Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
- Venstremanden, der ikke ville tie stille
Er bogens titel – ”En ægte liberal” ikke misvisende?
Havde ”En ægte socialliberal” ikke været mere korrekt?
For mon ikke ganske mange vil sidde tilbage med det indtryk efter at have læst den?
Jeg gjorde i alle tilfælde.
De socialliberale dominerer Venstre:
Jan E. Jørgensen erkender da også, at Venstre er blevet et ”meget bredt favnende parti”, men har i den forbindelse ikke opdaget, at det indbefatter mere og mere af det socialliberale – som Det Radikale Venstre tidligere stod for.
Men Jan E. Jørgensen mener selv, at han stort set står der, hvor han for år tilbage stod, da han meldte sig ind i Venstres Ungdomsafdeling.
Han erkender dog, at der er tre ”strømninger” i Venstre, og påpeger, at ingen af dem må blive for stærke, fordi så er Venstre ikke længere Venstre!
Men det er jo lige præcis dét, der er sket.
De socialliberale er blevet den dominerende faktor i Venstre, hvilket ses ud fra flere tiltag som Venstre har lagt stemmer til.
Venstre hævder jo, at den personlige frihed er ukrænkelig:
Men kun til en vis grænse – forstås.
Venstre har jo givet køb på noget så personligt som lovliggørelse af fx omskæring af babydrengebørn.
Jan E. Jørgensen var dog selv i mod forbud som burka, niqab og omskæring af babydrengebørn. Men stemte alligevel for.
Humor:
Jan E. Jørgensen er ikke uden humor: Han mener selv, at tilhøre det mest elitære af det elitære. Han omtaler fx et ”elitometer”, hvor han skulle placere sig selv på en skala fra 1-10. ”Jeg er uddannet advokat, jeg sidder i Folketinget i et regeringsbærende parti, jeg har været til hofbal hos dronningen og tjener langt mere end gennemsnitsdanskeren, til trods for at jeg tjente endnu mere som advokat, så selvfølgelig er jeg da elite”.
Han gav sig selv en placering på et 9 tal.
Men der er jo ingen over eller ved siden af Dronningen. 10 er så udelukket for andre.
Så er der dronningens nærmeste familie og vel også statsministerposten. Den position må betyde et 9 tal.
Ministrene må betyde et 8 tal.
Ambassadørerne et 7 tal.
Og så kommer medlemmerne af de regeringsbærende partier vel ind på en placering udtrykt ved et 6 tal i denne forbindelse?
Faktuelle fejl:
Det er ærgerligt, at Bent Winther, der har skrevet bogen sammen med Jan E. Jørgensen – ikke har kontrolleret visse oplysninger, som fx antallet af udstedte danske statsborgerskaber: Jan E. Jørgensen nævner jo, at der i dag gives statsborgerskab til omkring 5.000 om året.
Det er jo faktuelt forkert.
Virkeligheden er jo, at der fx i 2016 (7.272) og 2017 (15.028) er udstedt 22.300 danske statsborgerskaber. Altså et gennemsnit på mere end det dobbelte som anføres i bogen. Den politiske korrekthed:
Bogen er let læselig og uanset om man sympatiserer eller ej, med Jan E. Jørgensens synspunkter, er den holdt i en pæn socialliberal stil.
Jan E. Jørgensens politiske korrekthed fornægter sig bestemt ikke.
God læselyst.
Ole K. Ersgaard
Erhvervsøkonom MDM, PD
2018-12-11
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.© 2024 Bogreolen.dk Esromgade 15, 3. | 2200 København N | Danmark | CVR: DK43351621