En jægers dagbog

Ernest Hemingway beundrede den. Henrik Pontoppidan, Gustave Flaubert og Karen Blixen gjorde det samme. Et hav af forfattere og læsere har gennem tiderne siden udgivelsen i 1852 været under indflydelse af Ivan Turgenjevs "En jægers dagbog". Lykkelig den som har den til gode!
"En jægers dagbog" af Ivan Turgenjev (1818-1883) er en samling skitser og noveller holdt sammen af det jeg som fortæller, en passioneret jæger og lige så passioneret iagttager og skildrer af de menneskeskæbner og den natur han møder på sine vandringer.

SAGT OM BOGEN OG TURGENJEV: ”Turgenjev er blevet kaldt ’den blide’, og det er sandt. Dels er hans tone det. Dels en mærkelig diskret ømhed for de mennesker, han giver liv på papiret. Men hvad han udsætter dem for, og hvad han mener om skæbnen, de er underkastet – det er ikke blidt. Men det er herfra, hans værker henter deres format.” - Niels Barfoed, i Politiken, under overskriften ”Lykkelig den, der har Turgenjev til gode”.
”Ivan Turgenevs 'En jægers dagbog' (…) gav med sin indfølte fremstilling af de allernederstes livsvilkår et kraftigt skub fremad mod livegenskabets ophævelse i 1866. (…) Dén skrivemåde skulle danne skole. Ikke så meget på grund af den sociale kritik som i kraft af stemningsmaleriet, som tillader alt at komme ekstremt sansenært til stede.” – Erik Skyum Nielsen, Information.
”Det jeg beundrer allermest ved Deres forfatterskab er det fornemme – noget storslået. De forstår at skildre sandheden uden banalitet, ligefremt og alligevel med empati og – mærkeligt nok – uden på mindste måde at udstille ondskaben.” - Gustave Flaubert i et brev til sin ven Ivan Turgenjev.
På dansk ved Ejnar Thomassen. For yderligere oplysninger, se www.bogreservatet.dk