Bøger af Birgitte Possing

Denne bog samler argumenter mod kvinders uddannelses-, stemme-, valg-, erhvervs-, leder-, forældremyndigheds- og selvbestemmelsesret i Danmark gennem 150 år. Argumenterne har sat dybe spor i den offentlige debat og er blevet ført af højtplacerede mænd fra Johan Ludvig Heiberg i 1850’erne til Morten Messerschmidt i 2015. Der er også eksempler på kvinder, som har argumenteret imod kvinders evner og rettigheder.I bogen gennemgås og fortolkes argumenterne og mønstrene i dem. Tidsånden har eksempelvis ændret argumenternes retorik. I 1852 gjorde man Kvinders og mænds talenter og evner til noget gud- og naturgivent, som der ikke kunne ændres på. Kvindens livsopgave var moderskabet. I 2015 henviste man til kvindens forvirring eller mangel på erfaring. Bogens citater er velresearchede og stammer fra artikler, breve og udtalelser fra politikere, embedsmænd, videnskabsmænd og kulturpersonligheder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

170 års argumenter imod kvinder.Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster, med et imponerende historisk overblik, lys over den strukturelle modstand, som generationer af kvinder har mødt på deres vej mod magt og indflydelse i det offentlige liv.Med en overflod af citater fra de sidste 170 år, dokumenterer Birgitte Possing en håndfast tradition for at nedgøreambitiøse kvinder, hvad enten de har bevæget sig i det politiske liv, i erhvervslivet, i den videnskabelige verden, i sporten, i kirken eller på den kulturelle scene. Resultatet er en unik samling af både tragikomiske og skrækindjagende argumenter imod kvinder.Birgitte Possing, dr.phil., f.1952, er professor emerita i historie og antropologi. Hun er forfatter til værker om ikoner i dansk og europæisk kulturhistorie fra Natalie Zahle over Henrik Ibsen til Clara Zetkin. Senest har hun skrevet om kunsten at skrive en biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie, et felt, som hun har høstet international anerkendelse for. Birgitte Possing er medinitiativtager og forfatter til Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Modtager af bl.a. Weekendavisens litteraturpris (1993) og Årets Danske Faglitterære Pris (2014).

En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv – på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en fremmed mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker. ‘Mod sædvane’ fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt. ‘Mod sædvane’ sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker. Birgitte Possing, f. 1952, professor emerita i komparative kulturstudier, dr.phil. og forfatter. Har blandt andet skrevet om ikoner i dansk og europæisk historie og om kunsten at skrive biografi. Hendes bog 'Argumenter imod kvinder' fra 2018 brød igennem til et bredt publikum og inspirerede til et teaterstykke af samme navn. Possing har modtaget Weekendavisens Litteraturpris 1993, Einar Hansens Forskningsfonds pris 2004, KRAKA-prisen 2008, Årets Faglitterære Pris 2014, Holbjerg Medaljen 2020 og Rosenkjærprisen 2020.

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie.Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

Paperbackudgave af den store biografi om kvinden bag Zahles skole i København. Det er fortællingen om den tidligt forældreløse Natalie Zahle (1827-1913), der som voksen blev familieoverhoved, skoleleder og bygherre, men som livet igennem var en urolig, søgende sjæl. Hun var kendt viden om og færdedes i meget forskellige og ofte indbyrdes stridende kredse med fortrolige, intime forhold til nogle få udvalgte mænd og kvinder. På 50 år skabte Natalie Zahle et skoleimperium med nationale ambitioner. For første gang i Danmarkshistorien blev piger og kvinder her uddannet på lige fod med drenge og mænd - hendes værk skabte fundamentet for den tidlige kvindebevægelse. Bogen kaster nyt lys over hendes liv og værk på baggrund af samtidens kulturelle, politiske, dannelsesmæssige og kønspolitiske strømninger. "Historien om et mærkeligt og modsætningfyldt, ja, gådefuldt (magt)menneske." - Jens Kistrup, Berlingske Tidende.

Bodil Koch, 1903-72, cand.theol. 1929, gift med professor og højskoleforstander Hal Koch, med hvem hun fik fem børn. En af sin tids store kritiske intellektuelle, dertil feminist, humanist og politiker. I 1944 stiftede hun bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. Det var, mente hun, kvinders rolle i politik "at indgyde samfundet menneskets ånde". Folkevirke fik stor gennemslagskraft, og Bodil Koch redigerede bevægelsens blad 1946-53. I 1947 blev hun MF for Socialdemokratiet, valgt i Herning, og i september-oktober 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister (og den tredje kvindelige minister overhovedet!) i regeringen Hedtoft; 1953-66 var hun igen kirkeminister i Hedtofts, H.C. Hansens, Kampmanns og J.O. Krags regeringer, og 1966-68 var hun kulturminister. Med sin ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt Bodil Koch gehør langt ud over sit partis rammer. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinjen: Hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO, imod atomoprustningen, imod USA's intervention i Vietnam, og hun talte tidligt for ulandenes interesser. Politik var for Bodil Koch "forpligtelse over for medmennesket". Hun brugte kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i "en atomsprængt tid". Birgitte Possing har i "Over stregen" ikke skrevet en lineær-kronologisk-fremadskridende biografi, som vi kender den fra traditionen, men opbygget sit portræt i nogle tematiske dele, der forsøger at indfange de forskellige sider: mennesket, politikeren og debattøren.

