Bag om Digital skrivedidaktik
Det kræver særlige kompetencer at skrive en digital tekst, så modtageren kan læse og bruge den. Derfor er det vigtigt at stimulere og udvikle elevernes skrivekompetence med både viden og værktøjer.
Digital skrivedidaktik præsenterer teori om skrivekompetence og digital skrivning. Derudover introducerer bogen fem didaktiske greb, som kan benyttes i undervisningen i alle fag:
ASK - en planlægningsguide, der understøtter elevernes tilrettelæggelse af digitale tekster
SATsER - et refleksionsværktøj, som hjælper eleverne til at evaluere deres egne digitale tekster og give peer-feedback
Videoskrivning - eleverne optager videoer, de kan bruge til dialog og feedback
Digitale skrivekonferencer - eleverne og deres lærer er løbende i dialog om digitale tekster, mens eleverne skriver dem
Blogskrivning - hvor elevernes arbejde med at skrive blogindlæg styrker deres retoriske kompetencer i en digital verden.
Digital skrivedidaktik henvender sig til grundskolens mellemtrin og overbygning.
Vis mere