Det er himlen som trækker vejret

Vi sad engang ved et busstoppestedVi var stået af dér
fordi du syntes det var smukt, sådan som stoppestedet var vendt
man kunne se fjorden
du holdt min hånd
jeg græd, sådan var det;
efterår, måske regnede det
Måske oplyste gadelampernes orange lys regnen som faldt
Måske var jeg allerede syg dengang
Måske har jeg aldrig været så rask