Bøger om Velfærd

Tue Mantoni rejser i sin debutbog Danmark rundt for at finde ind til kernen af det komplekse samspil mellem det danske erhvervsliv og velfærdssamfund. Et spørgsmål fra Jack Ma, grundlæggeren af Alibaba, sendte Tue Mantoni, tidligere topchef for Bang & Olufsen og Triumph Motorcycles, på en rejse rundt i Danmark på jagt efter svar. Spørgsmålet var enkelt: “Hvad er luksus for dig?” I løbet af turen blev det klart for Tue Mantoni, at luksus for os danskere ikke så meget handler om materielle værdier, men om vores velfærdssamfund: værdien af at kunne lade sine børn cykle i skole, få sig en solid uddannelse eller blive behandlet, hvis man bliver syg. Og den værdi, som det giver erhvervslivet. Velfærden er dybt afhængig af et erhvervsliv, der kan finansiere den. Og det kræver, at danske virksomheder fremadrettet har endnu bedre adgang til talent, at innovation kan dyrkes frit, at spilleregler er transparente og til at stole på, samt at der også i erhvervslivet er plads til ’de skæve og de skøre’. I bogen bliver Tue Mantoni inviteret indenfor hos nogle af Danmarks mest succesrige iværksættere og ledere for at diskutere, hvad der skal til for at få virksomheder til at opstå, trives og vokse i Danmark, samt hvordan vi holder vores særlige samfundskontrakt i live, så vi efterlader et bedre samfund til de kommende generationer. Medvirkende er blandt andre tidligere forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers, ‘Lakridskonge’ Johan Bülow, bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe og forfatter Tor Nørretranders. Undervejs fortæller Tue Mantoni også om erfaringer og overvejelser fra sin egen karriere og fra de virksomheder, som han arbejder med i dag, blandt andre Joe & The Juice, Soundboks, Lakrids by Bülow og Vækstfonden. "Bogen er min egen roadmovie så at sige, og det har været vigtigt ikke at skrive en erhvervsfaglig grundbog, men at give et indblik i, hvad der skaber succeser, samt hvorfor velfærdssamfundet er lige så nødvendigt for erhvervslivet, som erhvervslivet er for velfærdssamfundet.”

Den glemte Danmarkshistorie Defekte, undermålere og minusindivider. Åndssvage har haft mange navne i tidens løb. Det gælder også Erling Frederiksen, hvis lange rejse gennem danske institutioner begyndte kort efter fødslen i 1941. I over 40 år var Erling anbragt uden for hjemmet. IQ 75 giver svarene på, hvorfor det skete for ham og mange andre. Erlings fortælling væver sig ind i en større, men glemt historie. Danmark var foregangsland, når det drejede sig om indgreb over for de åndssvage. Kastration, sterilisation og det hvide snit blev udført i et omfang, som det er vanskeligt at finde sidestykke til i andre lande. Siden vandt nye ideer om menneskerettigheder, ligestilling og integration frem. De anbragte skulle ud fra de store institutioner og have en så normal tilværelse som muligt. Det førte til et af danmarkshistoriens største sociale eksperimenter. Gennem omfattende arkivundersøgelser og interviews med tidligere anbragte og ansatte fortæller IQ 75 historien om åndssvageforsorgen fra 1800-tallet til i dag.Jesper Vaczy Kragh er ph.d. i medicinhistorie og forfatter til en række bøger om psykiatri og udsatte gruppers historie.

Omsorgsmanifestet inspirerer, overrasker, forfærder og vækker til eftertanke. Bogen er uundværlig læsning for alle, der har berøring med sårbare ældre. Alle kan skabe verdens bedste plejehjem. Alle steder i verden. Omsorgsmanifestet er bogen til dig, der vil reformere plejehjemmet. Uanset om du er pårørende, medarbejder eller beslutningstager, viser Omsorgsmanifestet en kærlig, ambitiøs og visionær vej i ældreplejen. Omsorgsmanifestet er bygget op om fortællinger og metoder fra hverdagen på det anderkendte demensplejehjem Dagmarsminde. Bogens formål er at inspirere til at løfte ældrepleje op på et højere niveau – med kærlighed og visioner som drivkræfter. Omsorgsmanifestet beretter også om foruroligende oplevelser, der vidner om stilstand og forfald i vores velfærdssamfund – og det kalder på en revolution i vores syn på ældrepleje. Selv de mest svækkede ældre har noget vigtigt at byde på og lære andre mennesker. Uden kærlighed og respekt for de ældre, efterlades vi til et åndeligt afpillet samfund.

