Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Videnskab

Her finder du spændende bøger om Videnskab. Nedenfor er et flot udvalg af over 88 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - Om forholdet mellem videnskab og spiritualitet, og hvordan det påvirker mennesker og samfund
    af Alex Riel
    207,95 kr.

    Gud i videnskaben er et opgør med adskillelsen af spiritualitet og videnskab. Naturvidenskabernes nyere opdagelser har i over hundrede år overrasket menneskeheden, hvor den overordnede konklusion er, at den fysiske verden ikke fungerer som en maskine i tid og rum. Naturvidenskaberne viser os en verden, der er forbundet, samt beskriver et univers, som beror på velkoordinerede naturlove. Inden for forskning i bevidsthed tyder det ligeledes på, at bevidstheden også formår at overskride tid og rum. Gud og videnskab begynder at nærme sig hinanden. Bogen beskriver, hvorledes nye måder at forholde sig til Gud og videnskab på medfører nye måder at leve på, der integrerer videnskab, filosofi og spiritualitet. Dette skaber rammerne for menneskers liv samt anviser nye måder at indrette samfund på. Det medfører også et nyt forhold mellem mennesker og natur, hvilket rummer potentialet til at skabe et bæredygtigt globalt samfund. Gud og videnskab er de to øjne, vi ser verden med, hvor man kan vælge at gå gennem livet med det ene øje lukket, med begge øjne lukkede eller med begge øjne åbne. Uddrag af bogen Den måde, man forholder sig til Gud og videnskab på, har således en afgørende indflydelse på de grundlæggende idealer, vores samfund er grundlagt på, og det påvirker ligeledes menneskers valg i hverdagen, hvilket vi ofte ikke bemærker. På denne måde er det vores forestillinger om forholdet mellem Gud og videnskab, som skaber vores værdier og dermed sætter rammerne for det liv, vi vælger at leve.Om forfatteren Alex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Han antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt både for individet og for samfundet.

  • af Bo Marschner
    94,95 - 228,95 kr.

    Denne bog behandler emnet musikvidenskab både som sag, dvs. som forskningsområde, og som fag, forstået som studium. Den er i første række skrevet til brug for fagstuderende ved universiteterne. I den forbindelse er sigtet delvis kritisk, idet der i Danmark ikke gives en entydigt musikvidenskabelig grunduddannelse. En sådan plæderer bogen for. Dens indføring i sagsemnet musikvidenskab afgrænses af udvalgte synsvinkler, som er bestemt af personlige hovedinteresser og prioriteringer. Det er disciplinens traditionsgivne kerneområder der behandles. Forfatteren appellerer derfor til at hans udspil føres videre, af kolleger fra andre forsknings-felter eller gennem kritik – I fagets og sagens tjeneste.

  • - Præsten og lægen om mødet mellem tro og videnskab: 27 indbydelser til at se livet med andre øjne
    af Poul Joachim Stender & Jesper Bay-Hansen
    198,95 kr.

    HVEM HAR LAVET HUL I MIN BOG? Livet er fuld af huller, som vi både overraskes og overvældes af. De giver os alt fra stress, smerte og sorger til mening, glæder og orgasmer. For der er liv i hullerne – for den, der evner at se, at der er mere i alting. Er man i stand til det, baner det vejen for et højere og lykkeligere liv. Med bogens 27 indbydelser får du masser af inspiration til at få det bedste ud af hullerne i livet – og ud af livet i hullerne. Bogen er mødet mellem tro og videnskab, mellem præsten og lægen, der på forunderlig vis bygger bro mellem to traditionelt vidt forskellige verdener og med både alvor og faglighed – og et strejf af humor – illustrerer, at der er mere i alting. Meget mere. Om bogens forfattere:Poul Joachim Stender (f. 1956) er sognepræst i Kirke Saaby, debattør, foredragsholder, rejseleder og forfatter. Jesper Bay-Hansen (f. 1970) er læge og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han er parterapeut, foredragsholder og forfatter til flere bøger om livets følelser og trivsel, herunder bestselleren Recepten på lykke (2011).

