Exoplanet

Lux Lucis magnificum ducem
In Räa im Rêl

Verden er nu forandret.
I mørket ved kanten. Omgivet af Afgrunden. Jeg kigger op ad muren! Året er 2381. Verden som vi kender, den er gået tabt. Tabt i tid, tabt i tal. Ud. Op, over afgrundens kant. Fra bunden vi nu beskuer. Fra Dystopia til Utopia. Stadig klynget til håbet om ransagelse. Lyden er dunkel, tung og dyb. Off Verden. Fra toppens klippe, skuer Ordensmagtens mand hen udover højdeskyernes mange linjer. Han stirrer op mod Månen. Mod stjernerne! Mod Horisontens sejl. En smerte, så tung at bærer. Vreden. Byrden. Skyldfølelsen på hans skuldre. John ved tiden nu er inde. Inde til at gøre tallet op. To hundrede år efter sammenslutningen balancerer verden på et knivblad. Kun et susende vindblæst fra hullet i afgrunden. En verden bag en lukket mur.
EXOPLANET er en spændende beretning om en verden der er gået i forfald. Om overtro, troen på den altoverskyggende skaber, visionen om at skabe den det gennem to kontraster, modsætninger. Hvor det ene er helvedet og det andet er paradiset ... Mens det midterste er en verden der bestrides om, Terra ...