Innovative studerende præsenterer en metode til at designe projekter, som gør en forskel i velfærdssamfundet, det vil sige skaber merværdi i virkelighedens verden. Undervejs trænes studerendes innovative kompetencer til at nytænke ydelser, produkter og processer, som skaber værdi for borgerne i samfundet.Metoden er bygget op om modellen FIRE-Designs fire faser: ForståIdeudvikleRealisereEvaluere Første del af bogen beskriver modellens faser og forklarer begreber som kreativitet, innovation, entreprenørskab, intraprenørskab og iværksætteri. Anden del giver undervisere og studerende en række konkrete metoder og redskaber til de fire faser.Bogen er henvendt til studerende og til praksis - pædagoger, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre faggrupper fra professionsuddannelserne. FIRE-Design er oplagt i både undervisning og selvstyrede læreprocesser samt til større opgaver som for eksempel bacheloropgaven.

Velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske er en stærk drivkraft i udviklingen af menneskesyn. Dette kommer til udtryk i en forventning om, at hjælp til mennesker i sårbare positioner skal føre til selvforsørgelse - eller til at de kan klare sig selv ved at realisere egne ressourcer, netværk og potentialer for forandring. Hvad betyder det for socialt arbejde? Går noget tabt? Kommer nogen i klemme?Forfatterne viser, at der findes menneskesyn, som i dag har trange kår, men som er vigtige, fordi de kan nuancere og udvide vores forestillinger om, hvad det vil sige at være et produktivt menneske. Det viser de med eksempler fra socialt arbejdes praksis - beskæftigelsesområdet, psykiatri- og handicapområdet, børne-, familie- og ungeområdet samt det boligsociale område. Bogen giver nye perspektiver på udviklingen af velfærd og socialt arbejde og bidrager til refleksion over og diskussion om, hvordan vi betragter og behandler mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare eller vanskelige positioner.

Kritisk By er en debatbog, der gennem essays, billeder og interviews med førende arkitekter og byforskere diskuterer den danske velfærdsby anno 2019. Verdensberømt for rent havnevand man kan bade i, en enestående cykelkultur og store investeringer i generøse offentlige rum og bygninger. De danske velfærdsbyer har oplevet en historisk vækst i antallet af indbyggere. Havnearealer er blevet til nye blå parker, cykelstier og rekreative aktiviteter dukker op overalt i byens rum. Men velfærdsbyen er på meget kort tid blevet et sted, hvor færre og færre mennesker med lav - og mellemindkomst har råd til at bo, hvor boligpolitkken har fejlet og klimaomstillingen er både besværlig og langsom. Det har store konsekvenser for mange mennesker, og sætter pres på byen som et rum, hvor alle sociale lag kan finde en plads. På to årtier er vores grundforestilling om byen som et tilgængeligt, fælles rum, for alle de mennesker, der ønsker at opsøge det urbane liv blevet vendt på hovedet. Velstandsbyen er kommet for at blive, og den er ikke for de mange. Centrale bybegreber som liveability, gentrificering, fællesskab og risiko diskuteres for at forstå de byideologiske strømninger, der definerer nutidens byer. Kritisk By henvender sig bredt til faggrupper med interesse for byudvikling og samtidsarkitektur. Den er skrevet på en måde, så personer med interesse for byudvikling i al almindelighed kan læse med.Bogen er dobbeltsproget, Dansk/engelsk.Kritisk By / Critical City er baseret på - og en viderebearbejdning af - to temanumre af fagbladet Arkitekten (2016 11/12) om det urbanistiske begreb liveability, hvor Kristoffer Lindhardt Weiss var gæsteredaktør i tæt samarbejde med Arkitektens faste redaktører, Martin Keiding (chefred.) og Anne Pind.

Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.

"Den globaløkonomiske udvikling har klare mindelser om Titanics jomfrurejse i foråret 1913. Hvordan kunne Titanic forlise, når den var konstrueret til at være synkefri? Uanset at hvert enkelt tandhjul var velfungerende, og hver enkelt møtrik var fastspændt, så løb Titanic alligevel på det fatale isbjerg. Ganske uafhængigt af hvor mange ingeniører, der havde været involveret i at perfektionere maskineriet og optimere betjeningen på 1. klasse, så kunne det ikke forhindre sammenstødet. Hvis kursen er udstukket forkert, så viste det sig omsonst at vedblive med at flytte om på dækstolene for at få den bedste plads i solen."Læs her en række iagttagelser fra 30 år med samfundsøkonomi, skrevet af professor emeritus ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen. Teksterne kan læses af såvel fagfolk som lægfolk med interesse for samfund, politik og økonomi. Bogen munder ud i det måske allermest presserende spørgsmål; giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, med så presset en klode vi lever på?

