Bøger af Alexander Carnera

Gud i en kakerlak samler en række strejftog ind i grænselandet mellem liv og skrivning. Først og fremmest for at gå i dialog med andre forfattere: Simone Weil, Clarice Lispector, Gerald Murnane, Inger Christensen, Henri Michaux, Michel Serres, Robert Walser, Martin Heidegger, Peter Holm Jensen, Louise Glück, Gaston Bachelard og Franz Kafka – lytte til dem, lære af dem, tænke med dem, finde frem til en anden erfaring. Fælles for dem er, at der faktisk findes en tænkning mellem alle ting og på et mere intimt plan, en sansningens fortryllelse, der er med til at forbinde os med ting, objekter og natur.”At sanse er at være inden i noget som overstiger ens konkrete oplevelse af tingene. Fordi tingene her breder sig ud i en anden horisont, tanken ikke kan rumme.”

I Erfaringer på kanten rejser Alexander Carnera en række etiske, æstetiske og eksistentielle spørgsmål om vor tid. Har kunsten og litteraturen stadig en betydning for vort liv? Hvad sker der med vores erfaringer i et liv uden varighed – et liv in the flow?Enhver er overladt til sig selv, med sin egen fortælling og sin egen krop. Måske kunsten minder os om, at det ikke er nok at være i live, man må eksperimentere – gå på opdagelse uden at vide hvad man søger. Se og arbejde med tingene som de er, i deres foranderlige, nedbrydende og sære former. Standse det lineære fremskridt, se livet fra dødens side.Gennem bogens 22 essays etableres et særligt møde med kunsten og livet som det udfolder sig hos blandt andre Knausgård, Tarkovskij, Musil, Sloterdijk, Rilke, Gombrowicz, Thykier, Sontag, Blanchot, Agamben og Kiefer.Erfaringer på kanten er også et forsøg på at genopfriske evnen til at påskønne kunstens og skabelsens hemmelighedsfulde liv. Ikke for at fejre kunsten og vende livet ryggen, men omvendt for at nå frem til livet via kunsten. At være hjemme i livet takket være kunsten.

Lysningen er en inderlig og bevægende dagbog: et forsøg på at genvinde en tro på livet gennem skriftens helende kraft. Gennem tanker om hverdagslivet i og omkring København, nu og da afbrudt af mindre rejser, med inddragelse af en række forfattere, søger fortælleren at komme frem til en forståelse af, hvad det vil sige at leve i denne tid.”Ensomme steder er fælles steder. Steder der venter på os og lever i os. Derude hvor ensomheden ophæver ensomheden. Derude hvor jeg ikke længere skal lade som om. Hvor verden svarer tilbage og det bliver muligt at høre noget, fordi jeg faktisk ikke er alene og aldrig har været det. Steder der viser os at vi faktisk engang har været forbundne med noget andet end os selv.”

Jordens drejebænk er en personlig rejsedagbog som blander rejsefragmenter med essays og breve. I korte prosatekster beskriver forfatteren, rejsen, skriften og samtalen som en måde at nære en tro på egne oplevelser af verden, finde frem til en anden erfaring. En erfaring af hengivelse, henrykkelse, intimitet, planetariskhed, kedsomhed.I dag ser jeg rejsen som en måde at vende tilbage til de samme tanker, standse dem i flugten, gå videre.Mit mål med at fremhæve egne oplevelser er ikke oprigtighed, forstået som udlevering af mig selv, men forvandling. Oprigtighed er en kunst, ikke noget passivt. Det er en vanskelighed. Som sådan følger der forvandling med.Et lys hvis støv hvirvler op i den tynde luft. Gennemsigtigt, æterisk uskarpt. I en verden hvor alting skifter plads, hvor alt kan være alle andre steder.Alting passerer forbi, det gode og det onde, glæder og sorger, eller gør det?Digitale kursteder efter jordens sammenbrud. Det keder ham. Det keder os begge.Hvad er det at være i live andet end er at finde plads til det målløse, plads til tabet, til det overflødige, døden, den blotte væren, det uproduktive? Hvad skal man gøre når man ikke kan finde trøst i falske guder? Man må blive ved med at skabe, stille spørgsmål, overraske, henrykke: i dag, i morgen, i overmorgen. Så længe en sang varer, et digt, en film, kan vi afskabe alt, hvad der er skabt ved os, og forestille os en anden måde at leve på.

Gennem breve, historier, essays og digte kredser forfatteren til denne bog om opfattelsen af samtiden som en forvirret eufori, en mærkelig feber, et liv i en evig ungdom, som om en kraft udefra, ingen kan standse, er kommet ind i verden.Som om vi nu er nået til en grænse, den yderste grænse, jorden, lyset og mørket, som om vi har mistet evnen til gribe nuet, måske fordi der ikke længere er et nu at gribe og give et udtryk? Måske fordi der ikke længere er nogen ungdom, nogen fremtid, nogen drømme?Disse tekster bevæger sig i to retninger. Én hvori der rapporteres om undtagelses-lignende tilstande i land og by. En anden der fører de tomme hænder ind i den frie tid.

Og skibet sejler er en tragikomisk roman om et moderne kuldsejlet liv og arbejdsliv. Hovedpersonen Tom Singer befinder sig i et kaotisk og eksistentielt tomrum. Stik mod sin egen forventning får han en stilling i den statslige forsikringsanstalt – et nyt og populært sted. Han har imidlertid vanskeligt ved at forlige sig med det moderne arbejdsliv og den aparte retorik og ledelsesstil der hersker der. Tom bliver degraderet og tvinges til at ransage sin tilværelse for svaret på, om det er den verden han møder, der er forbandet og hans ellers isolerede liv et der er et paradis – eller omvendt! Netop som Tom aner en åbning, sættes han på en afgørende prøve...

En anderledes og personlig roman om ikke at gå den lige vej, men at fare vild og være i live. Om at gå sig ud i verden og ind i det fremmede. Første del er historien om at forsvinde med fokus på farens tidlige død. Efter dennes dramatiske af­ slutning, forsøger forfatteren ikke blot at genfinde, men nær­ mere opfinde den fader som forsvandt fra forfatterens verden i en ung alder. I eftersøgningen af sin fars, og dermed sin egen ’identitet’, kommer forfatteren på sporet af en sorg, der afstedkommer en rejse ind i barndommens og ungdommens Wunderkammer. Et skakspil af ler, en maske, en gammel bog, en teaterscene, et maleri, en dagbogsoptegnelse – man er afhængig af ting for at kunne fortælle sin historie.I bogens anden del skifter bogen perspektiv til forfatterens betragtninger over arbejdet, skriveprocessens natur, daglig­ dagen og erindringens svimlende upålidelighed. I en blanding af fortælling, rejseberetning, brevudvekslinger og romanud­ kast, fortælles historien om ’livet i tilbagetrækningszonen’. Møderne danner rammen om forfatterens egen kurs mod den eneste virkelige forvandling i sit liv. Før den var den blot et ord. Da den rammer ham, er det som en dom, han må tage på sig. Undervejs på sin vandring i og omkring København, Lund, Athen og de græske øer, fører han samtaler med ven­ ner, forfattere og kunstnere som Defoe, Lévi­Strauss, Pessoa, Benjamin, Genet, Breughel, Musil, Coetzee, Giacometti og Rimbaud.