Bøger af Charlotte Weitze

Rosarium er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Fortællingen strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens USA og videre ind i fremtiden. Med sin på én gang realistiske og eventyrlige prosa skriver Charlotte Weitze om planter og forplantning og om at bære kimen til en livsform, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng."Rosarium" er en eventyrlig fortælling i tre dele: I første del flygter bror og søster fra krigen og ud i skoven. Det er en urskov og zarens jagtrevir, og mens søster langsomt glemmer sit sprog, bliver hun mere og mere en del af det organiske liv, der udfolder sig dér. Zarens søn interesserer sig for botanik og bliver betaget af det grønlige væsen, søster er blevet, da han senere finder hende under en jagt. I anden del får vi fortællingen om søsters barn, som botanikeren Johanne, født Johannes, møder på et kloster under en videnskabelig rejse. Formålet er at indsamle planter fra forskellige kontinenter for at bevise teorien om urkontinentet Pangæa. Johanne bliver forælder til Viola og Lilly, som vi møder i tredje del, hvor de efter års adskillelse mødes i USA for at fejre Johannes 100 års fødselsdag. Violas datter, Marie, er rejst med og har måtte efterlade sin syge datter hjemme. Maries datter er ligesom Viola og Lilly lav af vækst, og hun trives bedst med plantebaseret mad. I USA når de frem til Johannes hus, men fødselaren er forsvundet. De leder efter spor i huset, drivhuset og den nærliggende skov, alt imens gåden om Johanne, det videnskabelige arbejde og familiens egentlige ophav, synes at vokse sig større. Om forfatteren:Charlotte Weitze (f.1974) debuterede med novellesamlingen "Skifting" (1996), som hun fik Bogforums Debutantpris for. Siden har hun udgivet radiodramatik, noveller og romaner, blandt andet romanerne "Brevbæreren" (2003) og "Den afskyelige" (2016). Folkefortællinger, det eventyrlige og naturen er en rød tråd i forfatterskabet, og det gør Charlotte til en særlig stemme i det litterære landskab. Med den dystopiske roman "Den afskyelige" skrev hun sig ind i klimadebatten. Det er et emne, der ligger hende på sinde, og hun er ofte i medierne som repræsentant for bæredygtig livsstil. Charlotte Weitze har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999) og Ole Wahls mindelegat (2004) og været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Flere af værkerne er oversatte.

NY ESSAYBOG AF CHARLOTTE WEITZE OM KLIMAET SOM EKSISTENTIEL TRUSSEL Som skønlitterær forfatter har Charlotte Weitze gennem sine seneste værker skildret vores forhold til naturen og klimakrisen. I sit første store essay undersøger hun med udgangspunkt i sit eget liv, hvordan vi i mødet med kunsten kan reflektere over alt det uforudsigelige og irrationelle ved klimaforandringerne.For Charlotte Weitze går vejen til et dybere og bredere engagement i klimakampen hverken gennem forskningens benhårde facts eller politikernes moralske formaninger. Weitze undersøger, hvordan kunsten kan være et eksistentielt refleksionsrum – et sted, hvor vi kan finde vores egen måde at involvere os i klimaforandringerne på – tilpas følsomt uden at blive grebet af angst.KLODENS KLIMA I KUNSTENS PERSPEKTIVVidenskabsfolk og politikere har sagt alt det rigtige, men uden den store effekt. Kunne det give mening at udtrykke sig ’forkert’ – i betydningen åbenlyst famlende, anderledes indfølende, kreativt undersøgende – og måske opnå en effekt ved at lade mennesker mærke efter og tænke selv? I en kunstners tilgang til klodens klima lægges der ikke skjul på al den tvivl, bekymring, angst og forvirring, der kendetegner et menneskes oplevelse af naturens voldsomme forandringer.ET FORSØG MED HUD OG HÅRMed essayet ser Weitze tilbage på sin barndoms oplevelse af naturen og frem til i dag, hvor hun sammen med sin familie har sat egne mål for et mere bæredygtigt liv. Det er en vandring gennem kunstværker fra 1970’ernes aktivisme til nutidens kunst, bl.a. af Olafur Eliasson og Karin Lorentzen. Forfatterens engagement er dog ikke privat, men personligt, i bogstaveligste forstand et forsøg på indlevelse med hud og hår. Charlotte Weitze er skønlitterær forfatter og dramatiker. Klimaaktivisme og en kunstnerisk interesse for natur løber som en rød tråd gennem hendes forfatterskab, i Rosarium (2021), i cli-fi-romanen Den afskyelige (2016) og ikke mindst her i hendes nye essay om Klimaet og kunstneren.