Hvordan leder vi den offentlige sektor, så vi fortsat kan levere samme eller bedre velfærd i en tid med færre ressourcer, stigende krav og øget kompleksitet?Dette spørgsmål var udgangspunktet for et forskningsprojekt, der blev indledt i 2006 af Jocelyne Bourgon med involvering af over 200 topledere, politikere og forskere fra bl.a. Australien, Canada, Holland, England, Brasilien, Singapore og New Zealand. Forskningsprojektet – The new Synthesis Project – kører stadig under Public Governance International (PGI) - pgionline.com.Mange lande har i de senere år gjort store fremskridt i retning af at forbedre deres performance og compliance i form af en billigere og mere effektiv offentlig sektor. Disse reformer har imidlertid ikke indebåret en tilstrækkelig opmærksomhed på civilsamfundet.Den nye Syntese er en faciliterende struktur, der undersøger, hvordan tidligere systemer og praksisser eventuelt kan sameksistere med de nye kompetencer, der kræves for at forberede de offentlige myndigheder på fremtiden. Den nye Syntese har således også fokus på emergens (innovation af velvære sammen med andre) og resiliens (modstandskraft og robusthed).Den nye Syntese udforsker, hvordan offentlige myndigheder, borgere og lokalsamfund kan samarbejde og dele ansvaret om at producere offentlige resultater af højere værdi og med lavere samlede omkostninger for samfundet. Den nye Syntese fokuserer samtidig på anvendelsen af de offentlige myndigheder og afhængigheden af samfundets kollektive styrke. Den udforsker, hvilke midler de offentlige resultater kan opnås med.Den nye Syntese for offentlig værdiskabelse er en oversættelse af bogen A New Synthesis of Public Administration – Serving in the 21st Centrury, som er skrevet af Jocelyne Bourgon. Den danske udgave er bearbejdet og tilpasset dansk kontekst af Kristian Dahl fra konsulenthuset LEAD – Enter next level, der samarbejder med Jocelyne Bourgon om at udvikle en strategisk rammemodel, som med afsæt i internationale og nationale perspektiver giver topledere og politikere tydelige og måske nye muligheder for at træffe strategiske valg og sætte retning.

Seksuelle afvigere, utilpassede unge, tyveknægte og sædelighedsforbrydere. Hvor gør man af mennesker, som er uønskede i normalsamfundet, fordi de stikker ud og stikker af? Lægen Christian Keller havde en idé. Man placerer dem på en øde ø. I 1911 købte staten Livø i Limfjorden og indrettede en isolationsanstalt, som indtil 1961 husede 743 kriminelle, asociale og moralsk åndssvage mænd. Anbragt på ubestemt tid og på overlægens nåde. Mændene var afskåret fra omverdenen, ofte i årevis, og for mange var flugt, sterilisation eller kastration den eneste udvej. Livø Anstaltens historie er fortællingen om en helt central side – og bagside – af velfærdsstatens og demokratiets danmarkshistorie. Den viser, hvordan et land for ikke længe siden behandlede sine afvigere. En enkelt blev senere far til en dansk statsminister.

"Jeg ved ikke, om det nogensinde vil lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud."Pernille Rosenkrantz-Theil

