Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Drømmen eller måneastronomi

Bag om Drømmen eller måneastronomi

Verdens første science fiction-roman er skrevet af Johannes Kepler som et vovet forsvar for det heliocentriske verdensbillede. Romanen tager sin begyndelse på Hven med et møde med Tycho Brahe, der lærer hovedpersonen dansk og astronomi. Romanen er oversat af Conni-Kay Jørgensen. I 1593 tog den tyske videnskabsmand Johannes Kepler de første notater til en teori om en månefærd, som han kom til at arbejde på resten af livet, men aldrig blev færdig med. Tekstens egentlige formål er at argumentere for det heliocentriske verdensbillede, der i samtiden stadig var kontroversielt, og tilbagevise den gængse indvending mod Kopernikus: Jorden kan umuligt dreje rundt om Solen, for det mærker vi ikke noget til. Kepler svarer, at eventuelle månebeboere opfatter deres planet som ubevægelig på samme måde, som vi opfatter Jorden, men det betyder ikke, at den også er ubevægelig. Drømmen eller måneastronomi er en brik i det puslespil, der udgøres af Keplers omfangsrige og mangefacetterede værk, som vil påvise, at universet er harmonisk og styret af enkle love. Sønnen Ludwig udgiver teksten i 1634, fire år efter farens død, i et forgæves forsøg på at tjene lidt penge. Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt: Kort tid forinden havde inkvisitionen tvunget Galileo Galilei til at afsværge troen på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Drømmen eller måneastronomi får ingen gennemslagskraft overhovedet og bliver først kendt, da Isaac Asimov og Carl Sagan i forrige århundrede begynder at interessere sig for bogen som »verdens første science fiction.« Johannes Kepler (1571-1630), astronom og matematiker. Han er en af de vigtigste skikkelser i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Kepler samarbejdede med Tycho Brahe i Prag og overtog efter hans død stillingen som hofmatematiker. Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte. Bogens omslagsmotiv er skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Vis mere
  • Sprog:
  • Dansk
  • ISBN:
  • 9788793557130
  • Indbinding:
  • Hæftet
  • Sideantal:
  • 32
  • Udgivet:
  • 4. oktober 2018
  • Udgave:
  • 1
  • Størrelse:
  • 143x191x6 mm.
  • Vægt:
  • 100 g.
  • BLACK NOVEMBER
  På lager
Leveringstid: 1-3 hverdage
Forventet levering: 27. november 2024

Beskrivelse af Drømmen eller måneastronomi

Verdens første science fiction-roman er skrevet af Johannes Kepler som et vovet forsvar for det heliocentriske verdensbillede. Romanen tager sin begyndelse på Hven med et møde med Tycho Brahe, der lærer hovedpersonen dansk og astronomi. Romanen er oversat af Conni-Kay Jørgensen.
I 1593 tog den tyske videnskabsmand Johannes Kepler de første notater til en teori om en månefærd, som han kom til at arbejde på resten af livet, men aldrig blev færdig med. Tekstens egentlige formål er at argumentere for det heliocentriske verdensbillede, der i samtiden stadig var kontroversielt, og tilbagevise den gængse indvending mod Kopernikus: Jorden kan umuligt dreje rundt om Solen, for det mærker vi ikke noget til. Kepler svarer, at eventuelle månebeboere opfatter deres planet som ubevægelig på samme måde, som vi opfatter Jorden, men det betyder ikke, at den også er ubevægelig.
Drømmen eller måneastronomi er en brik i det puslespil, der udgøres af Keplers omfangsrige og mangefacetterede værk, som vil påvise, at universet er harmonisk og styret af enkle love. Sønnen Ludwig udgiver teksten i 1634, fire år efter farens død, i et forgæves forsøg på at tjene lidt penge. Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt: Kort tid forinden havde inkvisitionen tvunget Galileo Galilei til at afsværge troen på, at Jorden bevæger sig rundt om Solen. Drømmen eller måneastronomi får ingen gennemslagskraft overhovedet og bliver først kendt, da Isaac Asimov og Carl Sagan i forrige århundrede begynder at interessere sig for bogen som »verdens første science fiction.«
Johannes Kepler (1571-1630), astronom og matematiker. Han er en af de vigtigste skikkelser i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Kepler samarbejdede med Tycho Brahe i Prag og overtog efter hans død stillingen som hofmatematiker.
Conni-Kay Jørgensen (f. 1968), oversætter og forfatter, cand.mag. i latin og filosofi, og ph.d. i filosofi efter studier i Napoli, Firenze og Torino. Bosat i Piemonte.
Bogens omslagsmotiv er skabt af Maja Lisa Engelhardt.

Brugerbedømmelser af Drømmen eller måneastronomi



Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.