Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

E-bøger: Mad og drikke

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
Mad og drikke
  • - 21 lækre måltider – til morgen, middag og aften
    af Henriette Vesterbak
    119,95 - 168,95 kr.

    Denne kogebog indeholder opskrifter og idéer til en 100 % plantebaseret måde at spise low carb high fat på. Vegansk LCHF er fuld af liv, lækker mad og spændende grøn måltidsinspiration! I bogen får du: - 21 sammensatte måltider fordelt på morgenmad, frokost og aftensmad (i alt 35 opskrifter) - Inspiration til at spise LCHF uden kød og andre animalske produkter- Information om kulhydratsensitivitet og gode erfaringer med vegansk LCHF- Forslag til et vegansk LCHF-basislager- Gode tips og tricks til at komme i gang. Har du en tendens til at overspise, når du spiser kulhydrater? Mætter kulhydrater dig ikke særligt længe? Og bliver du oppustet af kulhydrater? Så er LCHF sandsynligvis noget for dig. Kogebogen egner sig især til dig, der: - Spiser traditionel LCHF, og som gerne vil have inspiration til måltider uden kød, æg og mælkeprodukter- Er veganer eller vegetar, og som gerne vil reducere dit indtag af hurtige kulhydrater- Har oplevet, at din krop reagerer negativt på kulhydrater, og som har brug for nogle lækre opskrifter til at komme i gang med LCHF. Om forfatteren:Henriette Vesterbak er født i 1978, uddannet cand.ling.merc. i fransk og har været veganer siden 2006. I de seneste tre år har Henriette eksperimenteret med at spise vegansk LCHF, og hun deler i denne kogebog ud af sin erfaring og opskrifter.

  • - Grønne håndmadder, sandwich og burgere
    af Asta Just Schack
    158,95 - 177,95 kr.

    Tiden er til at spise grønnere, sundere og mere bæredygtigt. Og det gør du bedst ved at blive gode venner med grøntsagerne og værdsætte dem for deres uforlignelige evner. De kan meget mere, end vi går og tror! Denne bog handler om plantebaseret pålæg og de tæt på uendelige muligheder, der findes, for lækre, smagfulde kombinationer. Om hvordan du kan skifte den klassiske rugbrødsmad med leverpostej eller spegepølse ud med planter – grøntsager kan nemlig snildt spille hovedrollen på dit rugbrød eller i din sandwich, som kan få liv, farve og smag, du ellers ikke har haft kendskab til. Det skal være simpelt at spise plantebaseret. I denne bog får du opskrifter på geniale basissmørelser som hummus, guacamole og pesto, du kan have stående på køl, og som let kan tages ud og smøres på et stykke ristet surdejsbrød eller en helt frisk skive rugbrød. Du får også inspiration til mættende sandwich, de friske af slagsen, og smagfulde burgere, der skriger efter at få lov at blive præsenteret for venner og familie en fredag aften. At dykke ned i planternes univers er i virkeligheden legende let, fascinerende og giver dig plads til at udforske verden og udvide din horisont. Glæd dig til en grønnere hverdag, hvor dine smagsløg bliver udfordret, og du opdager, hvor let og herligt det er at spise plantebaseret. Om forfatteren Asta Just Schack har det meste af sit unge liv haft en stegepande i hånden. Inden for de seneste år har fokus primært været på det plantebaserede madunivers, og gennem Instagram-profilen @eatingthemplants bliver flere tusinde følgere dagligt inspireret af de plantebaserede retter, hun præsenterer på smukkeste vis. I foråret 2018 debuterede Asta Just Schack med bogen Et Simpelt Grønt Liv, som kombinerer hendes passion for økologisk, plantebaseret og bæredygtig mad med et fint, æstetisk udtryk.

  • - Sprøde grøntsager på japansk
    af Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk
    44,94 kr.

    Tsukemono fremstilles oftest af grøntsager, men også af frugter; og vi vil måske kalde det ?syltede sager.’ Tsukemono er dog langt mere end bare en måde at konservere frugt og grønt på. Bogen er det første forsøg, også i international sammenhæng, på at bringe den japanske tradition med tsukemono ind i en større sammenhæng, som også omfatter kulturhistorie, videnskaben bag tilberedningsteknikkerne og smagen, alt sammen kombineret med forfatternes personlige erfaringer med i en årrække at have interesseret sig for og konkret arbejdet med at lave sprøde grøntsager inspireret af det japanske køkken. Tsukemono betyder ?noget, der er udblødt eller marineret.’ Mange kender allerede japanske retter og fødevarer som sushi, sashimi, ramen, teriyaki, misosuppe og sojasauce, men tsukemono? I virkeligheden er tsukemono en lige så almindelig del af et traditionelt japansk måltid som misosuppe, og japanere spiser tsukemono til ethvert måltid.

  • af Karolines Køkken
    59,95 kr.

    Til alle fædre, mødre, bedsteforældre, onkler og tanter: I Karolines Børnenes Livretter finder du masser af varieret mad som børnene vil elske - krydret med nyttige, grønne tips og ideer til at lave mad sammen med børnene. Alle hverdagsretterne er hurtige at lave og følger fødevarestyrelsens anbefaling om max. fedtindhold. Og så er der alt det sjove til weekend, fødselsdag, halloween, krabbefangerture og snobrød på bål i haven. Piger og drenge fra ca. 12 år kan lave mange af retterne selv.Denne ebog er produceret i epub FXL-standardformat og optimeret til iBooks til iOS-enheder, men vil kunne læses på de fleste ebogslæsere.

  • af Mette Løvbom
    208,95 kr.