Som samfund abonnerer vi på en grundlæggende ambition om social mobilitet – alle skal kunne blive lige, hvad de magter og agter. Vi har investeret betragteligt i vores skolesystem, vi har lige adgang til videregående uddannelser, og vi betaler endog vores unge for at tage en uddannelse. Alligevel er der fortsat en forbløffende stabil sammenhæng mellem social baggrund og hvor man ender i livet. Hvis vi vil sikre, at alle børn får lige muligheder for at lære og udvikle sig, skal vi se nærmere på ulighedens kulturelle udtryk. Vi skal forstå, at den sociale ulighed handler om andet og mere end adgang til smartphones og mærkevaretøj. Og vi skal håndtere uligheden allerede i dagtilbud og skole. I ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?” fletter SFIs administrerende direktør Agi Csonka ulighedsforskningen sammen med sine egne både morsomme og gribende personlige erfaringer som flygtningebarn og ”social opkomling” i Velfærdsdanmark. Og hun ender op med en række konkrete tiltag, som pædagoger og lærere kan gøre brug af allerede i morgen. ANMELDELSER: "Bogen er velskrevet og fortjener mange læsere blandt, ledere og politikere i uddannelsessektoren." ★★★★★ - Danske Kommuner "Det kan være særdeles berigende at få sat nyt lys på ens vante tanker. Det er, hvad der er tilfældet i denne lille bog om mere lighed i uddannelse. Bogen er hurtigt læst; de tanker, den sætter gang i, er ikke sådan lige at slippe af med igen." - Folkeskolen Om forfatteren: Agi Csonka (f. 1960) er adm. direktør for SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun er uddannet cand.phil. og har en ph.d. i ledelse og organisation fra Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Derudover har Agi Csonka været leder i flere store virksomheder som TDC og Rambøll og har siden 2014 været formand for Rådet for Børns Læring.

Bekæmpelse af social ulighed og utryghed var en central begrundelse for opbygningen af den danske velfærdsstat. Alligevel er det endt med stigende ulighed. Og alt imens har vi mistet evnen og begreberne til at sætte social ulighed i centrum for vores politik. Det går ikke bare ud over samfundets svageste. Det truer sammenhængskraften i Danmark. Sådan lyder diagnosen fra Erik Jørgen Hansen. Han påviser, at Danmark stadig er et klassesamfund, tager et opgør med troen på social mobilitet og stiller en række kontroversielle forslag til bekæmpelse af social ulighed. Erik Jørgen Hansen (f. 1935) er cand.polit. og tidligere forskningsleder i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd samt forskningsprofessor ved DPU. Han er forfatter til bl.a. Den maskerede klassekamp (1990) og Konflikter og uligheder i det moderne samfund (2002) samt erindringsbogen Mit 1900-tal (2006).

FORANDRINGENS ÅRTI handler om en opbrudstid, 1990-2001, hvor nyliberale vinde tog livtag med nedarvede institutioner og rettigheder. Det personlige ansvar blev fremhævet som en ny og afgørende faktor i social- og arbejdsmarkedspolitik. Man skulle i aktivering for at kunne modtage en social ydelse eller dagpenge.Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).

Is it sustainable to reuse building elements from existing houses in new construction projects? Is there a real effect of building in wood? And is there enough waste at all if everyone builds with upcycled materials? The short answer is yes. In just over 380 pages the book, Solution, documents the effect by showcasing the two projects, Upcycle Studios and Resource Rows. With extensive use of recycled and upcycled materials, Lendager's projects, Upcycle Studios and the Resource Rows, have already garnered awards and publicity as lighthouses in circular construction. With the sweeping data from LCA and LCC analyzes, the release now proves that there is a real sustainable effect to be gained when building circular.

Kommunal velfærd er ekspanderet enormt de sidste 50 år. Kommunerne har i høj grad drevet udviklingen af bl.a. daginstitutioner, plejehjem, skoler, socialindsats m.v. Vores velfærdsservice er steget markant, men samtidig er det blevet svært, at finde runde i den kommunale verden. Spørgsmålene er, hvad er det der gør det så svært at finde rundt og hvorfor er kommuner fyldt med paradokser, der synes at modarbejde de gode løsninger? Et utal af medarbejdere, ledere, leverandører og politikere har prøvet at miste orienteringen i kommunale sammenhæng uden helt at vide hvorfor. De befinder sig nemlig dagligt i situationer, hvor de skal navigere mellem komplekse kommunale bundlinjer. Og lige som de synes, at forstå meningen med det hele, så opstår der vilde uvejr ud af det blå og det gængse kompas for at navigere i organisationer opfører sig tosset. Fænomenet kan anskues som et mysterium, en bermudatrekant, hvor alt suges væk og du må kæmpe for at holde balancen, men er der bare tale om sammenfiltrede vilkår, der modarbejder hinanden? Bogens tre hovedafsnit retter sig mod ledere, leverandører og politikere der ønsker at forstå den kommunale virkelighed. Steen Houmark ser nærmere på en række fænomener, som påvirker vejrforholdene i "Den Kommunale Bermudatrekant". Han afdækker i en debatterende uvidenskabelig form tre centrale områder af den kommunale økologi. Selve kommunen og de komplekse fænomener der præger den. Det velfærdsmarked som kommunen er en del af og endelig de udfordringer vi har rent innovativt ift. den kommunale struktur, adfærd og fremtid.

Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.

Lemmingeeffekten handler om mennesker. Hvordan forstår vi, moderne mennesker,de økonomiske kræfter, der udgør kapitalismen anno 2014? Hvor er vi på vej hen, og hvorfor?Med udgangspunkt i historiens ideologiske og politiske virkelighed forklares den krise, som verden har befundet sig i siden 2008. Årsagerne går længere tilbage, og konsekvenserne vil forfølge de kommende generationer. For den enkelte, uanset om man er arbejder eller arbejdsløs, har den nye virkelighed allerede konsekvenser i form af øget fattigdom, arbejdspres, misbrug af ledig arbejdskraft og stigende ulighed. Vi lever i New Public Managements tidsalder, hvor alt forvaltes ifølge den økonomiske nødvendigheds direktiver. Reelt har vi allerede afskaffet den berømmede velfærdsstat. Borgerret erstattes af forbrugerrettigheder, og demokratiet er truet. Neoliberalismens mantra er vækst, uagtet om det forringer menneskers liv eller ødelægger naturen og klimaet. Er der alternativer?Svaret er et rungende "ja", og der gives eksempler på, hvordan vi undgår at falde i afgrunden sammen med resten af lemmingeflokken.

Vi bliver kaldt snefnug. Curlingbørn. Forkælede unge mennesker. Vi, der står på tærsklen til at blive voksne. Vi har så meget mere end de fleste. Så mange muligheder og så meget velfærd. Vi er så privilegerede.Alligevel er mange af os ikke lykkelige. En stor del af os mistrives faktisk. Og rigtig mange af os får krise over at blive voksne. Vi taler om voksenjobs. Om at gøre voksne ting. Om at vi ikke kan eller vil blive voksne.Men hvad er det, vi forventer af voksenheden? Og hvad ligger der i voksenheden, som vi ikke kan se os selv i?Bogen her forsøger at finde svar gennem interviews med eksperter, personlige fortællinger fra unge og gennemgang af forskning inden for området. Det viser sig, at der er noget meget større end den enkelte på spil.Glem alt om, at den nye generation bare er mere skrøbelig end ældre generationer. Vores krise over voksenheden er i virkeligheden en krise over, hvordan vi tror, vi bør og skal leve. Den evige konkurrence, præstationerne, samfundets normer og kampen om at få mere, være mere, opnå mere gør os ikke lykkelige.Og derfor vil vi ikke være voksne på den gamle måde. Vi vil være det på den nye. Vi er de nye voksne.Om forfatterNanna Vedel-Hertz er 30 år og har afprøvet forskellige modeller af voksenlivet på egen krop. Hun har været operations manager for to danske NGO’er og er stifter af organisationen Generation Hope. Hun er fotograf og journalist. Og hun har rejst verden rundt og fundet sin egen måde at være voksen på. Nanna har studeret kultur- og sprogmødestudier og historie på Roskilde Universitet og har en Erasmus Mundus-kandidat i journalistik, medier og globalisering med fokus på krig og konflikt.

I 2012 kaldte professor Nina Smith med et glimt i øjet kvinder for en ”underskudsforretning” for staten. Udsagnet henviste til de økonomiske uligheder og udfordringer, som mange kvinder står overfor, og som begrænser deres frihed, selvstændighed og karrieremuligheder. Med denne bog ønsker hun og økonomen Anne-Mette Barfod at vise, hvordan kvinder kan blive en overskudsforretning – både for staten og for sig selv.Ifølge forfatterne er det afgørende, at fremtidens velfærdsstat bliver vedligeholdt. For nedbrydes den danske velfærdsmodel, vil det især skade kvinderne, som risikerer at skulle stå for det omsorgsarbejde, som staten har påtaget sig. Konsekvensen for kvinderne vil være begrænsede karrieremuligheder og økonomisk afhængighed.Den store udfordring for ligestillingen og velfærdsstaten er at finde veje til at gøre arbejdsmarkedet mere familievenligt og ligestillet samtidig med, at den økonomiske holdbarhed ikke bliver sat over styr.Bogen er også et opgør med finansministeriets gængse og gammeldags regnemodeller, så værdien af at investere i velfærd og offentlig omsorg i højere grad bliver indregnet.