En biografi er en fortælling om og en fortolkning af et liv, mener Birgitte Possing. Biografierne er populære, tiltrækker læserne, og mange sluger dem råt. Alligevel er biografigenren ringeagtet, fordi dens metoder er så uigennemskuelige. Ind i biografien baner en vej gennem vildnisset af godt og skidt og giver læsere, kritikere og forfattere nye redskaber til at forstå, hvor meget der er på spil i biografien. Den er en etisk udfordrende og farlig genre, fordi den kan ære og agte, men også fordreje eller ødelægge et menneskes ry.Biografien er som fortælling, kritik og etisk vidnesbyrd en vigtig del af vores kulturarv. Fra antikken til i dag har den været en del af både historieskrivningen og den litterære portrætkunst. Den ældgamle genre er traditionelt om og af mænd, men har i løbet af den seneste generation også åbnet sig for kvinder.Birgitte Possing præsenterer her en måde at få hold på det store og uoverskuelige felt. Hun viser, hvordan biografier om statsmænd og politikere, intellektuelle, kulturpersonligheder og oprørere afspejler forskellige kulturhistoriske virkelighedsopfattelser. Hun inddeler biografien i otte arketyper og indkredser hovedstrømningerne i biografiens fortælletraditioner. Gennem analyser af vellykkede såvel som mindre vellykkede biografier viser hun, hvordan vi kan læse biografierne og opsnuse de fælder, der ligger i genren.

En sommeraften i 1977 skrev 28-årige Ninna Arbo historie. Uden at vide det. Som den angiveligt første kvinde i verden inseminerede hun sig selv - på en bænk bag Helligåndskirken i København. I årevis havde hun i en ydmygende tiggergang søgt en donor, men nu havde hun endelig mødt en ukendt mand, der gav hende den livgivende sæd. I de følgende årtier hjalp hun en lang række kvinder til at blive mødre uden fædre. De anonyme donorer var mænd, hun havde tillid til; de var de diskrete pionerer for nutidens fertilitetsklinikker.'Mod sædvane' fortæller deres smukke og grumme historier om at skabe liv. Historier, fyldt med dilemmaer for Arbo, donorerne og mødrene. Historier, der stikker hånden ned i hvepsereden i den aktuelle debat om, hvornår og hvordan vi har ret til skabe liv. Om hvad tidsånden anser som etisk, retsligt, politisk og sundhedsmæssigt godt eller skidt.'Mod sædvane' sætter pionerhistorierne i perspektiv fra de tider, hvor det kostede dødsstraf eller vanære for dem, der fik eller skaffede sig af med børn uden for ægteskab, til nutidens fri abort og individuelle ønsker om at skabe liv, når som helst vi ønsker.

I år afsluttes Carlsbergfondets hidtil mest gennemgribende restaurering af J.C. Jacobsens private villa, væksthuse og have. Det fejres med en rigt illustreret publikation, hvor villaen, dens omgivelser og dens rige historie præsenteres af en række eksperter: husets arkitektur og haveanlæg, restaurering og videnskabshistorie.Hovedkapitlet af Birgitte Possing er en ny fortælling om J.C. og Laura Jacobsen og de værdier, de sammen byggede Carlsberg på. Helt ny læsning af eksisterende litteratur og kilder viser, at Carlsberg ikke blev bygget af én mand, men af det tæt samarbejdende ægtepar J.C. og Laura Jacobsen. Carlsbergs succes som et forbillede i erhverv, videnskab, arkitektur, kunst, kultur og mæcenvirksomhed skyldes dette indbyrdes samarbejde. Possing stiller derfor spørgsmålet, som alle viser sig at have overset: Hvorfor slettede J.C. Jacobsen alle spor efter hustruen Laura? Og hvorfor lod generationer af historikere Laura Jacobsen forsvinde i historiens tåger?

I ”Arbejderkvinder og kvindearbejde i København” stiller Birgitte Possing skarpt på en overset befolkningsgruppe, som trods sine hårde vilkår og lave status har spillet en central rolle i danmarkshistorien. I slutningen af 1800-tallet måtte mange kvinder ud på arbejdsmarkedet for at tjene til familien. Possing undersøger kvindernes rettigheder og levevilkår, og gør op med mange myter og fordomme - blandt andet hvordan den socialdemokratiske arbejderbevægelse, var indrettet efter de mandlige arbejderes liv og behov."Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1870-1906" udkom første gang i 1980.Birgitte Possing (f. 1952) er professor og dr. phil. i komparative kulturstudier og har i mange år arbejdet med kvindehistorie og –teori ved Historisk Institut i Århus.