Jordens drejebænk

Jordens drejebænk er en personlig rejsedagbog som blander rejsefragmenter med essays og breve. I korte prosatekster beskriver forfatteren, rejsen, skriften og samtalen som en måde at nære en tro på egne oplevelser af verden, finde frem til en anden erfaring. En erfaring af hengivelse, henrykkelse, intimitet, planetariskhed, kedsomhed.
I dag ser jeg rejsen som en måde at vende tilbage til de samme tanker, standse dem i flugten, gå videre.
Mit mål med at fremhæve egne oplevelser er ikke oprigtighed, forstået som udlevering af mig selv, men forvandling. Oprigtighed er en kunst, ikke noget passivt. Det er en vanskelighed. Som sådan følger der forvandling med.
Et lys hvis støv hvirvler op i den tynde luft. Gennemsigtigt, æterisk uskarpt. I en verden hvor alting skifter plads, hvor alt kan være alle andre steder.
Alting passerer forbi, det gode og det onde, glæder og sorger, eller gør det?
Digitale kursteder efter jordens sammenbrud. Det keder ham. Det keder os begge.
Hvad er det at være i live andet end er at finde plads til det målløse, plads til tabet, til det overflødige, døden, den blotte væren, det uproduktive? Hvad skal man gøre når man ikke kan finde trøst i falske guder? Man må blive ved med at skabe, stille spørgsmål, overraske, henrykke: i dag, i morgen, i overmorgen. Så længe en sang varer, et digt, en film, kan vi afskabe alt, hvad der er skabt ved os, og forestille os en anden måde at leve på.