I bogen Vild velfærd til vilde problemer inspirerer Mette Bladt til nye metoder i det sociale arbejde med fokus på marginalisering af udsatte unge. Bogen er den første på dansk, der samler forskning om reaktionspædagogik samt introducerer til metoden som en ny tilgang i det pædagogiske og sociale arbejde med unges mistrivsel som et vildt problem.Det er bogens formål at gøre begrebet 'vilde problemer' tilgængeligt for velfærdsprofessionelle og andre, som arbejder ved frontlinjen inden for det sociale felt med børn og unge, der oplever mistrivsel og marginalisering. Problemerne skal håndteres og arbejdes med ‘på gulvet’ og ude i virkeligheden. Kun sådan kan de genstridige udfordringer, som samfundet står over for i dag, løsnes op.Bogen formidler teoretisk viden om vilde problemer og giver konkrete eksempler, mens den samtidig illustrerer forskellige samfundsmæssige dynamikker, der afstedkommer problemerne hos danske unge. Hertil kommer en række helt konkrete greb og værktøjer til inspiration i arbejdet.

Skizofreniens gidsel er en autentisk fortælling om hverdagslivet i familien med et barn med en paranoid skizofreni-diagnose. Bogen er skrevet af en mor med bidrag fra hendes teenagedatter med en paranoid skizofreni. På usentimental og ærlig vis beskrives det, hvordan man som familie kan gå sammen om psykosen, og hvordan man kan planlægge med psykosen. Med en faglig og hjertevarm tilgang indføres læseren i skizofreniens mange indtryk og udtryk. Med selvindsigt og åbenhed beskriver datteren, hvordan virkeligheden kan opløses, om hallucinationer, stemmer og tanker, der ikke er hendes egne. Det er en indvielse i forældrerollens ansvar, etiske dilemmaer, udfordringer. Den er om kunsten at bevare parforholdet og forankringen i sig selv. Det er fortællingen om mødet med velmene fjolser i vores sundheds- og velfærdssystem, og hvordan man som forældre pålægges en behandlerrolle. Det er historien om en helt almindelig teenagerfamilie og skizofrenien.

Roberta er hjemmehjælper og har hjertesorg. Hun ønsker sig brændende et barn, som kan fordrive ensomheden. Hendes barndomsven og ekskæreste, Silas, spøger stadig i kulissen. Samtidig er en pyroman løs i området og spreder frygt og mistænksomhed hos de ældre på ruten.Den Røde Hane er en mørk velfærds-thriller, der udspiller sig på fjerntliggende gårde, i parcelhuse, varme stuer og velduftende køkkener, på et harmonikamuseum og på landevejene i det vindblæste Thy. Det er en fortælling om besværlige familier og deres hemmeligheder, om svigt, kunst, begær og drømmen om den ultimative forbundethed.Ingrid Nymo (f. 1992) har tidligere udgivet Kloster, der blev shortlistet til debutantprisen. Den røde hane er hendes anden roman..

Der er generel enighed om, at det er afgørende med pædagogisk kvalitet i dagtilbuddene for at sikre gode vilkår for børnene. Her spiller de fagprofessionelle en nøglerolle.Med anerkendelse af de præmisser og rammer, som gælder for dagtilbuddene, så giver denne mini-bog nogle forslag til, hvordan styring og ledelse kan medvirke til at styrke vores børns oplevelse og udvikling i disse afgørende tidlige år. Samtidig peges på behovet for at tilpasse de kommunale fagforvaltninger og stabsfunktioner for at understøtte det lokale lederskab og hjælpe de fagprofessionelle med at realisere de faglige og pædagogiske prioriteringer.De største udgifter på velfærdsområderne er løn. Derfor er det relevant med professionel ledelses- og styringsmæssig tilrettelæggelse af de fagprofessionelles kompetencer og kapacitet. Det handler blandt andet om gennemsigtighed af arbejdets tilrettelæggelse med struktur og digitalisering.Bogen introducerer også begrebet "efterspørgselsorienteret" fagforvaltning og argumenterer for, at denne tilgang er nødvendig for at imødekomme et øget lokalt handlerum og forskellige lokale behov. Samtidigt understreges vigtigheden af kompetent ledelse på alle niveauer af den kommunale organisation, der arbejder sammen for at sikre bedst mulig ressourceanvendelse til gavn for børnene. ”DJØF for børn” udfordrer den måde vi typisk organiserer vores dagtilbud. Den præsenterer forslag til organisering og styring for at forbedre de pædagogiske rammer for vores børn, samtidig med anerkendelse af kompetent ledelse og de fagprofessionelles kompetencer. Denne bog er et must-read for alle, der er engageret i at skabe en bedre fremtid for vores børn.

