Bag om Edutainment - leg og lær med computermediet
Med computermediet bliver drømmen om at lege sig til læring vakt til live igen. Men er det en realistisk drøm? Hvad er computerspillenes læringsmæssige muligheder - og begrænsninger?
Med afsæt i ludologi, læringsteori og informatik søger bogen at finde frem til, hvornår uddannelse, underholdning og computermedie går op i en højere enhed. Bogen lægger vægt på at forskellige computerspilsgenrer giver forskellige læringspotentialer. På den måde kan computerspil indgå som et led i en bevidst læringsstrategi.
I bogen udvikles også en analysemetode til brug for edutainment. Gennem konkrete spilanalyser og et CASE-eksperiment afgøres det, hvordan vi opnår velfungerende edutainment.
Lars Konzack, Ph.D. (f.1969) forsker og underviser i edutainment, spilkritik og ludologi på Aalborg Universitet, og han er formand for Dansk Computerspilsforskning.
Vis mere