Bag om De mindste quizzer 4
De mindste quizzer 4 er beregnet til 4-5 årige. De fleste børn i denne alder synes, at der er spændende at svare på spørgsmål, og de kan samtidig lære meget herved.
Bogen indeholder opgaver, der på forskellig vis lægger op til sproglig opmærksomhed og almen viden. Den beskæftiger sig med emner, der normalt tages op børnehave, dagpleje og i børnenes hjem. Der tages i opgaverne hensyn til børnenes sproglige og begrebsmæssige udvikling.
Man kan bruge quizbogen sammen med et enkelt barn eller i smågrupper. Såfremt man arbejder med en større gruppe, kan det være en god ide at dele børnene op i to grupper og lade dem konkurrere om at svare på spørgsmålene. Det gør ofte besvarelserne sjovere for børnene og opfordrer til samarbejde med de andre børn.
Der er mange forskellige emner repræsenteret i bogen, og det kan nogle gange være nødvendigt, at den voksne omformulerer eller uddyber spørgsmålene hvis børnene ikke forstår den umiddelbart. Som pædagog, dagplejer eller forælder/bedsteforælder vil man hurtigt opdage, at børnene ved mere om nogle emner end om andre. Man kan så bruge opgaverne til at få en snak med børnene om de emner, hvor sproglig bevidsthed eller paratviden mangler.
Bogen kan bruges i børnhave, dagpleje og i modtageklasser med lidt ældre fremmedsprogede børn. Disse mangler ofte den basisviden som danske børn har og kan ved at quizze få afprøvet deres viden om danske sange, traditioner, ord og vendinger. Bogen kan også bruges ved private fødselsdage eller i en hyggestund i det private hjem. I ferier og på lange rejser kan bogen være en adspredelse for forældre og børn.
Der er generelt ikke svarliste til spørgsmålene, da svarene forventes kendt af den voksne. Men hvor der hos nogle voksne kan være usikkerhed omkring svaret, er der dog med kursiv skrift markeret et svar ved siden af spørgsmålet.
God quiz!
Vis mere