    Den nye bog fra Salattøsen rummer over 100 mættende salater fulde af smag til alle, der gerne vil spise mere grønt.Mette Løvbom er salatkok og ekspert i grønne råvarer, og hendes kongstanke er, at en salat skal tilberedes. En salat er i hendes univers således et grønt mættende måltid, der er færdigtilberedt og tilsmagt helt på niveau med alt andet gastronomi. Det gør det til en helt anden oplevelse at spise en salat.Og det behøver ikke at være svært. Med en smule planlægning er det let at få salater hver dag, som både er fyldige og velkomponerede og derfor mætter og er rige på smag og tekstur. Udover over 100 nye salatopskrifter er der i bogen også masser af inspiration til mættende, plantebaseret protein som bønner, bælgfrugter, korn og kombinationer af samme, der hjælper med at skære ned på kødforbruget og dermed også bidrager til sundheden.60:20 er Mette Løvboms måde at gøre hverdagen nemmere gennem foodprepping. Hun bruger 60 minutter om søndagen på at forberede basiskomponenterne til sine salater, så hun kun skal bruge 20 minutter i hverdagen på at lave en skøn salat, der indeholder det hele. Basiskøkken er dressinger, marinader og pestoer, topping og lynsylt. Med det ved hånden i sit køkken skal man kun have grøntsager for hurtigt at kunne mixe en salat.

  • - Lægens og ernæringsspecialistens 6-ugersplan
    af Pia Norup & Tine Jørgensen
    168,95 - 208,95 kr.

    Man kan selv gøre en masse for at sikre sig det bedste immunforsvar, viser denne nye guidetil maksimal modstandskraft. ”Hvad kan jeg gøre for at styrke mit immunforsvar?” Det spørgsmål fik læge Pia Norup og cand.scient. i klinisk ernæring Tine Jørgensen igen og igen, da coronaepidemien brød løs i Danmark. Svaret er, at vi hver især kan gøre rigtig meget selv for at sikre os et stærkt og velfungerende immunsystem, som er bedre til at beskytte os mod virus, bakterier og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer. ”Der vil altid være sygdomme, vi ikke kan undgå, ligegyldigt hvor mange vitaminer vi spiser, og hvor sundt vi lever. Det er vigtigt at understrege. Men det er bestemt muligt at højne kroppens beredskab generelt ved skrue op for de indsatser, der styrker immunforsvaret, og ned for dem, der svækker det,” fortæller Pia Norup, kendt fra TV 2- succes’en Kan man spise sig rask og forfatter til bogen Kronisk sund. Pia er ikke blot læge, men også uddannet Functional Medicine Practitioner. Inden for den funktionelle medicin søger man at afdække, hvorfor sygdommene opstår, i stedet for kun at dæmpe symptomerne og har dermed fokus på forebyggelse. Nu har hun sammen med sin kompagnon i Roots Clinic, Tine Jørgensen, skabt en 3-trinsplan, der systematisk bygger immunforsvaret op i løbet af 6 uger. Der er tale om en fuld livsstilsplan med madplaner, lækre opskrifter og træning på alle ambitionsniveauer. Planen omfatter bl.a. også vitaminer, mineraler og andre kosttilskud, som har videnskabelig dokumentation for at styrke immunforsvaret og beskytte mod sygdom.

  • af Mette Blomsterberg
    188,95 kr.

    Fra maj til september deler naturen gavmildt ud af frugter og bær, som passer perfekt til sommerens bedste desserter og kager. Mette Blomsterberg giver her sin personlige fortolkning af den danske sommer og det søde gulds mange muligheder for at gå i køkkenet og bage. Blomsterbergs sommer beskæftiger sig med alle sæsonens velsmagende frugter, bær og urter: Fra forårets spæde rabarber til de mange skønne bær i de varme måneder – og til sensommerens intense slutspurt med æbler, pærer, brombær og havtorn. Med er selvfølgelig klassikere som jordbær, blomme, hyben og blåbær, men også dem, vi ofte glemmer, som stikkelsbær, solbær og hyldebær. De mere end 80 nye opskrifter på kager og desserter, saft, marmelader og sylt bringer alle havens bær i spil. Intet er glemt, for dybt i hjertet ligger sommeren gemt som en helt særlig sæson, og Mette Blomsterberg mindes og fortæller sin helt egen kage- og dessertfortælling. Bogen indeholder ikke bare opskrifter til den hurtige kage og dessert, men også de fineste små petit four-kreationer, portionsanrettede desserter perfekte til sommerens mange fester, lækre lagkager, moussekager med et flot snit og perfekte cheesecakes. Mette Blomsterberg deler generøst ud af konditorfagets hemmelige tips og tricks, så man kan gribe udfordringer som en farverig glaze og andre krævende, men spændende teknikker og processer. Nogle gange skal bær og frugter bruges friske, andre gange i en mousse eller kompot. Så hyggen ved at høste i rigelige mængder i haven og naturen er selvfølgelig også med. Det samme er gode råd til opbevaring og frys. På den måde kan bogen med fordel bruges hele året og give dejlige sommerminder, når naturens overskud rækker langt ind i de koldere måneder.

  • af Julie Gråbech
    158,95 - 177,95 kr.

