Bag om Direkte Dansk 2
Direkte Dansk 2 er en fortsættelse af Direkte Dansk 1 og er et arbejdsmarkedsrettet begyndermateriale for de allerhurtigste DU 3-kursister, som ønsker en stejl indlæringsprogression. Det er til sprogskoler, som har særligt intensive undervisningsforløb.
Materialet bygger på den klassiske audiolingvale metode og fremstår her i en nyudviklet og moderne form. Sproget er autentisk og arbejdsrelevant, som det bruges på danske arbejdspladser, og bogens metodikker/øvelser sikrer, at kursistens udtale og sætningsstrukturer indøves korrekt fra start.
Direkte Dansk 2 består af 10 kapitler, og hvert kapitel er designet til, at man kan nå igennem det på én mødegang a 2-3 lektioner. Lærervejledning med konkrete anvisninger til, hvordan materialet kan bruges, findes på nettet. Her ligger også fri lyd til hele materialet.
Ea Gullan Kerr har 17 års undervisningserfaring i dansk som andetsprog og driver sin egen sprogskole, Danskbureauet, hvorfra materialet er udviklet og afprøvet.
Vis mere