Den afskyelige udspiller sig i Norden i nær fremtid, hvor klimaforandringerne er slået igennem. En vild og vidtforgrenet fortælling om fanatisme og stor kærlighed. Og en økopolitisk satire om det umulige CO2-regnskab og det enkelte menneskes ansvar for at gøre noget.Heidi har taget job på hospitalet for at være tæt på sin søster. Det er syv år siden, Angelica kom ud for landets sidste skisportsulykke. Hvad der egentlig skete dengang er aldrig blevet helt klart, men Angelica skulle mødes med nogen, og Heidi svor ikke at fortælle det til forældrene.Siden er sneen smeltet på Klaftafjeld, verden er blevet varmere.På hospitalet møder Heidi Kenneth, som døjer med øget svedproduktion. Kenneth er over to meter høj og har kraftig hårvækst. Han har ingen familie og taler ikke gerne om sin fortid, men Heidi forelsker sig hovedkulds. Med sine svedproblemer er Kenneth påvirket af klimaforandringerne og optaget af at modvirke yderligere temperaturstigninger. Men hvad kan det enkelte menneske stille op? Og hvor langt vil det gå? Pressen skriver:»Anbefales [...] Varmt. Hvis man tør bruge det udtryk. «***** – Jørgen Johansen, Berlingske»Åndeløs og overraskende læsning fra start til slut.«– Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet»Charlotte Weitze, der i sine tidligere bøger har excelleret i en simrende uhyggelig fantastik, nærmer sig i Den afskyelige en form for samfundskritisk roman, som også er en roman om undergang og håb.«– Tue Andersen Nexø, Information»En god og overbevisende detaljeringsgrad, der svejser det velkendte, det fantastiske og det fremtidige fint sammen.«**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten»Weitze har skrevet en både poetisk og underholdende roman om de faretruende klimaforandringer og miljøødelæggelser, ingen for alvor synes at tage alvorligt, selv når de banker på fordøren. […] Det er i begge ordets betydninger en fantastisk fortælling, men som alle gode fortællinger fremstår den midt i det hele også skræmmende realistisk.«***** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende 

Et udvalg af de bedste og mest læste af Charlottes Weitzes fortællinger samt to nyere tekster er her samlet i ét bind. Fjorten fortællinger, et rask svirp med troldehalen.Charlotte Weitzes fortællinger bevæger sig i grænselandet mellem det hverdagsrealistiske og det eventyrlige. Et sted, hvor en kassedame iført pels kan føle sig hjemme i en flok kronvildt, hvor firmaets mænd lokkes til at køre hjem uden lys gennem mosen, og hvor en solsort stjæler ikke bare oboistens partitur, men hele hans musikalitet. Der er tindrende håb og mørke understrømme, og en natur der ikke er til at komme udenom. Poetisk og gådefuld fortællekunst, der føjer nyt til folkesagn- og eventyrtraditionen.Pressen skriver:»Der er fuldt smadder på fantastikken […] hæderlig underholdningsværdi […] Charlotte Weitzes stærkeste fortællinger«**** – Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken»En stærkt forstyrrende bog, hvor virkelighed og eventyr løber sammen og bliver til fortællinger, der er mørke og uafrystelige. Det er fremragende […] En lille perle, der samler en række af de bedste fortællinger.«– Camilla Sejerøe, Lektør

