Dødssøbølger

Jogvan bliver nøgen og afsindig bragt ind på Sankt Johannes Hospital en kold vinternat med en månesten om halsen. Efter lang tids bæltefiksering og tavshed begynder han at fortælle en psykiatrisk overlæge om sin uhyggelige skæbne. Han er vokset op i Torshavn i et dystert hus tilknyttet vældige lagerhaller med rester fra alle skibe, der er gået ned og hugget op på Færøerne gennem flere hundrede år.
 Inden hun dør af et slagtilfælde, har Jogvans mor nået at fortælle ham, at hun har set hans far som en forbandet ånd – en kaptajn, der varsler undergang og død for alle andre. Han har horet i alverdens horehuse, mens hun selv har fået flere andre børn, som Jogvan aldrig før har hørt om.
 Dybt rystet drager han sammen med sin kæreste Diana ud på de syv have for at frelse sin far og finde sine sted- og halvsøskende, men rejsen udvikler sig til et stadigt mere grotesk mareridt af brandstorme, skibsforlis, druk og lidelser. Er lægen den, han giver sig ud for at være, og hvem er Jogvan i virkeligheden, for han har aldrig været færing?

DØDSSØBØLGER er en harsk og galgenhumoristisk kommentar til kvinden og manden i verden af i dag, og intet i denne bogs vandring på kanten af menneskesindets knivsæg er, som det ser ud til at være – det er værre.

»Dødssøbølger« er en svovlduftende, kvalfuld apokalypse tilsat rigeligt med perversiteter, hvor menneskesjæle nedsmeltes i samme tempo som atomkraftværkerne omkring dem.
Niels Houkjær, Berlingske

Intet er, som vi tror, men i Rune T. Kiddes univers er det meget, meget værre, men også meget mere farverigt.
Ikke alene har forfatteren denne fanden-i-voldske fantasi […]Han har også et sprog fra den øverste hylde. Stort, farverigt og fortællende. Lige så befriende i tidens sprogminimalisme som en t-bone-steak i et vegetarkøkken.
Arne Mariager, Nordvest Nyt ★★★★★