    Klinisk diætist Julie Gråbech giver med denne kogebog en lang række lækre, smagfulde og næringsrige veganske opskrifter, der er nemt og overskueligt opbygget. At spise vegansk er noget, der deler vandene, og ikke mindst når det handler om veganske børn. Som forælder eller andre med interesse for vegansk mad kan det være svært at finde hoved og hale i de forskelligartede og ofte mangelfulde anbefalinger, der bliver givet omkring den veganske kost. Derfor har bogen, foruden mere end 50 superlækre og børnevenlige opskrifter, en kort og grundlæggende introduktion til vegansk ernæring, som giver en basal indføring i vegansk kost til børn fra 2 år med information om de vigtigste mikro- og makro-næringsstoffer i den veganske kost, samt et afsnit omkring, hvordan du imødekommer kræsenhed hos børn. Du finder børnevenlige opskrifter på thailandsk wok, lækre supper, smoothies, mandel- og nøddemælk, spreads, mellemmåltider, bagværk og også opskrifter på veganske udgaver af en række af børnenes klassikere: risengrød, pizza og pizzasnegle, lasagne, brunchpandekager, frugtsalat og ikke mindst is. Om forfatteren Julie Gråbech er uddannet klinisk diætist og mor til to børn. Hun har foruden sin faglige baggrund og viden også et mangeårigt personligt kendskab til og passion for den plantebaserede kost, og hun elsker at gå i køkkenet og skabe nye spændende og sunde, velsmagende veganske retter. Med denne kogebog ønsker hun at give alle, der har med veganske børn at gøre, et solidt og fagligt funderet grundlag, som sikrer en sund og velsammensat vegansk kost. Uanset om du er forælder, pædagog eller sundhedsprofessionel, vil kogebogen kunne anvendes som et overskueligt opslagsværk.

  • af Mette Blomsterberg
    119,95 - 236,95 kr.

    En sprød bund og et gyldent ydre, en smuk dekoreret overflade og et lækkert indre fyldt med alt fra farverige bær og blød nougat til knasende nødder og syrlig frugt.Alle elsker tærter. Tærter, hvor der er leget med smagen, og mousserne er kombineret med sprøde bunde. Tærter, der er lune, varme, kolde, sure, syndige eller endda sunde.Tærter kan varieres i det uendelige. De kan bestå af ganske få elementer, så opskriften er overkommelig for alle. Mange kan fryses eller forberedes i god tid. De kan forfines med et væld af teknikker på kryds og tværs, så det ikke længere bare er en tærte, men en fryd for både øje og gane. De kan sågar forvandles til sande mesterværker. Og det er netop denne bredde Mette Blomsterberg viser med denne brugbare og smukke bog: TÆRTER.I bogen er der 52 af de lækreste søde tærter med fx timian og hvid chokolade-ganache, luftig vaniljecreme, passionscreme og marengs eller chokolade, valnødder og karamelsauce, men der er også lidt ekstra i form af 10 saftige, salte tærter, der kan nydes som både frokost og aftensmad.Bogen indeholder også et kapitel med grundopskrifter med blandt andet chokoladeflan, crumble, krystalliseret chokolade, søde mørdeje og salte tærtedeje, der bruges gennem hele bogen, men du kan også vælge at bruge dem på kryds og tværs af opskrifterne efter eget ønske.

  • af Casper Bilton
    168,95 - 193,95 kr.

    De fleste forbinder fitness og hård træning med et solidt indtag af kød for at få proteiner nok til opbygning af muskler. Men hvis du tror, at grøntsager kun er for slapsvanse, så kan du roligt tro om. Den tidligere professionelle håndboldspiller Casper Bilton giver opskriften på, hvordan du kan komme i dit livs form med en sund plantebaseret kost. Det giver ikke blot god mening, men er også for længst videnskabeligt bevist:• Jo sundere du er, jo nemmere er det for dig at komme i form.• Jo grønnere du spiser, jo lettere er det at smide de overflødige kilo.• Jo mere du fokuserer på at spise en kost med de rigtige proteiner og kulhydrater, jo mere energi vil du have i din træning og hverdag. Denne bog vil guide dig igennem kosten, som du skal spise for at få succes med din træning. Den plantebaserede kost vil give dig et boost, som du aldrig før har prøvet, og gøre træning og motion en del sjovere og mere spændende. Bogen kan bruges af enhver, som gerne vil i form, men kan også læses af professionelle atleter, som har brug for inspiration til at nå deres målsætninger. Casper Bilton giver svar på, hvor vi skal få de gode næsringsstoffer fra, hvordan kostplanen skal se ud, og hvorfor vi bør spise grønnere. Han går i dybden med nogle af de vigtigste studier, giver ny viden omkring menneskets anatomi og kosten, berører de vigtigste sundhedsmæssige fordele ved den plantbaserede kost, og hvordan vi kan undgå mange livsstilssygdomme, så vi kan forblive aktive, også efter de 50. Også Casper Biltons personlige beretning indgår: Hvordan han valgte at skifte kost for at opnå en bedre præstation og på kort tid opnåede imponerende resultater, samtidig med at han slap af med kronisk astma, dårlig hud og en mental løbeblokade. Endelig er der sidst i bogen et powerfyldt træningsprogram samt 10 plantebaserede træningsopskrifter. Om forfatterenCasper Bilton har spillet professionel og elitehåndbold, siden at han var 18 år. På rejsen til at forbedre sine præstationer stødte Casper på den plantebaserede kost, og efter at have eksperimenteret med kosten i et stykke tid, besluttede han at forblive på kosten og uddanne sig selv til plantebaseret kostvejleder & personlig træner. Igennem de seneste år har han hjulpet alt fra ungdomsspillere i diverse sportsgrene til landsholdspillere i håndbold. Casper blev kåret til Årets Veganske Atlet 2016 og driver Danmarks plantebaserede kost- & sportshjemmeside Earthlete.dk.

  • af Agnete Wulff & Poul Wulff
    148,95 kr.

