Bøger af Claus Elmholdt

Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene.Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.

Denne bog udfordrer den dominerende personfokuserede ledelsespsykologi, hvor den enkelte leders kapacitater, evner og personlighedstræk er i fokus. Med afsæt afsæt i det fællesskabs- og netværksorienterede paradigme, mener forfatterne, at ledelse i højere grad forstås og beskrives som et socialt fænomen i organisationer. En social ledelsespsykologi inkluderer også lederen som person, men betoner nødvendigheden af at udnytte samtlige organisationens humane ressourcer og få fællesskaber til at blomstre og gro. Ledelse er altså en situeret og refleksiv praksis, der i vid udstrækning skal læres. Fås i anden udgave, benyt SBN 9788759332788

Nyere forskning viser, at effektive ledergrupper er afgørende for stærk implementering af beslutninger, integration af tværgående samarbejder og for at øge produktiviteten på vores arbejdspladser. Et banebrydende samarbejde mellem førende forskere og praktikere fra Norge og Danmark har undersøgt effektive ledergrupper i en Leadership Pipeline-optik (dvs. på forskellige lederniveauer) og sammenfattet den bedst funderede og mest praktiske viden fra de sidste fyrre års forskning i ledergrupper og beslutningsteam. Resultaterne er samlet i denne bog, som bl.a. viser, at disciplinen at sætte, drive og udvikle effektive ledergrupper kræver tre ting: · Et skarpt blik for de resultater, en ledergruppe kan og skal sikre – tilpasset det lederniveau, gruppen er på. · En intelligent ledergruppestruktur i organisationen med tydelige resultatkrav og klare formål. · En stærk forståelse for, hvordan der skabes effektive arbejdsprocesser og gode forudsætninger for ledergruppen – tilpasset topchefgrupper, mellemledergrupper eller frontlinjeledergrupper. Læs denne bog, hvis du vil have en teoretisk og praktisk introduktion til den nyeste viden med en række cases fra danske virksomheder.

Sundhedsvæsenet på tværs beskriver de faglige og menneskelige kompetencer, som er afgørende i et komplekst og specialiseret sundhedsvæsen. Hvis man som sundhedsprofessionel skal kunne agere selvstændigt, er det centralt, at man har fornødne tværfaglige og organisatoriske kompetencer. Det kræver et kendskab til de økonomiske vilkår og andre regulerende rammefaktorer i et sundhedsvæsen, som overvejende er offentligt finansieret og drevet. Bogens primære målgruppe er de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Den kan bl.a. benyttes på fællesmodulet for sundhedsprofessionelle samt i undervisning i organisation og ledelse. Bogen henvender sig også til studerende på naturvidenskabelige, sociale og andre uddannelser, hvor de studerende efter afsluttet studium får arbejde inden for sundhedsvæsenet eller kommer til at indgå i et tæt samarbejde med professionelle i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet på tværs har fokus på sundhedsvæsenets aktører, opgaver, struktur, finansiering og regulering. Det samme gælder sundhedsvæsenets organisation og ledelse. Målet er at behandle sundhedsvæsenet på tværs, så læseren får en samlet helhedsforståelse. Dels på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner, dels på tværs af de mange forskellige sundhedsfaglige indsatser, hvor tværfaglighed er en kernekompetence. Dette er 2. udgave af Sundhedsvæsenet på tværs. Her er foretaget en generel opdatering, og flere kapitler er omskrevet, bl.a. kapitlet om sammenhængende og koordinerede patientforløb. Der er også kommet øget fokus på tværfaglighed, som nu beskrives i et selvstændigt kapitel.

Magt i organisationer er et sprængfarligt tema, men også et sløret og vanskeligt fænomen at få greb om. På den ene side er magten et organisatorisk vilkår, på den anden side et tabu. Vi kalder sjældent magten ved navn, men benævner den ofte med andre betegnelser som fx indflydelse, ansvar, medbestemmelse og kontrol. Magt opfattes som regel som noget negativt, nærmest forkasteligt. Men hvorfor forholder det sig sådan? Denne bog viser, at magt kan iklæde sig et utal af former, og at den eksisterer, uanset om vi sætter ord på den eller ej. Forfatterne belyser, hvorfor magt ikke kun er et destruktivt fænomen, men også en konstruktiv forudsætning for et organisatorisk fællesskab. Bogen rummer således en række bud på, hvordan vi kan forstå magten i det moderne arbejdslivs organisationer, og hvordan vi kan lede og samarbejde konstruktivt i magtens rum.

