Erindringens fængsel

athetose, (-n, -r, af gr. athetos 'ikke fastsat'): Neurologisk lidelse forårsaget af hjerneskade, karakteriseret ved konstante, langsomme, vridende bevægelser, særligt af hænder, hoved og hals.
Cynthia er 15 år gammel, en alder, hvor unge piger begynder at flirte, kører rundt på knallert og er sammen med vennerne. Men Cynthias virkelighed er en helt anden. Hun er fanget i sin kørestol, fanget i en deform krop, der rystes af spasmer, hun ikke kan styre. Ingen regner Cynthia for en rigtig teenager længere, hverken hendes forældre eller doktor Morier. Hun er en grøntsag.
Men selvom Cynthia er erklæret klinisk åndssvag, er hun slet ikke så dum, som hun ser ud. Hendes hjerne fungerer i bedste velgående, uden at nogen aner det, og indespærret i sin lammede krop er hun besat af en eneste ting: hævn. Hævn over dem, der er ansvarlige for hendes tilstand. Men hvordan kan det lykkes, når man ikke kan bruge sin krop?
I Erindringens fængsel udforsker Thierry Jonquet hospitalsverdenen og de handicappedes lidelser for at iscenesætte et af sine foretrukne emner: hævnens mekanismer. Romanen er en hæsblæsende thriller i en kvælende atmosfære, og plottet kan opsummeres til de tre spørgsmål, kommissær Gabelou stiller sig selv, da han konfronteres med tre lig og intet motiv: Hvem? Hvorfor? Hvordan? Efter Spindleren viser Thierry Jonquet med Erindringens fængsel endnu engang, at han er en mester inden for noir-genren i dens sorteste aftapning.