Forfatterne, bolig- og byhistoriker stadsarkivar emeritus ph.d. Henning Bro og arbejder- og velfærdshistoriker lektor emeritus ph.d. Søren Kolstrup, fører læseren igennem den boligpolitiske udvikling 1850-1940. Med særligt fokus på arbejdernes og socialt ligestilledes boliger i Storkøbenhavn. Undervejs gives der konkrete eksempler på forskellige typer byggerier og ejer- og finansieringsformer. Og det bagvedliggende ideologiske tankegods. Fra borgerlig filantropi til arbejdernes egne boligforeninger og kommunale boliger. Forfatterne blotlægger de historiske ‘grund- og byggesten’ til den spekulationsfri almene bolig, som vi kender den i dag. Med bogen skriver forfatterne bolighistorien ind i den samlede velfærdshistorie.

Tusind borgerhaikuer indeholder ganske bogstaveligt tusind haikutekster, dvs. at hver tekst består af tre dele efter stavelsesskemaet 5-7-5. Haiku er en japansk digtform, der opstod i 1600-tallet, og som i moderne tid er blevet almindeligt udbredt og nærmest ‘demokratiseret ihjel’ som en slags altædende skabelon. I Tusind borgerhaikuer fremskrives komplekse forbindelser mellem forskellige figurer, der i større eller mindre grad afspejler nutidens politisk-kulturelle virkelighedsbillede, på en sådan måde, at hver tekst i sig selv virker som en ultrakoncentreret tankebevægelse, der ud fra sine begrænsede præmisser synes at drage en åben, men alligevel specifik konklusion. Hver haiku indledes med et nummer samt et borgernavn anført med versaler, hvilket skaber følelsen af, at den efterfølgende haiku er ‘funktionelt personaliseret’, som om en algoritme havde ‘oprettet’ haikuen i en given borgers navn og dermed skabt en form for indholdsmatch. Et eksempel: “0263. Borger MØLMAND / Kromosomtrompet // Sæt sfinksen i / stinkskabet // Spænd kyskhedsbæltet”. Men hvis læseren lader blikket glide hen over bogens sider, viser det sig, at borgernavnene alle er frembragt via en ‘borgergenerator’, der arbitrært kombinerer hhv. et forled og et bagled af ‘typisk dansk’ herkomst: ABILDGREN, DAMSBALLE, ABILDBALLE osv. Der findes ingen sen-navne eller navne, der afslører ‘anden etnisk herkomst’. Åbenbart er der gennem et filter skabt et navnenes ekkokammer, en slags incestuøs boble, der synes at indramme haikuernes udsagn.

Jørgen Michaelsens Cockroach er en sangbog på engelsk. En sang det ville tage mere end fire timer at afsynge. Melodien som er komponeret af kunstneren, er meget enkel ogbringes indledningsvis som notation med becifring, sådan at der læggesop til musikalsk inklusion: fællessang. Cockroach er genereret ud fra stramme principper: Hver strofe består af firelinjer, hvis enderim udgør strukturen ABAB, sådan at linjerne har hhv. 6 og 5 stavelser. Endvidere påbegyndes hver linje med ordet “Cockroach”,der på den måde bliver en ‘overtydelig’, obskøn omdrejningsfigur. Eteksempel: “Cockroach needs reactor / Cockroach needs repair / Cockroachflaky factor / Cockroach nudist stare”. Cockroach udgør en syntetisk-strukturel ‘boreprøve’, hvor samtidens forestillingsunivers og vokabular udsættes for syntetisk sondering.Udgivet i forbindelse med udstillingen Cyber versus Buddha, Holstebro Kunstmuseum, 2023-24.

