Bag om Døden tager gevinst
En bankbestyrer, der i årevis har levet i et kedeligt og kærlighedsløst ægteskab, ser en dag sit snit til at undslippe sit trivielle liv. Under et bankrøveri lykkes det ham at snuppe en stor sum penge til sig selv, som han vil bruge til at starte et nyt liv. Men intet går som planlagt for den tvivlsomme kriminelle, og efterhånden frygter han, at pengene er til mere besvær end gavn.
Ruth Rendell (1930-2015) var en britisk forfatter, der primært var kendt for sine krimiromaner, og i særdeleshed for romanserien om kriminalassistent Reginald Wexford og hans makker, Mike Burden. Rendell bidrog i særlig grad til krimigenren ved hjælp af sine psykologiske thrillere, og det psykologiske satte hun i endnu højere grad fokus på i sit forfatterskab under pseudonymet Barbara Vine, hvorved krimigenren blev fravalgt.
Vis mere