Charlotte Weitze blander i sin fortællestil det eventyrlige med det hverdagsrealistiske, og der opstår på foruroligende vis billeder af menneskers indre rum. Det er et ganske vist meget personligt, men også et meget genkendeligt bud på vores samtid. Kaspars store drøm er at få en rute som landpost. Men Kaspar er albino og tåler ikke lys og solskin. En venlig overordnet finder imidlertid en rute til ham i en øde bjergegn, hvor der altid er overskyet. Kaspar drager nordpå til Fåreheim, hvor postmester Rainar Rusk oplærer ham i hans nye job. Post frem til en fjerntliggende bygd, hvor fåreavleren Sofie og den berømte fløjtenist, Lærke, bor. Bygden er omgivet af hemmeligheder. Jobbet er på livstid, og man har tavshedspligt. På bjerget gælder særlige regler for liv og død, men almindelige menneskelige foreteelser som forelskelse og jalousi og kamp mennesker imellem findes nu også. BREVBÆREREN er en overraskende historie om et menneske i forvandling. På én gang munter og uhyggelig hæver den sig over tid og sted i den særlige Weitze’ske blanding af realisme og eventyr. ”Charlotte Weitzes nye roman er en vidunderlig finurlig og følsom fabel om, hvor fantastisk afslørende det kan sne i et postbuds ansigt.” - Lars Bukdahl, Weekendavisen

Charlotte Weitzes fortællinger blander det magiske med det realistiske, eventyret med hverdagen. Og ligesom i eventyrene bliver alting meget anderledes i skovens mørke. En gruppe kvinder på charterrejse støder på en græker, som vil befrugte dem, en pige der synes, hun har for store fødder, møder en primitiv plastikkirurg, Josef træffer ”de gennemsigtige”, ufødte børn af mænd, der døde i krigen, inden de fik mulighed for at blive fædre, og ikonmaleren tror, efter have revet sig til blods i et krat, at han ved, hvem der portrætteres, når han følger sit hjerte. I alle fortællingerne er hemmeligheder vigtige. Både de der afsløres og tvinger fortællingernes personer til at tage ny stilling. Og de der forbliver hemmelige og påvirker med deres anelse. MØRKETS EGNE viser igen Charlotte Weitzes helt egenartede fortællestil.

I nordisk og keltisk folketradition kunne mennesker lokkes af bjergfolk og ellefolk ind i "bjergene": høje, bakker og store sten. Hvis de vendte tilbage, var de blevet tungsindige, sære eller vilde. Man har set bjergtagningsmyten som tidlige forsøg på at forklare forandringer af sinds- og sjælelig art. I Charlotte Weitzes anden samling fortællinger, BJERGTAGET, handler det også om folk som drager bort, viskes ud, opsluges eller på anden måde forsvinder ind i en anden verden. Nogle kommer tilbage igen, men forandrede. Andre synes at forsvinde for stedse. Eller er det den verden, de kom fra, som har ændret sig og ikke længere kan kende dem?”Med en blændende sprogbevidsthed og frydefuldt let stemme fortæller Charlotte Weitze moderne eventyr. Små fantastiske fortællinger, der udspiller sig i miljøer vi kender så godt, men altså med en overnaturlig drejning, der får de mest uhyrlige ting til at ske ... Den bare 24-årige Weitze er en stor oplevelse at være i kontakt med. Hun fortæller sgu en historie, så man holder kæft og hører efter. Man kan, tør og vil ikke andet. ”- Nikolaj M. Lassen, Nat og Dag

Da Hanna som barn fandt ud af, at hun kunne synge, holdt hun det hemmeligt. I et træ i skolegården kunne hun synge i fred. Og her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene og lyttede. Niels var ellevild, for han var nærsynet og havde svært ved at se fuglene, hvis ikke de var meget tæt på. Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget.Nu er Lisa teenager, og pludselig laver hun stort set aldrig andet end at ligge på sin seng med høretelefoner på. Da hun fortæller, at hun vil begynde at tage sangtimer, slår Hanna hånden af hende. Lisa forsvinder.Noget tid efter finder politiet resterne af et kvindelig. De mener, det er Lisa, men Hanna tror ikke på dem. Hun ved, at Lisa er i live et sted.

