Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Værk

Her finder du spændende bøger om Værk. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Livet som kunstværk
    af Hermann Kurzke
    136,95 kr.

    Hermann Kurzkes biografi Thomas Mann - Livet som kunstværk er internationalt blevet udråbt til den bedste biografi om Thomas Mann til dato. Nu udkommer den i en dansk oversættelse og bliver dermed den første biografi herhjemme om den store forfatter.Thomas Manns romaner og fortællinger har altid haft et stort publikum i Danmark, ikke mindst klassikere som Buddenbrooks, Trolddomsbjerget og Døden i Venedig. Med Hermann Kurzkes biografi får danske læsere nu mulighed for at lære forfatterskabet og ikke mindst forfatteren og mennesket Thomas Mann nærmere at kende. Bogen skildrer både Manns begivenhedsrige ydre tilværelse - som lod ham blive vidne til, og politisk deltager i, to verdenskrige og en spirende koldkrig - og det mindst lige så rige og komplicerede indre liv, som kun fandt vej til dagbogen og til de skønlitterære værker.Vi møder en mand, der søgte harmoni og orden i sit liv, men som samtidig førte store kampe både personligt og politisk. Personligt ikke mindst kampen med den latente homoseksualitet og den mangeårige konflikt med broderen Heinrich Mann; politisk først og fremmest kampen mod nazismen, som førte til, at han i 1936 blev frataget sit tyske statsborgerskab og påtvunget det eksil, hvorfra han aldrig for alvor vendte tilbage.Hermann Kurzke (f. 1943) er professor i nyere tysk litteraturhistorie ved Universitetet i Mainz og en af Tysklands førende Thomas Mann-forskere. Han har skrevet adskillige bøger om Mann, har redigeret den samlede udgave af Manns essays og er medudgiver af den store, kommenterede Frankfurt-udgave af det samlede værk.

  • - Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab
    af Lise Søelund
    89,95 - 148,95 kr.

    Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

  • - Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab
    af Lise Søelund
    124,95 - 168,95 kr.

    Om begrebet ironi med stadigt hensyn til Sokrates er Søren Kierkegaards magisterafhandling, der udkom i 1841, og som ikke oprindeligt indgår i hans samlede værker, men efterfølgende er den blevet til en del heraf, idet den står som det andet værk i de samlede værker. Det er derfor ikke så let læst som mange af Kierkegaards andre skrifter, da det er en akademisk afhandling, men netop derfor er det godt med en guide hertil. Det hele handler, som titlen antyder, om den græske filosof Sokrates, og hvordan ironien med Sokrates holder sit indtog i verden eller bliver en særlig måde at kommunikere på. Kierkegaards oprindelige intention med afhandlingen var at kritisere den ironiske tilgang til tilværelsen, men undervejs i sin afhandling bliver Kierkegaard selv klogere på begrebet ironi og ender med at anerkende ironi som en vigtig tilgang til en god dialog, hvis altså man anvender ironien seriøst. Uddrag af bogen Der er helkopterperspektiv og myreperspektiv, og fra begge perspektiver må man anskue sit liv og også Søren Kierkegaards værker. Jeg har skrevet mange bøger, som ser det hele lidt fra oven eller fra helikopteren og dermed giver en oversigt over hans mange værker, men skal man i dybden, så skal man som bekendt ned på jorden, hvor myrerne bevæger sig, og herfra kan man få det enkelte værk belyst. Guiderne er myreperspektiver, selvom de ikke skal betragtes som små eller uvæsentlige, og det er mit håb, at man med tiden kan tage ethvert af Kierkegaards værker i den ene hånd og en guide fra mig i den anden hånd, så man kan læse dem sideløbende. Om forfatterenLise Søelund er cand.mag. i idéhistorie, har et omfattende forfatterskab bag sig med Søren Kierkegaard som speciale. Hun har gjort det til sin livsopgave at formidle eksistentielle tanker såvel mundtligt som skriftligt og er også en flittig boganmelder.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.