En idealist

Max Stauff er en ung idealist, som kæmper for at holde hovedet oven vande i det vulgære, skinhellige småborgerlige miljø i Næstved. I takt med at det lykkes ham at jorde sine ideologiske fjender i diskussioner om æstetik, religion og kultur, kommer han til at træffe et skæbnesvangert valg mellem to kvinder, der på hver sin måde ville kunne forandre hans liv: den smukke og tænksomme Gerda og hendes modstykke, den charmerende, men letsindige Helene.
"En idealist" er Karl Gjellerups debutroman, skrevet da han kun var 21 år, og den lægger grunden for et langt forfatterskab, der i høj grad funderer over religionens forskellige aspekter både i Europa og Østen og i samtiden såvel som den fjerne fortid.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Karl Gjellerup (1857-1919) debuterede i 1878 som forfatter med "En idealist" og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.