Candide

Voltaires ’Candide’ fra 1759 er en blodig og bestialsk satire over menneskeheden, og ikke mindst over verdens religiøse og verdslige magthavere. Hovedpersonen, Candide, er en naiv ung mand, som er uddannet i tidens Leibnitzske filosofi, der hævder, at Gud har formet verden på den bedst mulige måde, og at alle enkeltstående lidelser er en nødvendig forudsætning for helhedens harmoni. Candide må se denne livsanskuelse vakle overfor en syndflod af naturkatastrofer, sygdom, folkedrab, inkvisition, voldtægt, justitsmord og bedrag.
Candide er umiddelbart et nemt værk at gå til. Romanens væsentlige moraler kan forstås uden særlige forudsætninger. Så man skal ikke holde sig tilbage, uanset om man er belæst eller ej. Når det er sagt, rummer Candide en del skjulte hentydninger, som den mere nysgerrige læser/lytter kan vælge at grave frem undervejs eller senere. Hvad betyder for eksempel navne som Pangloss og Pococurante? Hvorfor optræder bulgarske, og ikke preussiske, horder i Syvårskrigen? Og hvorfor optræder det sagnomspundne eventyrland Eldorado i fortællingen som en art Edens Have; et land bygget af guld dybt inde i den sydamerikanske jungle?