Bag om First Boost - A
First Book A - My Book er elevernes første arbejdsbog. Bogen er inddelt i ni kapitler med en lang række varierede opgaver, der primært skal danne udgangspunkt for den mundtlige kommunikation. Der er selvstændige opgaver, samarbejdsopgaver og fælles opgaver, der skal løses i klassen. Opgaverne kræver ingen skrive- og læsefærdigheder. Der lægges vægt på læring gennem mundtlighed med fokus på et konkret og virkelighedsnært emneindhold.
Arbejdet med My Book er kun tiltænkt en lille del af undervisningen i 1. klasse. I den tilhørende digitale udgave af elevbogen, i-bogen, findes ti unikke sange skrevet specielt til First Boost med tilhørende dans og bevægelse. Derudover rummer i-bogen simple træningsopgaver og leg med ordforrådet fra bogens kapitler. I Teacher's Guide findes en side-for-side vejledning med input og idéer til samtlige lektioner. Her er en lang række oplæg til lege og aktiviteter samt ekstraopgaver til alle kapitler.
First Boost A og B dækker begynderundervisning i engelsk i 0.-2. klasse. I First Boost arbejdes der med en lang række oplæg til bevægelse, dans, leg, sang, sprogspil og elementer fra den fagdidaktiske metode Total Physical Response. Der lægges vægt på læring gennem mundtlighed med fokus på et konkret og virkelighedsnært emneindhold.
Læs mere om Boost her
Vis mere