Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Annegret Friedrichsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Annegret Friedrichsen
    197,95 kr.

    Astrids somre er en fortælling om en sydslesvigsk pige, der i 1960’erne i lighed med tusinder andre bliver sendt til Danmark i sommerferien. Det er samtidig en roman om en tosproget barndom og en historie fra den anden side af grænsen.Vi befinder os i Sydslesvig, Nordtyskland, i 1960’erne. Astrids mor er tysk og hendes far dansksindet. Sommeren før Astrid skal begynde at gå i landsbyens danske mindretalsskole, bliver hun som mange andre sydslesvigske børn sat på et tog til Jylland. Højt oppe ved Limjorden tager en fremmed værtsfamilie på landet imod hende med åbne arme.I løbet af syv somre skildres Astrids udvikling fra barn til begyndende teenager. I skiftende scener fra det daglige liv derhjemme i landsbyen ikke langt fra Flensborg, til somrenes ferieliv på gården i Vestjylland, gengives hendes syn på verden. Men gradvist slår Astrids følsomhed og nærvær små sprækker i muren omkring fortidens spøgelser.Krigen er langt væk, men også helt tæt på i Astrids familiehistorie. Astrids somre er et stærkt dansk-tysk, men også et universelt tidsbillede, og det viser stik imod enhver falsk forståelse, at der er forskelle og grænser, og at erkendelsen heraf spiller en afgørende rolle for Astrids vågnende selvforståelse.

  • af Annegret Friedrichsen
    148,95 - 158,95 kr.

    Astrid vokser op som barn af en tysk mor og en dansksindet far. Sommeren før hun skal begynde i landsbyens danske mindretalsskole, bliver hun som mange andre sydslesvigske børn sat på et tog op gennem Jylland. Et sted ved Limjorden tager en fremmed værtsfamilie på landet imod hende med åbne arme. I løbet af en række somre som feriebarn i Vestjylland skildres Astrids udvikling fra barn til næsten teenager, vekslende med skildringer hjemme fra Sydslesvig, hvor flere Opa’er spiller en vigtig rolle i familien.Astrids møde med Danmark vækker tidligt hendes forundring over den tavshed, der hersker om fortiden i det tyske samfund. Og gradvist slår Astrids følsomhed og nærvær små sprækker i muren omkring hendes families traumer og fortidens spøgelser.Astrids somre er en smuk skildring af en piges udvikling, fortalt ud fra hendes egen synsvinkel, men bogen rummer en nærmest universel fortælling om at vokse ind i to sprog og kulturer. Et stærkt dansk-tysk tidsbillede fra midt i 1960’erne til omkring 1973. Astrids somre er en bog om en tosproget barndom og en historie fra den anden side af grænsen i grænselandet – fra Sydslesvig.

  • af Annegret Friedrichsen, Bente Meyer, Louise Tranekjær, mfl.
    101,95 kr.

    Sprogforum 72: Digitale ressourcer med følgende bidrag:Sprogforum i 26 år - et interview med Karen LundKronikken: Hvid historiefortælling og symbolsk vold - også i DanmarkFagportalerne i engelsk og tysk - digitale muligheder for autentiske sprog- og kulturmøder?Opmærksomhed og tid: Om brug af digitale læremidler i folkeskolens tyskundervisningSprogunderviserens kompetencer og rolle i virtuelle udvekslingsprojekterSprogteknologier: Er de snyd eller læringsunderstøttende ressourcer?At lære med de digitale ressourcer i gymnasiets sprogfagLæring på spil i arbejdsmarkedsrettet sprogundervisning - en videreudvikling af CALL-ressourcer i andet- og fremmedsprogsundervisningenProcesbaseret tilgang til informationssøgning i undervisningenUnge bruger emojis til at udtrykke sig på nye måder i digital kommunikationStuderendes informationskompetence - om samarbejder mellem universitetsbibliotekarer og universitetsundervisereFlersprogethed og interkulturelle kompetencer til fremtidens arbejdsmarked - indsigter fra erhvervslivet til undervisningsverdenenBoganmeldelse af Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærereBoganmeldelse af Verdensborgeren og den interkulturelle læring. Inspiration og nytænkning til sprogfagene og andre fagTemanyt 72 - Digitale kompetencerAndet nytTemaredaktion: Louise Tranekjær (temaredaktør), Bente Meyer, Annegret Friedrichsen, Francesco Caviglia og Ana Kanareva-Dimitrovska

  • af Annegret Friedrichsen
    119,95 - 165,95 kr.

