Carlos, du som er borgmester

Fernando
Vallejo fortæller om sin brors eventyr som borgmester i Támesis, en lille
provinsby langt ude i Colombias bjerge der har samme navn som floden i London
på spansk. Her vil alle underligt nok være lykkelige for enhver pris. Det
lykkes selvfølgelig ikke for dem. Den enes lykke støder ind i den andens, og
sammenstødet efterlader en stribe lig som forsvinder i den strømmende Río
Cauca. Det er nemlig en rigtig flod, noget helt andet end den sølle engelske å
der slæber sig søvnigt af sted. Romanen er en skarp satire over demokratiet, en
cocktail af håb, løgne, genfærd, døde som stemmer når der er valg, og flokke
af papegøjer som fortæller knivskarpe, evige sandheder. På én gang et kærligt
portræt og en sønderlemmende kritik af en uforglemmelig personlighed og hans
folk.
En fortælling forankret i en hjerteskærende virkelighed som flyder over
med frihedstrang, humor, uforskammetheder og injurier. Hans anarkistiske
forbandelser vækker mindelser om Céline. — Mario Vargas Llosa
Vallejos prosa er fortættet. Den colombianske
samfundsrevser maler en ætsende satire over provinsen og hele sit land i en
bidende og uforsonlig stil der placerer ham i samme liga som Genet og Miller. — Michel
Taille, Libération
Hans eksplosive vrede er så klar, rungende, oprigtig,
nogle gange morsom og næsten altid brutal at bogen er både fornøjelig og forfriskende
læsning. — Pedro Almodóvar
Vallejos prosa er vred, fordømmende
og apokalyptisk, men midt i håbløsheden er der også glimt af dyb ømhed. — Judith Steiner, Les Inrockuptibles

En stemme med forbavsende skævheder som minder om indtrykkene af Les Chants de Maldoror. — Claude Michel Cluny, Le Figaro Littéraire
En suggestiv roman, en glødende hyldes til de
idealister som stadig tror de kan forandre verden. —