Innovation udgør i dag et vigtigt samfundsmæssigt anliggende for både politikere, virksomhedsledere, medarbejdere og andre, og der diskuteres fra mange forskellige faglige vinkler og interesser. Med denne antologi sættes der fokus på, hvordan erhvervspsykologien bidrager til innovation i offentlige og private virksomheder. Bogens forfattere er psykologer med omfattende erfaring som både forskere eller konsulenter. Tilsammen præsenterer de et bredt udvalg af cases og psykologisk teori. Gennem eksempler fra egen praksis og diskussioner med afsæt i den nyeste viden om innovation viser de, hvordan erhvervspsykologien kan bidrage til at stille de relevante spørgsmål og sørge for fokus og retning i bestræbelserne på at skabe et mere innovativt samfund. De praksisnære cases bringer læseren fra uddannelse, hjemmepleje og sundhedsvæsenover ledelse, arkitekter og folkeskolen til PPR (kommunernes Pædagogisk PsykologiskRådgivning) og rådgivende ingeniører. Redaktørerne er Mads Bendixen, som arbejder som erhvervspsykolog hos ingeniørvirksomheden Alectia samt lektor Niels Christian Mossfeldt Nickelsen fra Aarhus Universitet, DPU. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for innovation i organisationer og i samfundet generelt.

Fra universiteterne uddannes der psykologer som aldrig før, og opgaver og arbejdssteder for psykologer forskellige steder i samfundet er i vækst. Psykologi vokser således både som akademisk fag på universiteterne og som professionsfelt. Sommetider er universitetet og professionen i dynamisk samspil, og andre gange lever de hvert deres liv og bevæger sig i forskellige retninger.De fleste psykologer gives legitimitet i samfundet på baggrund af deres akademiske titel, og universitetsforankringen af psykologers virke fremhæves ofte som en kvalitetssikring af virket i forhold til psykoterapeuter på det såkaldte "grå marked". Men er det overhovedet muligt for den enkelte psykolog at koble mellem forsknings- og professionspraksis, og kan viden erhvervet på universitetet være meningsfuld for professionsudøvelse? Bogen tematiserer dilemmaer i dette felt, der er nærværende for både forskere, praktikere og ikke mindst psykologistuderende, der har som mål at bevæge sig fra forsknings- til praktikerverdenen.  Bogen er redigeret af Svend Brinkmann, adjunkt i social- og personlighedspsykologi ved Århus Universitet, og Lene Tanggaard, adjunkt i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet. Den indeholder bidrag fra såvel danske som udenlandske kapaciteter: Espen Hougaard, Gudrun Olsson, Donald Polkinghorne, Steinar Kvale, Claus Elmholdt, Fransisco Pons, Pierre-André Doudin, Frédérique Cuisinier, Seth Chaiklin og Søren Willert.

Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv.Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger.Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.

Hvordan kan samskabelse skabe mening og værdi i organisationer, og hvilket lederskab er nødvendigt i den samskabende organisation? Debatten om den offentlige sektor, og ikke mindst ledelsen af den, udfolder sig livligt i disse år – ikke bare i ledelseskredse, men også i diskussionen om fornyelse af velfærdsstatens og de offentlige ydelser til dens borgere. De samfundsmæssige udfordringer i dag er åbenlyse – der skal skabes mere velfærd for mindre. Det kræver grænsekrydsende og samskabte løsninger, hvor mange forskellige parter er med. Og det kræver et radikalt brud med den måde, vi tænker organisation og ledelse på. Ledere skal ikke længere bare kunne kigge op og ned, de skal også se til siden og ud af egen organisation. Samskabelsesdagsordenen rokker ved den traditionelle forestilling om ledelse og rejser spørgsmålet om, hvordan samarbejde mellem aktører på tværs af sektorer og organisationer kan styres og ledes, så det giver værdi. Et bredt korps af forfattere, byder i denne antologi ind med perspektiver fra blandt andet politologien, psykologien, antropologien og designtænkningen. Samlet giver bogen en nuanceret og dybere forståelse af, hvilken opgave der ligger i at arbejde samskabende, og hvilken form for ledelse der er nødvendig for at understøtte samskabelse i grænsefeltet mellem organisation og samfundet. Antologien rummer bidrag af: - Morten Kusk Fogsgaard, partner, UKON - Manon de Jongh, partner, UKON - Kenneth Albæk, seniorkonsulent, UKON - Christa Breum Amhøj, centerleder for Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School - Anne Kathrine Bebe, organisationskonsulent UKON - Tina Øllgaard Bentzen, adjunkt på institut for Samfund og Erhverv, Roskilde Universitet - Thomas Binder, professor, Kunstakademiets Designskole - Eva Brandt, professor Kunstakademiets Designskole - Claus Elmholdt, lektor, Aalborg Universitet, og partner, LEAD - Kirsten Mørch Hansen, personalechef, Varde Kommune - Joachim Meier, erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi - Pernille Fiil Nybo, erhvervspsykolog, UKON - Eva Sørensen, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Jacob Torfing, professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet - Anne Tortzen, grundlægger og leder af Center for Borgerdialog - Jens Ulrich, lektor og ledelseskonsulent, VIA University College - Martin Qwist, specialkonsulent, Københavns Kommune - Pernille Thorup, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol.

