Bag om Den forheksede enhjørning
Den forheksede enhjørning og andre historier for børn tager dig med på fire eventyrlige rejser fyldt med magi og spænding! Mød tre prinser, der er forvandlet til enhjørninger af en hævngerrig mosekone. Følg med Charlie og Sally på en nat fyldt med sne og mystik.
Tag med de tre søstre Lys, Lyst og Spørgelyst, der må finde deres egne veje i livet. Oplev de tre umulige grise, der formår at gøre alt fra at flyve til månen til at spille violin med engle.
Disse historier byder på sjove og uventede oplevelser – perfekt til både små og store drømmere.
Uddrag af bogen
”Jeg forvandler jer til skrubtudser, alle tre! Så kan det nok være, at min datter pludselig er fin nok til jer, og at I kommer til at slås om hende,” råbte Mosekonen. Men fordi prinsernes hjerter var så rene, og deres sind så ædle, kunne hun ikke forvandle dem til skrubtudser. I stedet blev de til enhjørninger. De tre enhjørninger boede fra da af i den største skov i hele verden. De var meget ulykkelige i starten, da de savnede deres familie ganske forfærdeligt. De syntes, skoven var mørk og trist.
Om forfatteren
Mona Hawthorn Andersen (f. 1977) har en baggrund som cand.mag. i litteratur og psykologi. Hun har desuden udgivet voksenbøgerne I Guds skabte billede, Beelzebul, Dødemasken, Detour, Jægerens skygge, Fange til døden, Staven og Det fjerde bud.
Vis mere