Bag om Doktor Ole (Storskrift)
På Lilleø bor den 34-årige doktor Ole, der engang var en berømmet hjernespecialist med et stor fremtid foran sig. Men en tragisk ulykke under en operation har sendt ham hjem til øen i skam, og han passer nu øens få beboere uden at søge hverken hæder eller ære. Før skandalen havde han i hemmelighed forlovet sig med den rige Eva Ville fra godset Borgen, men da hun kommer hjem fra Amerika, vil hun ikke længere have noget med ham at gøre. Hans gamle tante, professorinden, der ejede det meste på øen, er død under mystiske omstændigheder, og hele hendes arv er gået til direktør Clauden og hans søn, Claus Clauden. Og for at gøre alt værre har Claus straks forlovet sig med Eva. Ole beslutter sig for at prøve at få oprejsning samt undersøge mysteriet om tantes død.
Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Vis mere