Den svovlgule himmel

“Og mens jeg gik hjemad, tænkte jeg allerede på at jeg måske trods alt blev nødt til at skrive en fortælling. Og jeg tænkte at den fortælling skulle blive meget mere sand end de andre fortællinger jeg havde skrevet. Fordi vi levede i den tid vi levede i. Fordi der findes mørke, og fordi der findes lys. Og så den næste modvillige tanke: at i så fald ville jeg også blive tvunget til at møde lyset og mørket i mig selv.”
ÅRET ER 1969. Fortællerens far sætter George Harrisons While My Guitar Gently Weeps på pladespilleren inden familien kører på ferie til Skogstorpet, det beskedne husmandssted de har lejet på Ramslandet med den særlige svovlgule himmel. Fortælleren er opvokset i den lavere middelklasse, men bliver i løbet af sommeren ven med den selvsikre Alex, sønnesøn af industrimagnaten Per-Olof Rabell. Senere forelsker han sig hovedkulds i Alex’ lillesøster Stella, som han får et stormende og oprivende kærlighedsforhold til – alt imens den store verden forandres og påvirker deres liv. Snart opdager fortælleren at Rabell-familien bærer på dystre hemmeligheder under den polerede overflade.
Den svovlgule himmel strækker sig fra barndommens solblegede minder i 1960’erne til vores tids voksende mørke. Det er en mesterlig fortælling om hvordan kærlighed og venskab opstår og udvikles gennem livet, men også om hvordan vi præges af køn, klasse og tiden vi fødes ind i. En episk skildring af generationer og familiebånd, drømme og håb, en klassisk Westö-roman.
”Det kan siges ligeud. Samme år som Finland fejrer sit 100-års jubilæum som selvstændig nation udkommer efterårets bedste svenske roman fra Finland … Det er en episk beretning som gør at man genvinder troen på den klassiske roman som kunstform – en sådan bog man længes efter mens man læser den og siden savner når den er slut.” – Dagens Nyheter