    Det bliver mere og mere populært at holde brunch derhjemme, både når veninderne kommer på besøg, når familiens unge smutter forbi i weekenden, og når de store mærkedage skal fejres. Alle kender en traditionel brunch med røræg og bacon, men med opskrifterne i denne bog er det let at være lidt mere kreativ med brunchbuffeten, uden at det bliver spor besværligt. Agnete og Poul Wulff har samlet de bedste opskrifter fra den legendariske brunch på deres restauranter Wulff & Konstali, hvor alle retter bliver serveret i små skåle efter filosofien ”lidt men godt”. På den måde kan gæsterne nå at smage flere forskellige ting, og man undgår madspildet fra de store overfyldte brunchtallerkener med mad, som man egentlig ikke har lyst til. De små skålserveringer med lette og farverige portioner er ovenikøbet også både smukke og appetitlige. Bogen indeholder lækre serveringer til alle – også gæster, der ikke spiser kød, eller som ikke kan tåle gluten. Derfor er alle opskrifter i bogen mærket for, om de er egnede til veganere eller vegetarer, og om de er fri for gluten og laktose. Her finder du indbydende opskrifter på alt fra blå quinoagrød og øllebrød med et bounty-twist til ærte-myntesuppe, laksemousse og chickenwings, og bagerst i bogen er der desuden forslag til, hvordan man kan sætte brunchbuffeter sammen til forskellige gæster. Der er et væld af sunde opskrifter i bogen, men der er bestemt også plads til det søde, ikke mindst Wulff & Konstalis vafler med bærcreme, havtorn eller saltkaramel. Kort sagt en bog fyldt med inspiration til næste gang, der skal inviteres til brunch.

  • af Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk
    74,95 - 236,95 kr.

    Denne bog sætter blæksprutterne på spisekortet og giver samtidig en beskrivelse af deres biologi, kulturhistorie og en forklaring på, hvad der gør blæksprutter til sund, varierende og interessant mad. Med en lang række enkle opskrifter på tilberedning af blæksprutter afmystificerer bogen den påstand, at det er svært at lave mad med blæksprutter. Samtidig bidrager den til debatten om, hvordan vi bedre udnytter havets ressourcer på en bæredygtig måde. Bogen er skrevet ud fra et samarbejde mellem en kok og en naturvidenskabsmand, som sammen er gået i køkkenet for at lave mad med blæksprutter.

  • - Opskrifter fra køkkenet på Garden of Lemons
    af Henrik Vilain & Ingo Schauser
    198,95 - 231,95 kr.

    Kogebogen CITRONER er blevet til i køkkenet på fincaen Garden of Lemons, der ligger midt i en gammel citronplantage lige uden for en lille andalusisk landsby syd for Granada. Her hænger citronerne lysende i træerne en stor del af året. Det mest eventyrlige sted at skrive en kogebog om citronen og dens verdenskøkken. Opskrifterne fra køkkenet på Garden of Lemons hylder det grønne køkken. Grøntsager, frugter og krydderurter fryder øje, næse og gane og åbner for en fest på tallerkenen. Opskrifterne er grønne, men retterne kan i lige så høj grad bruges som tilbehør til måltider med fisk, fjerkræ og kød.Inspirationen er hentet fra rejser rundt i verden, og vi oplever, at trådene samles i den mad og de måltider, vi sætter sammen. Maden i bogen er i særdeleshed inspireret af Mellemøsten og Middelhavsregionen, hvor citronen gror overalt, og hvor vi har opholdt os meget. Vi fascineres af kombinationen af smage, teksturer og farver, der samles i et måltid bestående af flere mindre retter.Vi ønsker, at bogen må inspirere til at gå på opdagelse i køkkenet. Bruge sanserne og udnytte årstidernes skiften som sigtelinjer, og bruge råvarer med kort afstand mellem jord og bord. Bruge håndfulde af krydderurter, og bruge løs af krydderier fra citronens verdenskøkken: kanel, koriander, kardemomme, muskatnød, allehånde og nellike …Lad citroner i lange baner vise deres skønhed og inspirere sanserne i måltider, som kunne de være de taget ud af eventyrene i tusind og én nat. Bogen fotograferes af én af Danmarks bedste madfotografer Mikkel Adsbøll. Om forfatterne Henrik Vilain og Ingo Schauser har sammen skabt det kulturelle refugium Garden of Lemons syd for Granada. Man spiser godt i den andalusiske oase. Med en baggrund som professionelle klassiske musikere stod det ikke naturligt skrevet i kortene, at de skulle arbejde med mad og skrive en kogebog, men de har altid begge haft lyst til god mad, vin og fællesskab omkring bordet. De har boet flere år i Frankrig og Italien, rejst meget, givet koncerter verden rundt og undervejs oplevet mange landes køkkener og traditioner. Desuden arbejdede Henrik i løbet af sine musikstudier i Paris på den 2-stjernede Michelin-restaurant Apicius. Ingo og Henrik elsker at lave mad, opleve kultur og mennesker – og få ideer til nye retter på Garden of Lemons.

  • af Jerk W. Langer & Ditte Ingemann
    188,95 - 238,95 kr.

    Få succes med periodisk faste. Her er lægens guide til, hvordan man skal faste for at opnå de bedste resultater. Regelmæssig faste, hvor man f.eks. typisk ikke spiser morgenmad, men får dagens første måltid ved frokosttid, kan give et boost af sundhed og energi og gøre det lettere at opnå en sund vægt, uden at man er plaget af sult.Men de gode resultater afhænger meget af, om kroppen får det rigtige brændstof til de måltider, man spiser. Griber man dem rigtigt an, kan man opleve større mentalt overskud og velvære og undgå at blive drænet for energi og muskelkraft."Når man faster, er det ekstra vigtigt at pakke sine få måltider med sundhed, så man ikke kommer i underskud på vigtige næringsstoffer. Med antiinflammatoriske fastemåltider står gevinsterne i kø," siger læge, foredragsholder og forfatter Jerk W. Langer. Han har selv fastet i årevis ved at springe morgenmaden over.Med afsæt i videnskab og årelang erfaring med klienter giver han i sin nye bog et opdateret overblik over den periodiske fastes mange muligheder, uanset om man drømmer om mere overskud i hverdagen, vægttab eller et sundere og længere liv. En række fasteglade danskere fortæller om deres gode resultater.Madskribent og kogebogsforfatter Ditte Ingemann har lavet alle bogens skønne antiinflammatoriske opskrifter, der dækker kroppen ind med alt, den har brug for, når man faster.