Et villakvarter uden for København hedder i folkemunde Det hvide kvarter. En sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede og bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Forventninger og fortielser bag åbne vinduer og lukkede døre.  Charlotte Weitze er en eventyrlig fortæller og skaber dybe understrømme af svigt, afsavn, kærlighed og forvandling i otte fortællinger, der alle udspiller sig i Det hvide kvarter.Pressen skriver:»Hun udforsker præcist det moderne menneskes situation Charlotte Weitze er ikke alene på det tematiske og genremæssige område en ener i vor tids litteratur … Hun er også en eksklusiv sprogbehandler, der gennem billedsprog og psykologiske symboler har sin egen helt specielle og meget præcise tone.«– Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende »skrevet i et sprog, der gør læseoplevelsen endnu større, så sluk for hovedet og giv dig selv lov til at sanse de otte fortællinger fra Det hvide kvarter.«**** – Sarah Bøgh Thyssen, Dagbladenes Bureau

Inga er flyttet til mormors hus i Tværmose i et Jylland, der nu, i 2040, er dækket af skov. Kæresten overvåger områdets ulvebestand, og selv var hun forfatter, indtil kunstig intelligens overtog fortællingerne.I 1872 går folkemindesamleren Evald Tang Kristensen fra gård til gård i Tværmose for at indsamle eventyr og viser fra en snart svunden tid. Han besøger Ane Povlsdatter, som er rig på ulvehistorier, men én af dem får Evald ikke slutningen på, før hun dør. Det nager ham. Ane boede i det, der nu er Ingas hus. Men det er ikke det eneste, der forbinder Evald og Inga.Ved fuldmåne lusker et dyr omkring og kradser i Ingas dør. Et dyr som Evald både kender alt for godt, og ikke rigtig vil kendes ved.Om forfatteren:Charlotte Weitze (f. 1974) har skrevet radiodramatik, essays, noveller og en række romaner. Et gennemgående træk i forfatterskabet er interessen for natur, klima og folkefortællinger. Hun har blandt andet modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat, og hendes bøger er oversat til flere sprog.

Marie-Louise Dane er gift med Troels Dane, der dør i 1818 som følge af sine skader fra Slaget ved Trafalgar. Ægteskabet var traumatisk for begge. Marie-Louise tager ophold i Bakkehuset, hvor hun får støtte til at udfolde sit kunstneriske talent. Hun møder Thorvaldsen, som hun følger til Rom og får et kærlighedsforhold til. Efter en omflakkende tid i Europa vender Marie-Louise tilbage til Danmark og møder igen den norske maler I.C. Dahl, der længe har været hendes store kærlighed og inspiration – men når kunsten skal udfolde sig, er der en stor pris, der skal betales.

Den afskyelige udspiller sig i Norden i nær fremtid, hvor klimaforandringerne er slået igennem. En vild og vidtforgrenet fortælling om fanatisme og stor kærlighed. Og en økopolitisk satire om det umulige CO2-regnskab og det enkelte menneskes ansvar for at gøre noget. Heidi har taget job på hospitalet for at være tæt på sin søster. Det er syv år siden, Angelica kom ud for landets sidste skisportsulykke. Hvad der egentlig skete dengang er aldrig blevet helt klart, men Angelica skulle mødes med nogen, og Heidi svor ikke at fortælle det til forældrene.Siden er sneen smeltet på Klaftafjeld, verden er blevet varmere.På hospitalet møder Heidi Kenneth, som døjer med øget svedproduktion. Kenneth er over to meter høj og har kraftig hårvækst. Han har ingen familie og taler ikke gerne om sin fortid, men Heidi forelsker sig hovedkulds. Med sine svedproblemer er Kenneth påvirket af klimaforandringerne og optaget af at modvirke yderligere temperaturstigninger. Men hvad kan det enkelte menneske stille op? Og hvor langt vil det gå?