    ”Porcelænskvinden” af Annegret Friedrichsen udkom i 2012 og fik en fin modtagelse som gotisk fortælling om en kvindes møde med skikkelser fra romantikkens tidsalder.Fra foråret 2015 fås ”Porcelænskvinden” også som e-bogsudgave udgivet af DreamLitt.Om bogen:En sen eftermiddag den 30. april 1991 går Marthe sin daglige rengøringsrunde på Kunstindustrimuseet i Bredgade. Efter lukketid nyder hun at være alene i museets samlinger, kun omgivet af møbler, gobeliner, glas og porcelæn. Men denne dag møder hun en desperat ung kvinde, en lille pige og en uhyggelig sanger, som vækker fortrængte tab og navnløs sorg til live. De grænseoverskridende skikkelser fra fortiden sætter Marthe under stigende pres, og krisen kulminerer i et dramatisk opgør.”Porcelænskvinden” er en fantastisk fortælling om skæbnemøder på tværs af alder og århundreder, som udspiller sig på Kunstindustrimuseet (Designmuseum Danmark) i København – med glimt fra 1820’ernes Flensborg. ”Porcelænskvinden” er på samme tid en psykologisk spøgelseshistorie, en smukt fortalt rejse ind i et skrøbeligt sind – og et lille intenst kammerspil om kærlighedens forgængelighed og evighed.Anmelderne skrev:” … en medrivende og raffineret historie … Annegret Friedrichsen skriver et smukt sprog, som veksler mellem handlingens nutid og det tidlige 1800-tals litterære udtryk … ” Viggo Böhrnsen-Jensen, Flensborg Avis-kronik” … denne lille, fine debutroman, som samtidig vidner om sproglig sikkerhed …” Maria Guldager Rasmussen, Litteratursiden.dk, Dagens Anbefaling i jan. 2013” … En fin og velskrevet lille roman ...” Gyseren.dk”Bogen er en kortroman, og den formår indenfor dette format at drage sin læser ind i en dramatisk psykologisk historie." Rikke Bruun, DanskBiblioteksCentral/DBCOm forfatteren:Annegret Friedrichsen, ph.d. og magister i litteraturvidenskab, har skrevet litterære artikler og udgivet litterære antologier som ”Engleskrift” og ”Lys over Linnemann”. Hun har tidligere skrevet tre børnebøger. ”Porcelænskvinden” er hendes skønlitterære debut for voksne. www.annegretfriedrichsen.dk

  • af Annegret Friedrichsen, Karen Risager, Claus Haas, mfl.
    101,95 kr.

    Tidsskriftet Sprogforum formidler forskeres og praktikeres erfaringer, undersøgelser og ideer inden for kultur- og sprogpædagogik med henblik på fremmed- og andetsprogundervisning i forskellige dele af uddannelsessystemet. Sprogforum tager temaer op der er centrale for undervisning i sprog og kultur, og som også et relevante på tværs af fag, såsom interkulturel kompetence, literacy, digitalisering af undervisning, læringsrum osv.Sprogforum henvender sig til alle med interesse for sprog- og kulturundervisning: Sproglærere, undervisere på læreruddannelser, lærebogsforfattere, forskere og pædagogiske ledere.Sprogforum udkommer to gange om året og er fagfællebedømt. Artiklerne er lettilgængelige og belyser fra forskellige vinkler et aktuelt tema.

  • - Om englen i litteraturen
    af Annegret Friedrichsen
    215,95 kr.

    Engleskrift er en antologi om englen i skønlitteraturen. Bogens artikelforfattere giver med eksempler fra forfatterskaber og værker inden for dansk, svensk, engelsk, tysk, østrigsk, russisk og latinamerikansk litteratur hver deres bud på væsentlige aspekter af englens betydning som motiv, symbol eller metafor. Læseren møder undervejs på denne litterære englerejse fortolkninger af salmer, digte, eventyr, noveller og romaner af H.A. Brorson, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, H.C. Andersen, Pia Tafdrup, Pia Juul, Edith Södergran, Kim Fupz Aakeson, Anne Lilmoes, Louis Jensen, William Blake, Else-Lasker-Schüler, Rainer Maria Rilke, Angela Sommer-Bodenburg, Mikhail Bulgakov, Miguel Angel Asturias og Gabriel Garcia Marquez. Antologien indledes med en indføring i engle i bl.a. Det Gamle og Ny Testamente og slutter med en udvalgt bibliografi over litteratur om engle.

  • - Breve fra en kat
    af Annegret Friedrichsen
    37,95 kr.

    »Jeg dypper min pote i blæk og ridser mine første ordJeg, Maya, skriver ordene til dig, Anna, fra mit nyeste hjem.«Måske har du engang oplevet, at en elsket kat flyttede hjemmefra? Og måske har du også tænkt på, hvad den mon lavede derude i sit nye liv? Den fremmelige kat Maya bor sammen med pigen Anna, men en dag smutter Maya gennem et hul i hegnet ... og er væk! Bag hullet gemmer der sig en spændende verden blandt små hyggelige kolonihavehuse. Maya får straks nye venner, men hun glemmer ikke sin Anna. Derfor begynder hun at skrive breve hjem til Anna om alt det, hun oplever på egne (fire) ben.Historien fortælles gennem tretten fortløbende breve, hvor Maya beretter om verden set fra kattehøjde. Den flinke Blomster-Johan tager straks pænt imod hende, men en dag dukker en skrækkelig foged op. Han vil have fingrene i Blomster-Johans have. Sammen med forfatteren Morten, drengen Emil og Kattekvinden og hendes døtre beslutter Maya sig for at hjælpe Blomster-Johan, så han kan beholde sin skønne have.Bogen fortæller sin historie på poetisk og morsom vis over 62 sider. Den er velegnet som højtlæsning for børn fra omkring 6 år, mens de lidt større vil kunne læse den selv.

  • af Karen Lund, Annegret Friedrichsen & Bente Meyer
    49,95 kr.

    I dette nr. 45 af tidsskriftet Sprogforum tager vi pulsen på sprog og sprogundervisning i Danmark i år 2008-2009. Det finder vi nødvendigt i disse trange tider, hvor fremmedsprogs- og andetsprogsområdet på mange måder synes at hensygne. Men sproget lever! - på trods af nedskæringer findes en lang række projekter og initiativer og visioner for sprogundervisningen, som er af vital interesse for elever og studerende landet over og for den fremtidige udvikling inden for sprog i Danmark.

  • af Nanna Bjargum, Annegret Friedrichsen & Bente Meyer
    49,95 kr.

    Sprogforum har tradition for med mellemrum at sætte litteraturpædagogikken inden for fremmed- og andetsprog på dagsordenen. I dette nye temanummer fremhæves for første gang særligt børnelitteraturen i sprogundervisningen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.