Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat

Fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik blev i Danmark lagt i årene under og efter første verdenskrig i form af offentlige byggestøtteordninger, huslejeregulering og byplanlægning. København var i den lokale udmøntning en spydspidskommune, hvis bygge- og boligpolitiske dispositioner i det væsentligste dannede skole for nabobyen Frederiksberg og de fleste større danske bykommuner.
Der var tale om et radikalt brud med den liberale tradition, som havde hersket, siden urbaniseringsprocessen med industrialiseringen blev sat i gang i midten af 1800-tallet. Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat er det første videnskabelige bidrag til belysning af disse meget centrale træk i boligpolitikkens tidlige historie og sætter udviklingen i perspektiv i forhold til de samtidige boligpolitiske dispositioner i Europas storbyer og den boligpolitik, der i Danmark formuleredes i 30´erne og i efterkrigstiden. Bogen er en bearbejdet udgave af forfatterens Ph.d.-afhandling, der i 2006 blev tildelt Arbejderhistorieprisen.