  • - Hvorfor misforstår vi verden?
    af Morten Monrad Pedersen
    130,95 kr.

    DEN 7. SANS tager dig med på en overraskende tur gennem vores mistolkninger af verden. Ved hjælp af eksempler og en letforståelig gennemgang af relevant forskning i vores tænknings faldgruber viser bogen, hvorfor vi bliver overtroiske og kommer til at tro på forkerte ideer. Bogen giver dig en mental værktøjskasse, der kan aflive misforståelserne og styrke din syvende sans - den kritiske. "Stod det til mig, ville jeg ved lov gøre Den Syvende Sans til pensum i alle landets gymnasier og til obligatorisk læsning for såvel lærere som studerende på de danske journalistuddannelser." - David Favrholdt, professor, dr. phil. Læs mere på bogens hjemmeside www.densyvendesans.dk.

  • - En lærebog til professionsuddannelser
    af Hans Vejleskov & Anne-Lise Salling Larsen
    228,95 kr.

    Denne udgave af Videnskab og forskning indeholder et revideret afsnit om videnskabsteori og et nyt afsnit om epidemiologi. Hele bogen er ajourført både mht. fakta og litteratur.Efter indledende kapitler om forskning, videnskab, videnskabelighed og forskningsetik behandles de faser, forskningsprojekter almindeligvis gennemløber. Størst vægt er lagt på forskningsmetoder; her præsenteres bl.a. kvalitative og kvantitative metoder, beskrivende undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, spørgeskemaer, interview og observation.Målgruppen er især de professionsrettede mellemlange videregående uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, ergo- og fysioterapeut, radiograf, pædagog, folkeskolelærer mv., men også fx medicinstuderende med behov for en grundlæggende introduktion til videnskab vil kunne læse bogen med udbytte.»Overordentlig velskrevet, informationsrig og formidlet i et enkelt, præcist og meget klart sprog (...) fremragende til målgruppen«- Ugeskrift for LægerAnne-Lise Salling Larsen er tidl. forskningsprofessor i klinisk sygepleje ved Odense Universitet. Hans Vejleskov er professor i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

  • af Steffen Groth
    158,95 - 249,95 kr.

    Terrorgruppen Skyggen har i sinde at dræbe USA’s præsident, når han kommer til Rebild den 4. juli for at annoncere, hvad USA vil gøre ved iranernes hemmelige atombombeprogram. Det er imidlertid usikkert, om besøget på nationaldagen overhovedet bliver til noget, for inden da må USA skaffe beviser for, at iranerne rent faktisk har brudt atomaftalen.Da den danske bombeinspektør Adam opdager et brudt segl på sit overvågningskamera og senere finder sin kollega myrdet i Iran, tyder det unægteligt på, at landet ikke har rent mel i posen, men snart er Adam spundet ind i et net af bedrag og løgne, der rækker langt ud over Irans landegrænser. Han har fået at vide, at han skal holde sine kort tæt på kroppen, for hvem kan han egentlig stole på som brik i et storpolitisk spil? Forfatteren Steffen Groth er tidligere leder af IAEA og professor i nuklearmedicin. Han bruger sin indgående viden til at skrive intense spændingsromaner med komplekse politiske plots og hans bøger er tidligere blevet sammenlignet med Dan Browns.

  • af Sylvain Tesson
    248,95 kr.