Et udvalg af de bedste og mest læste af Charlottes Weitzes fortællinger samt to nyere tekster er her samlet i ét bind. Fjorten fortællinger, et rask svirp med troldehalen.Charlotte Weitzes fortællinger bevæger sig i grænselandet mellem det hverdagsrealistiske og det eventyrlige. Et sted, hvor en kassedame iført pels kan føle sig hjemme i en flok kronvildt, hvor firmaets mænd lokkes til at køre hjem uden lys gennem mosen, og hvor en solsort stjæler ikke bare oboistens partitur, men hele hans musikalitet. Der er tindrende håb og mørke understrømme, og en natur der ikke er til at komme udenom. Poetisk og gådefuld fortællekunst, der føjer nyt til folkesagn- og eventyrtraditionen.Pressen skriver:»Der er fuldt smadder på fantastikken […] hæderlig underholdningsværdi […] Charlotte Weitzes stærkeste fortællinger«**** – Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken»En stærkt forstyrrende bog, hvor virkelighed og eventyr løber sammen og bliver til fortællinger, der er mørke og uafrystelige. Det er fremragende […] En lille perle, der samler en række af de bedste fortællinger.«– Camilla Sejerøe, Lektør

Et villakvarter uden for København hedder i folkemunde Det hvide kvarter. En sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer. Her fødes børn, bygges rede og bygges om, her planlægges bryllupper, havevandringer og mødregrupper. Forventninger og fortielser bag åbne vinduer og lukkede døre. Charlotte Weitze er en eventyrlig fortæller og skaber dybe understrømme af svigt, afsavn, kærlighed og forvandling i otte fortællinger, der alle udspiller sig i Det hvide kvarter.Pressen skriver:»Hun udforsker præcist det moderne menneskes situation Charlotte Weitze er ikke alene på det tematiske og genremæssige område en ener i vor tids litteratur … Hun er også en eksklusiv sprogbehandler, der gennem billedsprog og psykologiske symboler har sin egen helt specielle og meget præcise tone.«– Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende »... skrevet i et sprog, der gør læseoplevelsen endnu større, så sluk for hovedet og giv dig selv lov til at sanse de otte fortællinger fra Det hvide kvarter.«**** – Sarah Bøgh Thyssen, Dagbladenes Bureau  »Hun er dansk litteraturs troldeunge. Et utilpasset væsen fra den anden side, en forfatter, der tillader sine personer at pleje omgang med glubske ulve, huldrer og andet pak, og som med glimt i øjet vrister solsortens sang ud af finere dansk lyriktradition. Med historiesamlingen ' Det hvide kvarter' fortsætter Charlotte Weitze med andre ord sin egen uregerlige folkloristiske linje fra debuten ' Skifting' i 1996. Og alene af den grund, forfatterskabets karakter af soloprojekt midt i tidens selvbiografiske strømninger, er hun værd at lytte til. Ja, lytte til, for det er, som om hendes fortællinger, gjort af skrønen og vandrehistoriens stof, er som skabt til højtlæsning i lejrbålets skær.«- Lise Garsdal, Politiken»Charlotte Weitze forstår at kombinere det bedste fra novellekunsten med folkeeventyret, hvor der hurtigt tegnes præcise karakterer med få midler, og det hverdagslige og det fantastiske smukt sættes i spil overfor hinanden.«***** – KultuNaut»Charlotte Weitze har skrevet en mesterlig samling fortællinger.«***** – Camilla Lærke Mos, Eksta Bladet»Mødet med Charlotte Weitzes mesterlige fortællinger om moderrollen og parforhold er fascinerende og dybt foruroligende ... Charlotte Weitze fortæller med største fantasi og overbevisningskraft.«- Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad »Mørket i det velkendte hvide er vandmærket i Weitzes fortællekunst … Hun fortjener at nå langt ud i de hvide kvarterer og finde mange læsere.«**** – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten»Hun kan kunsten at dreje en fuldstændig realistisk historie ind i en surrealistisk verden, hvor alt – også det helt usandsynlige - kan ske, og dermed sætter hun det moderne menneskes angst, drømme og forestillinger, ja, af dets indre liv på dagsordenen.«**** – K.E. Watz, Lolland-Falsters Folketidende »Charlotte Weitzes nye fortællinger kredser veloplagt om overgangsfaser og identitetsskift.«**** – Mai Misfeldt, Berlingske Tidende

