Bag om Casper
‘Casper’ tager læseren med om bag facaden på en af Danmarks største komikere og entertainere. Martin Kungstad har fået lov til at dykke ned i intime og personlige dagbøger og har talt med Casper Christensens nærmeste. I fællesskab har de to igennem en 3-årig lang skriveproces forsøgt at finde frem til essensen af manden bag komikeren Casper Christensen.
Den særlige selvbiografi holder intet tilbage og viser både de gode og dårlige stunder frem og skildrer på ærlig vis et menneske, hvis liv har været præget af en turbulent karriere, drukture og uheld i kærlighed. Det er heldigvis også en skildring af et menneske, som i dag har fundet kærligheden igen, har lagt sit liv om til det bedre og forsøger som os alle at agerer i alle sine menneskelige roller; som far, som ægtemand, som ven og som samarbejdspartner. I den forbindelse tages læseren også med på den bølge af succes, som Klovn red på dengang, men også hvad den gjorde med mennesket bag succesen.
Biografen er unik i sin form, hvor Casper Christensen fungerer som både fortæller og karakter i sin egen fortælling. Undervejs tages vi med på en rejse, der skal vise sig at afsløre sider af Caspers liv, som han ikke selv kendte til. Han får med bogen lov at holde et spejl op over sin egen tilværelse - og han kan ikke lide, hvad han ser. Han beskriver dog, at han aldrig ville have været denne oplevelse foruden. At skrive bogen har været en livsændrende proces for Casper, der i dag har lagt sit liv fuldstændig om. På den måde bliver bogen en fortælling om, hvordan det aldrig er for sent at stoppe op og overveje den vej, som man har valgt i livet, og at det aldrig er for sent at ændre kurs.
Vis mere