Bag om Claus i Texas
I "Claus som cowboy" mødte vi den danske Claus Berg, der oplevede en masse spændende ting på sin onkels store kvægranch i Arizona. Claus er nu blevet cowboy på en ranch i Texas, i grænselandet ved Mexico.
Her lærer Claus brændemærkningens vanskelige kunst, han deltager i et væddeløb i et rodeo, og han får sin lyst til at besøge Mexico tilfredsstillet på en lidt for nervepirrende måde, da han ved et tilfælde kommer til at deltage i jagten på en bande kvægtyve.
Bøgerne "Claus som cowboy" og "Claus i Texas" følger en dansk dreng, der arbejder som cowboy i USA.
Peter Jerndorff-Jessen (1900-1993) var forfatter, journalist og oversætter. Han voksede op i et borgerligt hjem på Frederiksberg, men rejste efter studentereksamen til Argentina, hvor han opholdt sig i første halvdel af 1920‘erne. Derefter vendte han hjem til Danmark for at studere engelsk og idræt. Jerndorff-Jessen begyndte at skrive ungdomsjournalistisk i slutningen af 1920‘erne og udgav sine første romaner på Drengebladets Forlag i begyndelsen af 1930‘erne. Han skrev primært bøger med raske, eventyrlystne drenge i hovedrollen, men sent i livet udgav han også en biografi om den franske digter Cyrano de Bergerac, som han havde arbejdet på gennem mange år.
Vis mere