I et træ i skolegården kunne Hanna synge i fred. Her mødte hun Niels, som kiggede på fugle. Når Hanna sang, kom fuglene flyvende og satte sig stille i træets grene.Hanna blev hurtigt gravid. Inden de fik Lisa, tog de en tur til Harzen som en slags bryllupsrejse. Siden Harzen-turen har Hanna ikke sunget, og hun har forbudt Lisa at høre høj musik.Nu er Lisa teenager og laver pludselig ikke andet end at ligge på sin seng med høretelefoner i. Niels er ofte af sted på fugleture. En mærkelig lugt breder sig i lejligheden; det er umuligt at få hold på, hvor den kommer fra. Hanna må tilkalde en Bekæmper.Da Lisa spørger, om hun må begynde at tage sangtimer, siger Hanna blankt nej. Lisa forsvinder. Hanna må lede, men det er svært at lede efter noget dyrebart. Tænk, hvis man opdager, at det aldrig kommer tilbage.Pressen skrev:»Charlotte Weitzes nye eventyrlige roman fabulerer smukt og gådefuldt om en kvinde, der mister sin stemme og sit barn og prøver at synge sig frem til et nyt liv … ingen forklaringer er ligetil i denne sprøde og sammensatte roman.«- Marie Louise Kjølbye, Information»Charlotte Weitzes nye roman vokser med stor ynde og stilfærdig eventyrlighed frem – og brænder sig med sin fortættede fugleontologi og symbolske ømheder helt fast.«- Nanna Goul, Weekendavisen»Er Charlotte Weitze ikke en smule undervurderet? Er hun i virkeligheden ikke blandt de dygtigste prosaister i dansk litteratur? Sådan tænker jeg uvilkårligt efter at have læst hendes nye roman, der er skrevet i den mest eventyrlige romanprosa.«- Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad»Fin lille roman med rod i folkeeventyrene kredser med stort overskud om undergang og oprejsning. Charlotte Weitze excellerer i skildringen af det helt nære og gør det i et herligt ukrukket sprog.«**** - Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten»… en original og smuk fabel om at miste sig selv og sine nærmeste i familien.«**** - Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet**** - Preben Rasmussen, Dagbladenes Bureau

Charlotte Weitze blander i sin fortællestil det eventyrlige med det hverdagsrealistiske, og der opstår på foruroligende vis billeder af menneskers indre rum. Det er et ganske vist meget personligt, men også et meget genkendeligt bud på vores samtid.Kaspars store drøm er at få en rute som landpost. Men Kaspar er albino og tåler ikke lys og solskin. En venlig overordnet finder imidlertid en rute til ham i en øde bjergegn, hvor der altid er overskyet. Kaspar drager nordpå til Fåreheim, hvor postmester Rainar Rusk oplærer ham i hans nye job. Post frem til en fjerntliggende bygd, hvor fåreavleren Sofie og den berømte fløjtenist, Lærke, bor. Bygden er omgivet af hemmeligheder. Jobbet er på livstid, og man har tavshedspligt. På bjerget gælder særlige regler for liv og død, men almindelige menneskelige foreteelser som forelskelse og jalousi og kamp mennesker imellem findes nu også. BREVBÆREREN er en overraskende historie om et menneske i forvandling. På én gang munter og uhyggelig hæver den sig over tid og sted i den særlige Weitze’ske blanding af realisme og eventyr.”Charlotte Weitzes nye roman er en vidunderlig finurlig og følsom fabel om, hvor fantastisk afslørende det kan sne i et postbuds ansigt.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen 