    Med en passion for bjergbestigning forsøger Sylvain Tesson i august 2014 at kravle op ad facaden på et hus i Chamonix og falder ved et uheld ned, hvorefter han bliver lagt i kunstig koma. Han kommer sig efter ulykken, men lægerne fraråder ham al fremtidig klatring og vandring. I 2016 trodser han deres råd og begiver sig ud på en 3 måneders vandretur gennem det Frankrig hans mange rejser jorden rundt aldrig har givet ham tid til at besøge. Ad ukendte stier fortæller han fra de gemte og glemte dele af landet."Globetrotterforfatteren Sylvain Tesson har trawlet kloden tynd, men aldrig rigtig oplevet Frankrig. Det råder han bod på med en overdådigt velskrevet fortælling om sin vandring gennem fædrelandet.En forrygende og fortættede rejseberetning, der hurtigt transformeres til et vanvittigt velskrevet og nostalgisk portræt af et Frankrig, som er blevet knust af den kværnende blanding af globalisering og den evindelige galliske hang til administrativ orden og ensretning."Aske Munck, Weekendavisen"Sylvain Tesson iscenesætter sin egen bedagede rejsemaskulinitet med en naturlighed, der er både uironisk, på lange stræk latterlig, og dog samtidig mærkeligt læseværdig."Matthias Dressler-Bredsdorff, Information"Douchebag på afveje. Hvem har ikke – og måske især ved juletid – drømt om som rejsebogsforfatteren Tesson at skride fra det hele: arbejdet, telefonen, de sociale bånd og forpligtelser og forsvinde ud i verden?"Julie Gufler, Frihedsbrevet Tesson fik i 2019 den prestigiøse Prix Renaudot for “Sneleoparden", der udkom på dansk i 2020.

  • af Olli Jalonen
    217,95 - 273,95 kr.

    “Finsk litteratur ændrer sig til verdenslitteratur i hænderne på Olli Jalonen ... Ingen andre finske forfattere er i nærheden af at skrive som ham.” Helsingin Sanomat I HIMMELKUGLEN tager den store finske forfatter Olli Jalonen os med på en eventyrlig rejse tilbage til år 1679, hvor vi er vidne til sammenstødet mellem religionog videnskab, set gennem drengen Angus’ øjne. Angus er en fattig dreng, der bor på øen St. Helena i Sydatlanten, hvor han lever som faderløs med sin moder og sine søskende. Hans liv ændrer sig for altid, da han møder den unge videnskabsmand Edmond Halley som kommer til øen fra London for at udføre sine videnskabeligeundersøgelser af stjernehimlen. Halley lærer Angus om stjernerne, universet, og hvordan man træner sit syn og bliver et oplyst og tænkende menneske. Ved sin afrejse giver Halley Angus en opgave, hvor han skal markere stjernebillederne på nattehimlen hver nat. Der venter Angus mange andre store og farefulde opgaver, men mødet med Edmond Halley og drengens uovertrufne syn bliver det, der redder hans liv.HIMMELKUGLEN er en historisk roman, inspireret af den verdensberømte videnskabsmand og astronom Edmond Halleys liv. Halley var den første, der kortlagde en komets bane, og han fik den opkaldt efter sig som Halleys Komet. OLLI JALONEN har arbejdet i over 30 år på denne roman, som han blev inspireret til at skrive da han i starten af 1990'erne rejste med et træskib til øen St. Helena, og på den lange rejse læste han mange beretninger om øen og om Edmond Halleys rejse dertil i slutningen af 1600-tallet. Olli Jalonen er født i 1954 i Finland, ph.d. i litteratur og en af Finlands mest anerkendte og prisvindende forfattere. Han er oversat til flere sprog og har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris tre gange. I 2018 indbragte HIMMELKUGLEN ham Finlands største litteraturpris, Finlandiaprisen.

  • - Vilde og fantastiske fakta om dyr!
    af Tricia Martineau Wagner
    52,95 kr.

    Vidste du, at giraffer renser deres ører med tungen? Eller at maden passerer gennem kæmpeblækspruttens hjerne, før den når dens mave?I 50 gakkede ting, mennesker gør vil du få den vildeste viden, der næsten virker for skør til at være sand. Men den er god nok! Dyr gør utrolige, sjove, mærkelige, fjollede og fascinerende ting - hver eneste dag!

