Bag om Diskursive analysestrategier
I dag dannes mening ikke kun som implicit effekt af samfundspraksis. Mening er strategificeret i alle dimensioner (tid, rum og socialitet) på alle samfundets felter. Der dannes politiske institutioner med det eksplicitte formål at producere mening og sprog. Kampagneinstitutioner findes i store dele af det organiserede samfund, og moderne ledelse tager i dag karakter af ""management of meaning"". Der er derfor mere end nogensinde behov for analyser af samfundets meningsdannelse - og dermed også for analysestrategier, som gør os i stand til at afdække meningsdannelsen uden selv at blive meningsregimernes blinde fange.
Denne bog handler om Michel Foucault, Reinhart Koselleck, Ernesto Laclau og Niklas Luhmann som analysestrateger.
Det analysestrategiske perspektiv præciseres til forskel fra traditionel metode. Dernæst fremlægges og sammenlignes de forskellige analysestrategier, som de fire forskere benytter sig af. Det er bogens udgangspunkt., at disse forskere på trods af deres forskelligheder har det til fælles, at deres teorier alle er propammer for iagttagelse af meningsdannelse - og det er bogens formål at skabe en analysestrategisk diskussion på tværs af de forskellige retninger.
Vis mere