Brás Cubas' posthume erindringer

Brás Cubas er lige død, men sætter sig for at fortælle sin historie. Her opfordres læseren til at gå i dialog med forfatteren om selve bogens udformning og forløb, og vi får en vittig, åndfuld og fabulerende fortælling, ganske grænseløs. 300 sider fortalt fra en kiste, i 1881. I korte kapitler følger vi Brás Cubas’ brogede liv i en turbulent tid, hvor samtidens forskruede ideer får stemme gennem måske-filosoffen Quincas Borba, bogens anden hovedperson. Læseren inddrages i politiske magtkampe og sandelig også i et intrikat trekantsdrama – alt sammen fortalt på galgenhumoristisk vis. Romanen udstiller snobberi, forfængelighed og middelmådighed på en tidløs og overraskende måde.