Bøger af Birger Hjørland

Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Forskningsbibliotekernes funktioner er i spil i forhold til Open Access og forlagenes direkte formidling til brugerne. Bibliotekerne har stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund. I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden. En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund. Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen – i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring. Bogen henvender sig især til studerende, forskere, udviklere og praktikere inden for forsknings- og uddannelsesrelateret informationsformidling, på og uden for bibliotekerne.

Det er et almindeligt synspunkt i dag, at forskningsbiblioteker er stærkt udfordret af det digitale paradigme. Bibliotekerne har dog stadig handlemuligheder i relation til at bevare en række funktioner og udvikle nye, der er nødvendige i det digitale vidensamfund. I takt med den digitale medieudvikling er der brug for, at informationsformidling udvikler sig fra en identitet som adgangsgiver til information til også at have en selvforståelse som aktiv med-skaber af viden. En bærende tanke i denne bog er, at der kræves et tættere samspil mellem teori og praksis for at kunne udvikle de nye funktioner for forskningsbiblioteker i det digitale vidensamfund. Antologien rummer baggrundsanalyser af de radikale udfordringer, som forskningsbiblioteker aktuelt befinder sig i. Desuden bringer bogen en række eksempler på fremadrettede funktioner for informationsformidlingen - i spektret mellem forskningssupport og forskningsanalyse, digital formidling, højere informationskompetencer og modeller for integration af information og læring.

Mediers anvendelse i tilegnelse af viden er i stigende grad genstand for interesse. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier. For professionelle formidlere er det en udfordring. I denne antologi anvendes begrebet vidensmedier om mediers brug i formidling og tilegnelse af viden. Ligesom man taler om nyhedsmedier og underholdningsmedier, kan man tale om vidensmedier. Med forskellige indfaldsvinkler og cases undersøger antologien vidensmediering. Nogle af artiklerne giver generel teoretisk baggrund for forståelsen af viden og medier, andre analyserer specifikke typer af vidensmedier: fx billedmedier, sociale medier, websteder, webtutorials, encyklopædier og fiktionsmedier. Artiklerne har fokus forskellige steder i de formelle og uformelle former for læring og videnstilegnelse – bl.a. undervisningssektoren, biblioteket og museet. Forfatterne repræsenterer forskellige videnskabelige felter, bl.a. medievidenskab, kunst- og litteraturvidenskab samt biblioteks- og informationsvidenskab. Redaktionen kommer fra Det Informationsvidenskabelige Akademi.

Kapitel 2 fra bogen Nye Vidensmedier. Kultur, læring, kommunikation. Bogen omhandler mediers anvendelse i tilegnelse af viden. Digitale og sociale medier skaber nye muligheder for læring og formidling, men signalerer også, at selve vidensbegrebet er blevet mere dynamisk. Undervisere og formidlere må erkende, at de ikke længere har monopol på den viden, der formidles. På internettet er viden til stede i overflod, og elever, studerende og kulturforbrugere finder, deler og producerer selv viden i de dialogiske netværksmedier.