  • - Få et balanceret forhold til mad og vægt
    af Jette Uhre
    158,95 - 177,95 kr.

    Kender du det, at du: - tænker på mad og kost konstant? - har prøvet alle slankekure, der findes? - bekymrer dig om din krop og vægt hele tiden? - har en meget sort/hvid eller alt-eller-intet-mentalitet omkring mad? - ofte kommer til at overspise eller spise mere, end du behøver? - ved alt om, hvad du burde spise, men kan bare ikke efterleve det alligevel? Hvis du kan svare ja til alle punkter, så døjer du formentlig med en begrænsende slankekursmentalitet. Rigtig mange mennesker i den vestlige verden – især kvinder – har et meget anstrengt forhold til mad. Det skyldes til dels de urealistiske kropsidealer, der i mange år har hersket i vores kultur, som lægger et ekstra pres på vores forhold til mad – men også den meget begrænsende tilgang, vi i mange år har brugt til at bekæmpe udfordringer med mad og vægt. Forskning har for længst fastslået, at simple slankekure ikke virker, men alligevel hersker disse hurtigløsninger i stort omfang i vores kultur – og den mentalitet, der følger med dét at gå på slankekur, er ofte mere ødelæggende for vores vægt, sundhed og forhold til mad i længden, end det er gavnligt. Udfordringer med mad og vægt handler ikke bare om viljestyrke eller selvdisciplin, men det handler især om at lære at forstå vores naturlige mentale og fysiologiske overlevelsesmekanismer og lære at arbejde med dem – frem for at arbejde imod dem. Det er ikke nok bare at vide (eller fortælle os selv), hvad vi burde eller ikke burde spise. Vores psykologi omkring mad fungerer ofte stik modsat af, hvad vi tror, og derfor kan det være alt afgørende at have den rette mentalitet omkring mad og vægt for at kunne balancere vores forhold til mad på en naturlig og holdbar måde. I denne bog bliver du konfronteret med de begrænsende overbevisninger omkring mad, krop og vægt, der måske ofte får dig til at overspise mere og have et mere ubalanceret forhold til mad, og du får samtidig konkrete redskaber og løsninger til at skabe en mere styrkende og positiv mentalitet omkring mad, der naturligt kan styre din spisning i en mere balanceret retning. Om forfatteren Jette Uhre er Spisepsykologi-coach og Mindful Spisning-ekspert. Hun har selv tidligere haft et svært forhold til mad og kæmpede i mange år med overspisning, vægtproblemer, slankekursmentalitet og et negativt kropsbillede.

  • af Jesper Vollmer
    148,95 kr.

    Hverdagsmad behøver ikke at være kedelig, og gæstemad behøver ikke at være dyr. Ud af den nøjagtig samme bunke gode, sunde råvarer kan du få både et lækkert hverdagsmåltid og moderne gæstemad med wauw-faktor. Det eneste, det kræver, er at du tænker lidt ud af boksen. Det har kokken Jesper Vollmer, der netop nu er aktuel på tv, gjort, og det er der kommet en utraditionel og meget inspirerende kogebog ud af. Jesper Vollmer, der i ti år har været køkkenchef i Kongehuset, viser hvor langt man kan komme med forholdsvist få råvarer på køkkenbordet. Og hvordan man ikke hver gang, man skal have gæster, behøver at tænke i at købe oksemørbrad eller andre dyre udskæringer og skulle supplere med en alenlang indkøbsliste. Bogen er bygget op omkring konceptet ”en ingrediensliste – to opskrifter” under samme overskrift. Det kunne fx være ”Kylling – græskar – mandler”, som han giver en rustik opskrift på med hel ovnstegt kylling med bagt græskar, sprød spinatsalat, mandler og wasabiyoughurt. Det er i den lidt finere udgave blevet til stegt kyllingebryst med puré af græskar, ristede mandler og yoghurt med dild-spinatolie. To vidt forskellige velsmagende retter til hver sin lejlighed. I alt indeholder kogebogen 75 opskrifter på forretter/frokostretter, hovedretter og desserter fra Jesper Vollmers personlige køkken, der bærer præg af, at han ikke alene hver dag laver mad til sin egen familie derhjemme med to voksne og to børn, men selvfølgelig også, at han i sine ti år i Kongehuset ikke bare har lavet mad til gæster fra hele verden, men også i hverdagen sammen med det yderst madinteresserede regentpar har haft fokus på enkel og sund mad med et grønt islæt og på at undgå madspild.

  • - En køkkenchefs bekendelser
    af Anthony Bourdain
    123,95 - 158,95 kr.

    Anthony Bourdain startede helt fra bunden - som opvasker. En skål kold porresuppe på Queen Mary vækker ham, men det er en rå østers taget lige fra havbunden ved Archachon, der tænder hans lidenskab for mad. Herfra går det slag i slag over Cape Cod til New York og Tokyo, før han til slut havner som chef på Brasserie Les Halles i New York, hvor han stadig huserer. Denne mand ved altså, hvad han taler om. Og han disker i den grad op med afsløringer om branchen: om druk, sex og stoffer, om uappetitlig omgang med fødevarer og om alle tænkelige fejltagelser, man kan begå under opfyldelsen af drømmen om at blive restauratør. Bogen filmatiseres af David Fincher, manden bag Seven og Fight Club. Oversat fra engelsk efter Kitchen Confidential af Susanne Staun

  • af Thomas Herman
    188,95 - 268,95 kr.