I Hvad stiller vi op med middelklasserne?, som er bådeessay, poetik, selvbiografi og programskrift i ét, er det de selvfornægtendemiddelklasser hun forsøger at få hold på. Det er særligt middelklassernesparadokser, f.eks. arbejderen der gik ind på kontoret, blev sit job, ogbegyndte at sige ”os” når han egentlig talte om sig selv. Essayet baserer siglige dele på research og dokumentation, bakket op af citater fra en rækkeforfattere (Nietzsche, Debord, Ballard, såvel som Lojkine, Huelin og Brustier).Resultatet er en finurlig definition af middelklasserne, selvkritisk,engageret, syrligt lysende og poserende (i øvrigt et klassisk karakteristika;middelklasserne poserer). Nathalie Quintane er i bogen en etnolog over det absurde og gør sociologi tilen kampsport, og selvom ”dramaets” udgangspunkt; data, citater og interiør, erfranske, så resonerer teksten særlig godt med den skandinaviske velfærdsmodel,hvor ”samfundskontrakten” i dag er ved at smuldre, i den paradoksalekvantificering af omkostninger og udbytte af alt, selv det allerhelligste ”detgode liv”. Middelklasserne sidder, ifølge Quintane, ubehjælpeligt fast iflaskehalsen, mens den rigeste 1% fortsætter sin absurde akkumulation, mensmiddelklassernes identitet og samfundsorganisationen som helhed udhules ogfamler. ”Den Europæiske drøm” er gået fra tro til overtro, hvor vi fortsatprædiker for vores børn, at hvis de gør det godt i skolen, vil de få "etgodt liv" eller bare ”et job”, til trods for at virkeligheden viser detmodsatte. Det er særligt middelklassernes afstand mellem hvad de siger og hvadde gør, Quintane undersøger, middelklassernes benægtelser og vrede, der endermed at ”straffe virkeligheden”, blandt andet ved at inkriminere demokratiet,som gøres ansvarlig for vores strukturelle mangel på opstigning og nydelse.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Velfærdssamfund er skrevet med henblik på at skabe overvejelser, forståelse og debat relateret til demokrati, velfærd og samfundsorganisering. Det enkelte essay er målrettet en bestemt samfundsdel og forholder sig kritisk til området, der med fordel kan drøftes og sandsynligvis give større indblik og sammenhængsforståelse.Sproget og forståelsen er det vigtigste, vi kan give vore børn, så de kan have et godt liv og forstå at bidrage til den fælles demokratiske debat om samfundets indretning og udvikling i stedet for som nu at skabe ’mursten’ til bygningen.Økonomistyringen af samfundet betegnes som finansiokrati og er på baggrund af menneskets grådighed medvirkende til at skævfordele verdens goder og skævvride demokratiet.IT-verdenen behandles kritisk på grund af dens dobbeltbundede funktion. Internet letter kommunikationen, omvendt gør den elektroniske kommunikation livet farligt, da alt på Internettet er offentligt tilgængeligt, hvilket blandt andet gælder vores forsyninger, som oplevet af kommuner og forskellige virksomheder.

FN har samlet konkret viden om. hvad der tjener klodens mennesker bedst i 17 verdensmål. Mål, der handler om spredning af velfærd, sundhed til alle og fred mellem lande og mennesker, for blot at nævne et par. Men verdensmålene er ikke noget nyt, de har altid været der, og man kan genfinde dem i klodens folkeeventyr. Derfor denne samling folkeeventyr, der dels rummer 17 gode historier fra 17 lande, men også en påpegning af, hvor vigtige FN’s 17 verdensmål er for os alle. Fra gendigterens forord Uddrag af bogenDagene gik og Jacks enke havde mindre og mindre mad. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle få mad til sine børn, og dog ønskede hun stadig ikke at være med i de andre kvinders fællesskab. Hun havde aldrig hjulpet nogen og nu ramte det hendes børn. Enken havde snart ikke mere at føde sine børn med, så de begyndte at skrige højt af sult. Til sidst satte de ældste i landsbyen sig sammen og diskuterede skrigene fra Jacks hus, men de kunne ikke finde på noget, der kunne stoppe dem. De besluttede så at gå til huset, hvor de fandt børnene og enken udmattede af sult. Alle vidste, at dette skyldtes den måde, Jacks enke havde behandlet andre nødlidende, der var kommet til hende for at bede om mad, men som hun aldrig havde givet noget til. En af de ældste mænd i landsbyen spurgte da Jacks kone: ”Prøvede du at bære en kalabas-krukke rundt til dine naboer eller familie, uden at nogen gav dig noget?” Enken svarede, at det havde hun ikke prøvet endnu. Om forfatterenGeorge Zeuthen er læreruddannet med historie, dansk og samfundsfag som linjefag. Stor rejseerfaring fra rejser rundt om i verden, blandet ud fra en nysgerrighed om, hvordan andre mennesker lever og tænker. Derfor denne samling folkeeventyr, der viser noget om, hvor ens vi mennesker tænker, uanset hvor vi bor. Og så er han bedstefar og tilegner Kalabassen er for dig og mig til Gry og Liv.