  • - Menneskehedens historie
    af Bengt-Erik Engholm & Jonna Björnstjerna
    191,95 - 278,95 kr.

    Hvordan gik det til, at vi blev, som vi blev, du og jeg? Der er lang vej, fra dengang vi klatrede i træer og krøb omkring på alle fire, til vi byggede den første robot, som kunne arbejde for os. Hvordan gik det til, at samfundet kom til at se ud, som det gør i dag? Hvilke vigtige opdagelser og opfindelser var vi smarte nok til at gøre undervejs? For der er gået lang tid, siden det første menneske brændte sig på ilden og skar sig i fingeren på den første kniv. Her får du menneskehedens historie fortalt med et glimt i øjet! Humoristisk illustreret af Jonna Björnstjerna.

  • - Jubilæumsudgave!
    af Michell Léon Stjernberg
    148,95 - 218,95 kr.

    I det tidlige forår 2006 drager forfatteren Michell Léon Stjernberg til Andalusien i Spanien som ung journalist for at interviewe den berømte seer Calle Montsegur. Formålet er at være ghost-writer på en bog om hans virke og filosofi, men det står hurtigt klart for dem begge, at skæbnen har ført dem sammen af helt andre årsager. Mødet ender med, at Calle Montsegur tager den nysgerrige, men også tvivlende journalist ind under sin vinge og indvier ham i sin metode som seer. Det bliver begyndelsen på en lang rejse ind i såvel den spirituelle som den videnskabelige verden i en hektisk søgen efter rationelle svar på de tilsyneladende uforklarlige evner og fænomener, som Michell Léon Stjernberg oplever hos sin spirituelle mentor. Undervejs udvikler de to et tæt venskabeligt bånd, og da Calle Montsegur dør 18 måneder senere, står bogens forfatter tilbage med selve udkrystalliseringen af hans metode. Han beslutter sig for at tage på sin egen rejse ind i det ukendte for at blive klogere på sine evner og bliver til sidst konfronteret med det ultimative valg. Tør han tage springet ud over den intellektuelle kant og lade åndens vinger bære ham videre?

  • - Grundlag og gyldighed
    af David Favrholdt
    93,95 - 198,95 kr.

    Der er langt fra stenaldermanden til Niels Bohr, men ikke kun målt i tid. Menneskets erkendelse har med en svimlende hast ændret sig helt grundlæggende: I dag ved vi meget mere, end at æbler kan spises, og hvordan man laver en spydspids - vi ved nu også, hvorfor is kan blive til vand, og hvorfor atomet er stabilt. Erkendelsen har udviklet sig fra viden at og viden hvordan til viden hvorfor.Denne bog beskriver den menneskelige erkendelses udvikling fra oldtiden til i dag - med fokus på især naturvidenskabens opdagelser, der har medført enorme forandringer i menneskets levevilkår. Alligevel er såvel den hverdagslige tænkning som filosofien præget af dyb skepsis over for naturvidenskabelig erkendelse. I Erkendelse gennemgås hovedstrømningerne i moderne videnskabsteori, og tendensen til at mistro enhver form for sikker viden kritiseres. Også forestillingen om en særlig form for religiøs erkendelse gennemlyses og tilbagevises.

  • - Lægen mellem Faust og empati
    af Lars Heslet
    341,95 kr.

    Fra det yderste skildrer livet ved sygesengen, hvor katastrofen truer, og personalet gør det yderste for at udvirke mirakler. Herude på det yderste næs, hvor liv og død kæmper, hvor ingen standardprocedurer findes, slår lægevidenskabens rationelle metoder ikke til. Her må lægen atter indtræde i sin rolle som medmenneske, og lægekunsten må gå hånd i hånd med lægevidenskaben.Bogen giver med sin omfattende videnskabelige dokumentation argumenter for et nyt og mere omfattende lægeligt paradigme, end dagens numeriske medicin. Lars Heslet var dr. med., professor og leder af Rigshospitalets Traumecenter.