    Grøn grundbog uden dogmer eller dagsordenerGrøn kærlighed byder på en bred vifte af grønne retter, som er en fast bestanddel af kokken Thomas Hermans eget køkken, og som nu kan være med til at give dig, din familie og venner et større og mere varieret udvalg af lækkert grønt på tallerkenen.Bogen indeholder over 100 opskrifter på retter, der kan spises for sig, flere sammen eller til fisk eller kød. Her er inspiration fra hele verden, mens de danske grønne klassikere også holdes i hævd. Retterne er enkle at lave, og indimellem er det befriende tilladt at bruge smør, fløde, parmesan eller røget bacon for at dyrke smagen. Kort sagt: Grønt uden dogmer eller dagsordener, som Thomas Herman selv elsker det.Grøn kærlighed er en hyldest til det grønne hverdags- og gæstekøkken. En grøn grundbog, der vil gøre din tallerken mere grøn – ikke af pligt, men fordi det smager godt. Smuk kogebog med over 100 opskrifter, der byder den på en bred vifte af grønne hovedretter, frokostretter og tilbehør, som kokken Thomas Herman selv elsker. Med inspiration fra hele verden, mens de danske grønne klassikere også holdes i hævd. En hyldest til det grønne hverdags- og gæstekøkken, der vil gøre din tallerken mere grøn – ikke af pligt, men fordi det smager godt.

  • af Yotam Ottolenghi
    185,95 - 293,95 kr.

    Yotam Ottolenghi har kastet sig over det søde køkken i selskab med sin gode veninde Helen Goh. Ottolenghis har hentet inspiration fra en række forskellige kulinariske traditioner, så her er opskrifter på alt fra cheesecakes, kardemomme pavlova med friske figner til pana cotta og persiske kærllighedskager. Alle bogens opskrifter er lavet med Yotams sædvanlige kærlighed til friske ingredienser, eksotiske krydderier og komplekse smagssammensætninger.

  • af Kaja Nymand
    94,95 - 158,95 kr.

    Sådan skal den madpakke smøres! Her får du 50 opskrifter til madpakken fra den utrolig populære blog "Sunde madpakker". Helt enkle opskrifter med råvarer, der er nemme at få fat i, og mad som er let at spise. Bogen indeholder bl.a.: To grundopskrifter på brød, som du kan bruge til at lave meget forskelligt bagværk med. Opskrifter på både kødpålæg, som fx kyllingesalat og skinkesalat, og grønt og vegansk pålæg som fx grøntsagsdeller og falafler. Små retter, som fx pastasalat, risruller, kyllingespyd og madpandekager, pizzasnegle og madmuffins. Hjemmelavede frugtstænger, barer og chips. Forslag til morgenmad og eftermiddagssnack.

  • af Rebecca Leth-Nissen Johansen
    98,95 - 148,95 kr.

    En god og fyldig salat er for de fleste lig med god energi og øget velvære. For folk, der lider af irritabel tarm og derfor lever på Low FODMAP-diæten, er der flere ting at tage hensyn til, og det kan derfor være en udfordring at finde den rette inspiration til varierede salater. Denne bog er Salatfabrikken omsat til low FODMAP-diæten. Bogens lækre og indbydende salater er sammensat ud fra principperne bag diæten og er baseret på den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Herudover er salaterne sammensat på samme vis og ud fra samme grundtanker som Salatfabrikkens øvrige salater, så de sikrer både visuel fryd, god smag, dejlig konsistens og et næringsindhold, der bringer din sundhed i top. Low FODMAP-udgaven indeholder 40 dejlige salatopskrifter. Om forfatteren Rebecca Leth-Nissen Johansen er autoriseret klinisk diætist og autodidakt salatopskrift-udvikler. Disse to bøger er hendes første udgivelser. Bogens opskrifter udspringer af hendes erfaringer i sit daglige virke som diætist. Rebecca har, siden hun var ganske lille, haft interesse i at gøre hverdagen lidt sundere og en passion for at kreere velsmagende og smukke salater, der sprudler af sundhed.

  • af Martin Kreutzer
    188,95 - 232,95 kr.

    Makkerparret bag flere bestsellere om anti-inflammatorisk kost viser i deres nye bog vejen til, hvordan man én gang for alle kan opnå et vægttab og svælge i lækker mad.Den anti-inflammatoriske kost er med god grund berømmet for sine mange gode virkninger mod en lang række helbredsproblemer, f.eks. gigtsmerter, overbelastningsskader og hjerte-kar-syg[1]domme. Kombinationen af fede fisk, planteolier, nødder, grøntsager, frugt og andre råvarer går i et nærmest magisk samspil ind og understøtter kroppens immunforsvar og dæmper den tilstand af kronisk inflammation, som kan få mange skavanker til at blusse op.Derimod vil det være nyt for mange, at den anti-inflammatoriske kost også har et andet vigtigt potentiale: Den kan reducere ens fedtdepoter på sundeste vis. Især hvis man har et livmål i den høje ende, kan der ligge en kæmpestor anti-inflammatorisk gevinst i at smide nogle kilo, da mavefedt fungerer som en rugekasse for inflammation, der kan sprede sig til resten af kroppen.Tab sig sundere med anti-inflammatorisk kost forklarer, hvordan man får fuld glæde af de gode madvarers slankende egenskaber – uden at give køb på sundhed, mæthed og ikke mindst velsmag. Som læser bliver man klædt godt på til projektet med nogle få, vigtige retningslinjer for, hvordan måltiderne skal skrues sammen, et forslag til en kostplan – og 55 lækre opskrifter, der ikke bare giver anti-inflammatoriske superkræfter, men også en god og langvarig mæthed mellem måltiderne.Bogen indeholder desuden en udførlig guide til, hvordan man kan skrue endnu mere op for vægttabet og den anti-inflammatoriske virkning i kroppen ved at dyrke motion, ikke mindst ved at gå.

  • af Ditte Ingemann
    188,95 kr.

