Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.
Drenge klarer sig dårligere i skolen end piger med hensyn til karakterer, og færre drenge gennemfører en ungdomsuddannelse. Pigerne er derimod kommet i flertal på de videregående uddannelser.Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber.Giver det overhovedet mening at tale om et særligt drengeproblem i uddannelsessystemet?Antologien giver et overblik over drengedebattens historiske udvikling og over forskellige teoretiske forståelser af mænd og maskuliniteter. Desuden kaster forfatterne et kritisk lys over det statistiske grundlag for at se drenge som tabere .Med udgangspunkt i den aktuelle danske forskning på området behandler forfatterne forskellige grupper af drenges vilkår og vanskeligheder i ungdomsuddannelserne og belyser således køn og maskulinitet i det almene gymnasium, i de erhvervsgymnasiale uddannelser, på handelsskoler og tekniske skoler.Endvidere belyses drenges overgang til videregående uddannelser, drenge fra etniske minoriteter og såkaldt sårbare drenge.
Op mod halvdelen af alle de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører den ikke. De afbryder uddannelsen, falder fra eller skifter mellem forskellige uddannelser. Mange af dem er blevet en erfaring rigere og starter på en ny uddannelse, som de gennemfører. Men en alt for stor del af de unge forlader uddannelsessystemet uden nogen uddannelse ud over folkeskolen. Den problemstilling sætter denne bog fokus på. Bogens artikler er skrevet af forskere på området fra forskellige forskningsinstitutioner. De formidler her ny viden om årsager til frafaldet i erhvervsuddannelserne og giver vurderinger af en række tiltag, som skolerne har iværksat for at begrænse frafaldet. Der tegnes et nuanceret billede af den gruppe af unge, som varigt forlader uddannelsessystemet uden anden uddannelse end folkeskolen. En række artikler lader eleverne komme til orde som bidrag til nye måder at forstå frafaldsproblemerne på, mens andre artikler belyser dilemmaer for lærerne i forhold til frafald. Frafald i erhvervsuddannelserne giver en kvalificeret og nuanceret forståelse af et omfattende samfundsmæssigt problem – og dermed også bidrag til at finde nye løsninger.
Op mod halvdelen af alle de unge, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører den ikke. De afbryder uddannelsen, falder fra eller skifter mellem forskellige uddannelser. Mange af dem er blevet en erfaring rigere og starter på en ny uddannelse, som de gennemfører.Men en alt for stor del af de unge forlader uddannelsessystemet uden nogen uddannelse ud over folkeskolen. Den problemstilling sætter denne bog fokus på. Bogens artikler er skrevet af forskere på området fra forskellige forskningsinstitutioner.Forfatterne formidler en ny viden om årsager til frafaldet i erhvervsuddannelserne og giver vurderinger af en række tiltag, som skolerne har iværksat for at begrænse frafaldet.I bogen tegnes et nuanceret billede af den gruppe af unge, som varigt forlader uddannelsessystemet uden anden uddannelse end folkeskolen. En række artikler lader eleverne komme til orde som bidrag til nye måder at forstå frafaldsproblemerne på, mens andre artikler belyser dilemmaer for lærerne i forhold til frafald.Frafald i erhvervsuddannelserne giver en kvalificeret og nuanceret forståelse af et omfattende samfundsmæssigt problem. Hermed er den også bidrag til at finde nye løsninger.
Der er fra mange sider stor interesse for at skabe et bedre samspil mellem uddannelse og arbejde. Uddannelsesplanlægning fokuserer på, hvordan netop uddannelsesplanlægning kan bidrage til dette. Forfatteren analyserer tre forskellige opfattelser af samspillet mellem uddannelse og arbejde og beskriver tre forskellige rationaler, som er på spil i uddannelsesplanlægningen. Den herskende målrationelle tankegang kritiseres, og som alternativ peger bogen på en refleksiv form for uddannelsesplanlægning. Den indeholder en teoretisk diskussion af samspillet, men forsøger samtidig at give praktiske bud på, hvordan uddannelse kan bidrage til forandring af praksis på arbejdspladsen. Bogen henvender sig til uddannelses- og organisationskonsulenter, arbejdslivets praktikere samt studerende og undervisere. Forfatteren: Christian Helms Jørgensen er lektor ved Institut for Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter. Han har tidligere redigeret bogen Uddannelsesplanlægning, Arbejdsliv og Læring, som også er udkommet på Roskilde Universitetsforlag.
Demokrati og deltagelse stiller spørgsmål om demokrati i arbejdslivet. Fører medarbejdernes øgede deltagelse i forandringsprocesser på arbejdspladserne til demokratisering af arbejdslivet? Hvilken forbindelse er der mellem det samfundsmæssige demokrati og demokrati på arbejdspladserne? Bogen diskuter disse spørgsmål med særlig fokus på de læreprocesser, som det moderne arbejdsliv skaber muligheder for. Demokrati og deltagelse henvender sig til praktikere, studerende og undervisere, der interesserer sig for forandringer i arbejdslivet og udviklingen af demokratiet. Bogens seks kapitler handler blandt andet om: Moderne vidensarbejdere - faglig organisering og nye fællesskaber Selvstyrende grupper - for meget af det gode? Unges engagement og fagligt demokrati Kortuddannede - for lidt uddannelse og for lidt demokrati Mere deltagelse i arbejdet - mindre demokrati i samfundet? Skal demokratiet fortsat stoppe ved indgangen til arbejdspladsen?
Hensigten med denne antologi er at øge forståelsen for samspillet mellem uddannelse og arbejde, samt vise hvordan uddannelsesplanlægning kan forbedre dette samspil. Antologiens artikler bygger på udviklingsprojekter, evalueringer og analysearbejder, som forfatterne selv har deltaget i. Disse erfaringer formidles her til en bredere kreds og er et bidrag til en mere kritisk debat omkring sammenhængen "økonomisk og menneskelig vækst gennem uddannelse og udvikling i arbejdet".
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.