  • - roman
    af Pascal Mercier
    235,95 kr.

    Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt en nødløsning der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.

  • af Christina Englund
    139,95 - 187,95 kr.

    En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej. Malte fordyber sig i klaverspil og i sin fascination af naboens datter. Lærke tegner sorte huller med farvekridt. Imens mister Sara langsomt grebet om familiens velordnede hverdag, og da hun ikke kan få kontakt til Michael, bliver hun i tvivl, om han nogensinde er nået frem til konferencen. Sara begynder at undersøge Michaels gøren og laden i tiden op til afrejsen, og her kommer helt nye sider af hendes mand frem.Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie i det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele.

  • af Anders Søgaard
    198,95 kr.

    I Maskinerne kommer indefra forklarer Anders Søgaard, hvordan kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke – men han spørger også, hvorvidt kunstig intelligens lærer at se, tale og tænke på samme måde som os? Er der noget, mennesker kan, som kunstig intelligens aldrig vil blive i stand til? Og i hvilket omfang vil kunstig intelligens ændre, hvem vi er? Kunstig intelligens er blevet mere og mere intelligent, men er vi også langsomt ved at blive mere og mere kunstige? Om forfatteren: Anders Søgaard (f. 1981) er forfatter og professor på Datalogisk Institut, Københavns Universitet, og er en af landets førende eksperter i maskinlæring og kunstig intelligens. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002 og har udgivet seks skønlitterære bøger. Senest er udkommet Iliaden (2023).

  • - At tænke med Aristoteles i den fysiske og digitale praksis
    af Kaj Struve
    138,95 - 263,95 kr.

    Aristoteles er grundlæggeren af adskillige videnskaber. Han har skrevet om langt de fleste filosofiske og pædagogiske temaer. Denne bog gentænker den græske filosof Aristoteles’’ filosofiske værker i en nutidig pædagogisk ramme og giver på den baggrund bud på, hvorledes Aristoteles’ tanker fra antikkens Grækenland stadig har relevans i den moderne pædagogik.Kaj Struve bidrager i bogen med stor indsigt i Aristoteles ‘ omfattende arbejde og sætter det ind i en praktisk pædagogisk kontekst. Bogen indeholder 8 kapitler, som gennemgår, diskuterer og fortolker Aristoteles set i en praktisk pædagogisk kontekst med særligt fokus på pædagogikken i grundskolenBogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sammenhængen mellem den teoretiske viden, metoder og praksis. Den henvender sig derfor til studerende, lærere, pædagoger og alle, der arbejder professionelt med mennesker.

  • - De Bosniske Pyramider
    af Dr. Sam Osmanagich
    189,94 kr.

    Vi mennesker har ubegrænsede potentialer. Desværre bruger vi kun en lille brøkdel af dem. I stedet for at udvikle vores intellektuelle og åndelige evner er vi afhængige af teknologi – på det seneste af Kunstig Intelligens (AI).I november 2022 blev ChatGPT frigivet af virksomheden OpenAI. Det er en AI-chatbot, der bruger naturlig sprogbehandling til at skabe samtaler i menneskelig stil.Da dens information hovedsageligt er baseret på Wikipedia og lignende ikke-videnskabelige sider, der er fuldt kontrollerede, så begyndte den bosniske pyramide-forsker Dr. Sam Osmanagich i sommeren 2023 at kommunikere med denne tidlige version af computerintelligens i emnet "de bosniske pyramider". Denne bog viser hans samtale med ChatGPT, hvor han forsøger at indvie den i viden, den ikke finder på de kontrollerede Wikipedia-sider til gavn for andre, der måtte spørge ChatGPT efterfølgende om de bosniske pyramider.

  • - Den Lærde
    af Alexandra Vinther
    258,95 kr.