I nordisk og keltisk folketradition kunne mennesker lokkes af bjergfolk og ellefolk ind i "bjergene": høje, bakker og store sten. Hvis de vendte tilbage, var de blevet tungsindige, sære eller vilde. Man har set bjergtagningsmyten som tidlige forsøg på at forklare forandringer af sinds- og sjælelig art. I Charlotte Weitzes anden samling fortællinger, BJERGTAGET, handler det også om folk som drager bort, viskes ud, opsluges eller på anden måde forsvinder ind i en anden verden. Nogle kommer tilbage igen, men forandrede. Andre synes at forsvinde for stedse. Eller er det den verden, de kom fra, som har ændret sig og ikke længere kan kende dem?”Med en blændende sprogbevidsthed og frydefuldt let stemme fortæller Charlotte Weitze moderne eventyr. Små fantastiske fortællinger, der udspiller sig i miljøer vi kender så godt, men altså med en overnaturlig drejning, der får de mest uhyrlige ting til at ske ... Den bare 24-årige Weitze er en stor oplevelse at være i kontakt med. Hun fortæller sgu en historie, så man holder kæft og hører efter. Man kan, tør og vil ikke andet. ”- Nikolaj M. Lassen, Nat og Dag

Ursula vokser op på en fjern landegn, hvor tågen ligger tæt, æbletræerne bærer tunge frugter, og pløjemarken er let at synke i. Under en brand, hvor alle tror hun er omkommet sammen med de fleste af barndomshjemmets beboere, flygter hun gennem kloaknettets labyrintiske gange til storbyen. Her forsøger hun at leve et normalt liv blandt gadens ensomme eksistenser. Ursula søger manden, som ikke blot er den store kærlighed, men også faren til hendes søn, der siden fødslen har været stum.Fandekke hedder sømanden, som kommer til at spille en hovedrolle i dette forløb. Navnet minder om Den Flyvende Hollænders Vanderdecken, spøgelsesskipperen, som blev dømt til at sejle på havet til evig tid. I FANDEKKE blander det realistiske sig også med det eventyrlige på en forunderlig måde.”... Weitzes suveræne fabuleren har i denne vældige omgang kun bevaret duften fra eventyr og myte og krønike, og så godt og grundigt blandet den med sin egen oprømte og humørsyge fortællertone.”- Lars Bukdahl, Weekendavisen 

Momolydbog skuespiller Sonja Oppenhagen læser denne fantastiske novellesamling.Otte medrivende noveller,som alle er skarpt formuleret og sært uhyggelige.Et villakvarter uden for København hedder i folkemunde Det hvide kvarter.En sø og en mose omgivet af lysende ringveje og hvidmalede villaer.Her fødes børn,bygges rede og bygges om,her planlægges bryllupper,havevandringer og mødregrupper.Noget overnaturligt og skræmmende presser sig uundgåeligt på og truer beboernes trygge,vante tilværelse i det hvide kvarter.Forventninger og fortielser bag åbne vinduer og lukkede døre.

Guldalderen i første halvdel af 1800-tallet er en blomstrende periode i dansk åndsliv. Der er her, vi møder malere, digtere billedhuggere, filosoffer, teologer, komponister og naturvidenskabsmænd som C.W. Eckersberg, H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, Jens Baggesen, Bertel Thorvaldsen, Søren Kierkegaard, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, C.E.F. Weyse, J.P.E. Hartmann og H.C. Ørsted. Genopbygningen af København efter bombardementet i 1807 er i fuld gang med C.F. Hansen som arkitekt. Bag den kunstneriske udfoldelse lå den romantiske filosofi om forbindelsen mellem Gud, ånden og naturen, der kom til Danmark fra Tyskland, Frankrig og England. Marie-Louise Dane – et kunstnerisk talent – er gift med Troels Dane, som dør i 1818 efter de krigsskader, han pådrog sig under Slaget ved Trafalgar. Ægteskabet var traumatisk for begge. Marie-Louise tager ophold i Bakkehuset hos Kamma og Knud Lyne Rahbek, hvor hun får støtte til at udfolde sit talent. Her møder hun Thorvaldsen, som hun følger til Rom, og som hun får et kærlighedsforhold til. Efter en tumultarisk og omflakkende tid i Europa vender Marie-Louise tilbage til Danmark og møder her igen den norske maler I.C. Dahl, der hele tiden har været hendes store kærlighed og inspiration – men når kunsten skal udfolde sig, er der en stor pris, der skal betales.