    Ditte Ingemann er en af Danmarks mest rutinerede opskriftsudviklere ud i det grønne. I sin nye bog tager hun fat, hvor dens forgænger, bestselleren Vegetar, slap, og giver os alt, hvad et moderne vegetarhjerte kan begære.Rigtig mange danskere har allerede for længst indført en kødfri dag eller er gået skridtet videre og spiser vegetarisk både to, tre og fire gange om ugen. I det hele taget er det nu blevet så almindeligt at spise helt vegetarisk, at man også godt tør og har lyst til at servere det for venner og familie. Det kræver ny inspiration.Opskrifterne i denne bog er udviklet med et kærligt blik på danskernes traditionelle livretter, som fortsat er højt elskede, men også fungerer perfekt med et grønt og moderne tvist. Hvordan laver man egentlig en perfekt gang vegetariske boller i karry, klassisk vegeburger, lasagne veggie style, flækærtedeller med kartoffelsalat, grøn gullasch eller linsebolognese med svampe og hasselnødder? Det får man svar på her. Andre opskrifter giver bud på den bedste speltotto, måltidssalater, supper, tærter, bowls, madvafler, ravioli, pizza, hotdogs… alt sammen superlækker aftensmad, der mætter.Dette er bogen, der ikke bare giver læseren rutinen i det vegetariske køkken, men også et stort og varieret repertoire, så man undgår at gå død i de samme fem vegetarretter. Der er opskrifter til den travle hverdagsaften, men også til de dage, hvor du har lidt ekstra tid eller vil imponere dine middagsgæster i weekenden. Slutteligt har Ditte på modigste vis givet sit bud på en grøn jul.

  • - 60 dages bootcamp - Tab 8 kilo
    af Frida Hallqvist
    223,95 kr.

    Drømmer du om at tabe dig, komme i bedre form eller opnå balance i dit liv? BODY by FRIDA er en enkel og effektiv 60-dages guide til en sund livsstil, der giver dig mere energi og overskud. Du får en stærk krop med smukke og tonede muskler og som sidegevinst, opnår du et vægttab på 8-10 kilo. I bogen får du blandt andet: fire forskellige træningsprogrammer, der bringer din krop i balance mad- og træningsplaner, der er nemme at gå til og kan passes ind i en travl hverdag 45 lækre og nemme opskrifter, som din krop vil elske Læs bogen, følg guiden og få din drømmekrop!

  • af Søren Gericke, Hans Beck Thomsen, Erwin Lauterbach & mfl.
    198,95 kr.

    Er der en grøntsag, der fortjener hyldest og en fornem plads i danskernes køkken, så er det kartoflen. Danmark er et af de bedste steder i verden til at dyrke kartofler, der rummer så mange muligheder i både hverdagskøkkenet og i den højere gastronomi. KARTOFLER er hyldesten til den lille knold fra nogle af Danmarks mest kreative og velrenommerede mesterkokke. Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl viser, hvordan en kartoffel kan blive forvandlet til gastronomi på allerhøjeste plan. Kartofler er en del af den danske gastronomiske kulturarv. Gennem århundreder har kartoflen været en fast bestanddel i danskernes køkken. Den kan dyrkes stort set overalt i Norden, den kan lagres til vinter­månederne, den er sund, og vi kan få den helt frisk og nyopgravet om sommeren og langt ind i efteråret. En kartoffel er ikke bare en kartoffel. I KARTOFLER deler de fire kokke ud af deres store viden om kartofler. Bogen fortæller om både anvendelsen i køkkenet, opbevaringen, og hvordan de mange forskellige sorter kan bruges både nye og som lagrede. Bogen indeholder en gennemgang af både kendte og mere sjældne sorter, som med fordel igen kan få plads i haven og på køkkenbordet. KARTOFLER er både for dem, der elsker kartoflen og gerne vil have endnu flere måder at tilberede den på – og for dem, der endnu ikke kender nok til kartoflens mange muligheder.

  • af André Spange Nabulsi & Randi Nabulsi
    158,95 - 198,95 kr.

    Hvordan laver man den fuldendte kage - en himmerigsmundfuld, eventyrligt komponeret og en sand fryd for øjet? Vel at mærke uden at være professionel konditor og have adgang til diverse remedier og særlige teknikker. Svaret finder du i denne særlige kagebog. Bogen arbejder som grundregel med en tre-kompo-nent-formel, som i de fleste tilfælde er alt, hvad en kage behøver for at være fuldendt. Om det er en mandel-marcipan-bund, æblemousse og ristede mandler, eller om det er kransekage, ganache og ka-ra-mel, så passer de ind i reglen. Og så er det nemt at gå til, så alle kan være med, når der skal bages herlige drømmekager. Bogens kager er i øvrigt glutenfri, hvilket betyder flere nødder, mere marcipan, rigeligt med smør og marengs, så det batter. Prikken over i’et er selvplukkede blomster, urter, friske bær og andet pynt, som giver et naturligt og eventyrligt udtryk. Læseren bliver holdt i hånden hele vejen fra den perfekte bund til den fuldendt pyntede kage. Dertil kommer teori og tanker bag kagerne og anekdoter, der kan inspirere dig til, hvordan du selv kan udvikle dine kager derhjemme. Om forfatterne Randi Nabulsi og André Spange Nabulsi er mor og søn. André er den innovative kreatør, der hele tiden afprøver nye ideer, mens Randi er den mere praktiske. Fælles er den store kærlighed til kager. Sammen driver de Café André i Helsingør, hvor bogens kager er blevet serveret igennem mange år.

  • af Jesper Vollmer & Columbus Leth
    188,95 - 208,95 kr.