    Forfatter Alexandra VitherForsideillustrator Rikke Ella AndrupLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dk/boeger/Ellen er blevet knivsbærer.Bæreren af den magiske kniv, der kan helbrede. Hun er rejst ud i verden med sine tre nye venner. En smed, en formskifter og en skyggegænger. Sammen besøger de en apoteker, der skal gøre Ellen klogere på det at helbrede.Men har Ellen det, der skal til?Den lærde er andet bind i fantasyserien Ellen Knivsbærer.Om bogenEn magisk kniv, viden og venskab ændrer fattige Ellens liv.Hvis du kan lide Fangeskibet af Erik Barfoed, er Ellen Knivsbærer måske noget for dig. Støttet af Statens KunstfondAnmeldelser af bind i serienBibliotekernes materialevurdering: "Velskrevet romandebut. Personerne har mange lag, og både hovedpersonen og bipersonerne føles levende. Anbefales til folkebibliotekerne og PLC'ernes fantasyhylde."Børn og Bøger, Bianca 7 a.: "Det er en spændende bog, fordi den handler om en magisk kniv. Jeg vil anbefale bogen til 6. klasse og opefter til dem, der er glade for fantasy."★★★★ Bogrummet.dk: "Efter indledningen, hvor vi lærer de enkelte personer at kende, ruller fortællingen sig ud og fanger læseren ind. Som vanligt når det er bøger fra forlaget Krabat, er der tale om en kvalitets bog. Bogen er den første i en spændende fantasy-serie i et nordisk vikingetids-univers. Jeg kan varmt anbefale den, og mit ene barnebarn der er 12 glæder sig allerede vildt meget til fortsættelsen….og det gør jeg også."

  • af Pia Vedel Ankersen & Christian Martin Bächler
    94,95 kr.

    Konkrete billeder på abstrakte idéer.Hvad er verden for en størrelse, og hvordan får man viden om den? Videnskabsteori stiller abstrakte spørgsmål, og svarene på spørgsmålene er ofte abstrakte idéer. Når man er studerende (eller for den sags skyld underviser eller bare menneske i verden), kan det føles som om, at ens hoved er ved at eksplodere i mødet med videnskabsteoriens abstrakte begreber, spørgsmål og idéer.Vi har skrevet denne bog i et forsøg på at få de abstrakte idéer ned på jorden. Vi kravler ned ad abstraktionsstigen og kobler de idéerne med konkrete billeder.Bogen er særligt henvendt pædagog-, lærer- og socialrådgiverstuderende, men kan læses af alle.

  • - En bog om videnskaben, bevidstheden og uforklarlige fænomener
    af Ole Bach
    148,95 - 198,95 kr.

    ”Det intuitive sind er en hellig gave, og det rationelle sind en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven.” Dette citat af Albert Einstein indeholder bogens røde tråd.Bogen tager os igennem tidernes holdning til bevidstheden og viser, hvordan ”det rationelle sind” gradvist har vundet indflydelse i samfundet, mens ”det intuitive sind” er blevet presset stadig mere i baggrunden. Vi ser, hvordan ”det rationelle sind” ikke ser dybden af hullerne i den videnskabelige verdensforståelse og ikke forstår budskaberne fra ”det intuitive sind” som f.eks. nærdødsoplevelser, børns erindringer fra tidligere liv, mirakler, uforklarlige energier og transcendente oplevelser. ”Det rationelle sind” ignorerer og mistænkeliggør disse budskaber i stedet for at inddrage dem i hypotesedannelsen om verdens grundstruktur.Til sidst giver forfatteren os lidt håb. Måske er samfundet ved at få øje på ”gaven”.

  • - Typer Trin Terror
    af Claus Larsen & Steen Svanholm
    98,95 - 143,95 kr.

    Antagelsen, om at der kun findes én type konspirationsteoretiker, og at denne er indstillet på at deltage i et åbent, demokratisk samfund på lige fod med os andre, er slet og ret forkert.Intet tyder på, at man i større stil kan nå konspirationsteoretikere.Dette skyldes, at der i stedet for én type findes tre typer: Novicen, Prædikanten og Krigeren.Alle tre typer tror på konspirationsteorier, men har vidt forskellig adfærd og responderer derfor forskelligt på forsøg på at nå dem med almindeligt accepterede metoder.Forfatterne foreslår derfor en struktureret tilgang til denne gruppe borgere, der i ekstreme tilfælde kan udvikle sig til terrorister.Tilgangen præsenteres i form af to simple femtrinsmodeller til henholdsvis analyse og håndtering af konspirationsteoretikeres metoder.De præsenterede modeller kan anvendes af alle uanset baggrund og har den store fordel også at fungere uden for den konspirationsteoretiske verden.Værktøjerne vil ikke overbevise konspirationsteoretikerne, for det er næsten umuligt, men de vil bremse konspirationsteoriernes udbredelse og bidrage til at højne kvaliteten af den demokratiske debat...og måske forhindre terror.

  • - Oplev livet i rummet
     
    207,95 kr.

    Oplev livet i rummet - kom med bag facaden på en ægte rumstation! Den internationale rumstation kredser 16 gange om dagen omkring jorden. Hvem er på rumstationen? Hvordan kom de dertil? Hvad foretager de sig, og hvorfor? Forestil dig, du er omboard på en rumstation – du skal være videnskabsperson, ingeniør, rumvandrer, kok, botaniker og social media superstjerne, alt ime´ns du svæver rundt i rummet. Har du det, der skal til? Denne bog afslører, hvordan en rumstation fungerer, fortæller om de vovemodige astronauter, som risikerer deres liv for at komme dertil og de utrolige mennesker tilbage på jorden, som har gjort det hele muligt. Spænd dig selv fast til en overjordisk tur om livet i rummet.

  • af Stefan Holm
    78,95 - 127,95 kr.

    Hvad er formålet med psykiatrien? Er det ”stundom helbrede, ofte lindre, altid trøste, men aldrig skade”, som den græske læge Hippokrates ytrede for mere end 2.000 år siden? Eller noget helt andet?Stefan Holm afdækker, med disse noveller, nogle etiske problemstillinger, der findes i psykiatrien, og psykiatri som videnskab, som måske er skjult i den offentlige debat, mest på grund af manglende kendskab til, hvordan livet kan være som sindslidende.Bogen giver også et bud på, dog en smule karikeret, hvordan psykiatrien kan udvikle sig, hvis den får lov til ”at stikke af”, og den stiller tillige nogle spørgsmål, som får læseren til at reflektere over, hvordan vi, som samfund, har valgt at behandle mennesker med dybe, eksistentielle problemer.

  • af Niccolo Machiavelli
    298,95 kr.

    "Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel."Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog "Fyrsten" fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876. Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen "Fyrsten" om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

  • - A poetic-scientific vocabulary
    af James Maguire & Brit Ross Winthereik
    178,95 kr.

    Reclaiming Technology: A poetic-scientific vocabulary aims to evoke ways of thinking about, and intervening in, technology worlds through a series of blended writing styles. Consisting of thirty-five short essays, contributors were asked to problematize some aspect of their research with technology – broadly conceived as artifact, process, craft, infrastructure, or concept – without being constrained by the more traditional repertoires of academic publishing. The result is a set of critical and experimental texts whose vocabulary speaks to the poetic, affective, and mundane modes through which technology can inspire and make anew.The ambition to reclaim stems from a collective desire to shift the grounds upon which exuberant technological claims making occurs. The book’s poetic-scientific approach is an effort at rendering technology otherwise so as to enable the emergence of alternate claims-making pathways towards more just and dignified socio-technical futures. The book should appeal to those who are curious about the technology-society nexus in more general terms. More particular audiences include anthropology and STS scholars, students (at all levels) interested in methods and writing, and practitioners looking for conceptual resources to think about technology differently.