    Online-kokkeskolen Klub Vollmer, hvor man lærer at lave mad, er en stor succes. Nu kan man få opskrifterne og flere til i denne ordentlige moppedreng af en kogebog spækket med god mad og velsmag.Den populære abonnementsbaserede online-madklub er startet af kokken Jesper Vollmer, der i en årrække var køkkenchef i Kongehuset, og som siden blev kendt på tv, hvor han med stort lune lærte almindelige danskere at lave aftensmad.Mange kører i ring med de samme 7-10 retter, de kender til hudløshed, og tanken bag kokkeskolen er, at man her kan få inspiration til maden samt gode tips og teknikker. Som medlem af klubben modtager man hver uge en opskrift og en video, hvor man trin for trin kan følge Jesper Vollmer tilberede ugens ret.Nu kan både medlemmer og ikke-medlemmer få glæde af Jespers mange fantastiske mad i denne lækre kogebog, som han har lavet med sin makker, fotografen Columbus Leth. Det er retter, der ikke kræver lang tid i køkkenet i hverdagen, til dage uden kød, til når vennerne lige kommer forbi samt til weekenden med tid til at hygge ved komfuret eller lave simreretter, der står og passer sig selv. Det er opskrifter på fx vitello tonnato, jordskokkesuppe, tatar med pomfritter, butter chicken og hel kalveskank. Men der er også fundet plads til gamle klassikere som fx boller i karry, forloren hare, lasagne, frikadeller og pizza – vel at mærke i Jespers egne versioner. Endelig er der også opskrifter på bagværk som fx rugbrød, brød, koldhævede boller og kager.Som noget helt unikt vil der bagerst i bogen være QR-koder til videoerne, og på den måde vil der være direkte adgang ind til filmen fra klubben, så læseren får den ekstra dimension med i købet.Med køb af bogen får man adgang til Klub Vollmer-filmene til opskrifterne.

  • - En håndbog i mikrobrygning
    af André Spange Nabulsi
    138,95 - 161,95 kr.

    Bogen dykker ned i processen, hvor der først laves en helt enkel og klassisk cider, og derefter brygges mere avancerede varianter, hvor æblemosten blandes med frugtsaft. Der brygges også helt uden æblemost. En del af bogens mission er at vise, at det slet ikke er svært at gære eller fermentere most og saft.Klassisk cider har en masse dogmer påhæftet sig. Noget må man, andet må man ikke. I denne bog må man alt. Bogen skaber bro mellem de klassiske, tekniske bryggebøger og en moderne kogebog.Udgangspunktet er mikrobrygning forstået således, at der arbejdes med små portioner, typisk 5-10 liter. På den måde lægges der op til eksperimenteren og variation, og processen kræver mindre plads og kan også klares i en lejlighed.Bogen er skrevet som en ’læs og bryg’-bog. Hvert afsnit hænger sammen med et trin i bryggeprocessen. De er sat kronologisk op, så første del af bogen tager dig igennem hele processen fra æble til cider. Anden del af bogen er opskrifter på cider og frugtvine, som benytter samme bryggeproces, med få afvigelser. Til slut er der et afsnit om alternative måder at bruge cider på i maden. Og du finder helt sikkert på dine egne sammensætninger undervejs.Opskrifterne i bogen kan fint skaleres op og ned, og du må gerne variere lidt fra de angivne mængder. Opskrifterne er generelt skrevet lidt løsere, end man ville gøre i en traditionel kogebog. Det gør selve processen en hel del mere intuitiv, men læseren bliver stadig holdt i hånden helt fra æble til cider, og inden du ved af det, sidder du og nyder en iskold hjemmebrygget cider.Om forfatterAndré Spange Nabulsi er opvokset i køkkenet mellem potter og pander i forældrenes nærvær. Gik selv i lære som kok på Restaurant Salt på Hotel Admiral i København. Udlært i 2007. Har arbejdet på diverse af Københavns og Nordsjællands finere restauranter og åbnede Cafe André i Helsingør i 2011 med et stærkt fokus på kager. Når André står i køkkenet, er det med en mere teoretisk tilgang til arbejdet. Det er med respekt for det klassiske og interesse for det moderne.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Opskrifter fra kysten og skoven
    af Columbus Leth & Nikolaj Juel
    119,95 - 270,95 kr.

    En passioneret jæger og kok laver sammen med en inkarneret lystfisker og fotograf lækker og moderne mad med ingredienser fra naturen. Sammen kaster de sig ud i de vilde teknikker, som kan bringe den friskfangede fisk og det nyligt nedlagte vildt til helt nye smagshøjder. De dykker ned i traditionelle og ældgamle teknikker, for at bruge dem på nye måder, der bringer vilde spiser ind på spisebordene. Mad over bål, kold- og vamrøgning, saltning og tørring. ”Vi har brugt de sidste par år på at fiske og jage, og være ude i naturen så meget som muligt. Vi har lavet mad i det fri, ofte direkte i gløderne. Vi har sovet under åben himmel, og duften af bål og eventyr hænger stadig i vores tøj”.”Take a walk on the wild side” – i naturen og derhjemme i køkkenet.

  • - opskrifter på gin, tonic og cocktails
    af Jesper Schmidt
    167,95 kr.

    Denne bog er til gin-elskeren. Du får masser af forslag til, hvordan du kan lave din egen gin ved at tilsætte forskellige ingredienser (botanicals), så du får nogle helt nye smage frem i dine drinks. Gin består af en basis-alkohol og enebær, og du kan derfor nemt tilsætte både bær, frugt, krydderier, urter og grønt. Her er også nemme opskrifter på tonic. Den laves på en basis-sirup, som spædes op med danskvand, og den kan ligesom gin smages til med forskellige ingredienser. Og så indeholder bogen forslag til at matche både hjemmelavet gin og tonics og kendte mærker - og ikke mindst opskrifter på de lækreste cocktails med gin. Jesper Schmidt er oprindelig uddannet kok i Italien og bruger bl.a. sin gastronomiske erfaring til at udvikle nye drinks og cocktails.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.