  • af Petra Hucke
    138,95 - 190,95 kr.

    London 1951: At finde selve livets kode er det, der optager videnskaben allermest i disse år, også den brillante, unge kemiker Rosalind Franklin. Som nyansat på King's College kaster hun sig ud i forskningen, men hendes kolleger vil hellere ignorere en kvinde i laboratoriet end at arbejde sammen med hende. De ambitiøse mænd må dog snart indse, at Rosalind er en seriøs konkurrent i kapløbet om at opdage DNA-strukturen. Selvom hun får støtte fra sin assistent Oliver, bliver situationen værre. Bag Rosalinds ryg tyer hendes mandlige kollegaer til stadig mere uretfærdige metoder ...Rosalind Franklin (1920-1958) var en brillant, britisk videnskabskvinde, der spillede en afgørende rolle i kortlægningen af selve livets kode, DNA’et, der indeholder alt genetisk information. I begyndelsen af 1950’erne forskede hun ved King’s College i London, hvor hun gjorde den banebrydende opdagelse, at DNA har en spiralformet struktur, en helix. I dag er det almindeligt kendt, at Rosalind Franklins kollegaer, James D. Watson og Francis Crick, indhentede hendes forskningsresultater uden hendes medviden og brugte dem i deres publikation af en model for DNA’s struktur, som de i 1962 modtog Nobelprisen i medicin for. Watson har sidenhen sagt, at Franklin burde have fået prisen.Historiens enestående kvinder er en ny serie fra Gutkind, som i romanform fortæller om en række kvinder, der – udover at være enestående på hvert deres område – har skabt historie, der inspirerer den dag i dag.Om forfatteren:Petra Hucke (f. 1978) bor i München med sin mand og har et hoved fuld af ideer. Hun oversætter fra engelsk og fransk, elsker at læse islandske romaner, på islandsk, arbejder som freelance-redaktør og har udgivet romaner.

  • - Den skibbrudne
    af Alexandra Vinther
    73,95 - 248,95 kr.

    Ellen er tjenestepige hos fattige fiskere. En ganske almindelig pige. Næsten.Ellen er nysgerrig og interesserer sig for videnskab, og hvordan verden hænger sammen.En stormfuld nat forandrer hendes liv sig for altid. Et fremmed skib kommer i havsnød, og en overlevende bringes i land. En overlevende, der er såret og ejer af en magisk kniv. En kniv, der for alt i verden ikke må falde i de forkerte hænder.Den skibbrudne er første bind i fantasyserien Ellen Knivsbærer.

  • af Bjarne Hatting
    148,95 - 228,95 kr.

    Historien om Jens, der som syvårig helbreder to hunde, som skal aflives, med sine hænder. Hvordan han ti år senere bruger sine helbredende hænder på sin syge kæreste. Hvordan han chokerer lægerne på Johns Hopkins-hospitalet i USA, hvor hanhelbreder en patient, der er dødssyg og opgivet af lægerne.Hvordan den japanske kejserfamilie beder om hans hjælp.Hvordan en døende pave, som en sidste udvej, sender bud efter ham.Hvordan den lægelige videnskab erkender, at der er meget, vi ikke forstår.

  • af Zanib Mian
    318,95 kr.

    Rejs ud i rummet med OMAR!Omar og hans venner skal lave en raket* for at vinde konkurrencen. Men nogen prøver at ødelægge det hele!Bogen indeholder:Otte fisk i vandpytter (VIRKELIG uheldige fisk)Sodavands-EKSPLOSIONER!En raketforsker med det største SMIL, du kan forestille digNogle tossede trillingerEn eller to SUPERMISSIONER.*100% ikke drevet af prutbenzin. Kun prut.Femte bog i den supersjove serie om Omar og hans mange eventyr.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.