Jobopslag uden ansøgere. Stor personalegennemstrømning. Udsigt til, at store dele af de ansatte snart skal pensioneres. Alt sammen eksempler på udfordringer, som danske ledere må forholde sig til i en tid med udbredt mangel på kompetent arbejdskraft. Problemstillingen kan opsummeres i to helt centrale spørgsmål:  Hvordan kan din organisation lykkes med at blive en attraktiv arbejdsplads, som tiltrækker og tilknytter kompetente medarbejdere? Hvordan kan du enten øge den arbejdsstyrke, du allerede har, eller reducere behovet for menneskelig arbejdskraft? HJÆLP, VI MANGLER KOLLEGER! hjælper dig med at svare på de spørgsmål. Bogens forfattere, ledelsesrådgiverne Christian Qvick, Claus Elmholdt og Cecilie Pedersen, har udviklet to kraftfulde modeller, som du kan bruge i dit arbejde: 1) helhedsmodellen for den attraktive arbejdsplads og 2) helhedsmodellen for den nytænkende arbejdsplads. Modellerne tager afsæt i den nyeste forskning og er dybt forankret i humanistiske værdier. Bogen er skrevet i et personligt og lettilgængeligt sprog, og den er spækket med virkelighedsnære cases, praktiske værktøjer og konkrete tiltag, som du kan implementere med det samme. HJÆLP, VI MANGLER KOLLEGER! henvender sig til særligt til offentlige ledere, ledere i halvoffentlige organisationer og undervisere og studerende på diplom- og masteruddannelser. Men ledere i private virksomheder samt HR-, udviklings-, ledelses- og organisationskonsulenter vil også kunne finde inspiration og løsninger, der kan transformere deres arbejdsplads.

Den offentlige sektor står i dag overfor en række komplekse og genstridige problemer. Mangel på arbejdskraft, klima,mistrivsel blandt unge, ufrivillig ensomhed, borgere med komplekse og sammensatte problemer, unge udenfor job og uddannelse– eksempler er der nok af.Men hvordan kan man systematisk gå til de vilde problemer? Hvordan skal vi begynde at tænke nyt og anderledes? Hvadgør man helt konkret og med hvem? Og hvad kræver det af ledelse?Bogen “Vild velfærd” præsenterer et forskningsbaseret rammeværk som hjælp til at håndtere vilde problemer. Du får både sprog, tænkesæt og konkrete redskaber og tilgange til at lede, organisere og arbejde systematisk med vilde problemer i praksis.Fundamentet for rammeværket udgøres af fem fagfelter,som er afgørende for at kunne nytænke udviklingen af velfærd, når problemerne bliver vilde og komplekse: at arbejde systemisk,missionsorienteret, designorienteret, antropologisk og evidensbaseret.Simple løsninger, lineær tænkning og skarp adskillelse mellem fagfelter og sektorer fungerer ikke i mødet med komplekse problemer.Som samfund afhænger vores fremtidige velfærd af, at vi erkender, at nogle problemer har en anden karakter og kræver noget særligt – ogat vi er modige og nysgerrige nok til at træde nye veje.

“For every complex problem, there is an answer that is simple, clear, and wrong” – Mencken, 1917.Vilde problemer fylder med rette mere og mere i den offentlige debat. Den offentlige sektor står i dag overfor en række komplekse og genstridige problemer. Mangel på arbejdskraft, klima, mistrivsel blandt unge, ufrivillig ensomhed, borgere med komplekse og sammensatte problemer, unge udenfor job og uddannelse – eksempler er der nok af. Men hvordan kan man systematisk gå til de vilde problemer? Hvordan skal vi begynde at tænke nyt og anderledes? Hvad gør man helt konkret og med hvem? Og hvad kræver det af ledelse? Bogen “Vild velfærd” præsenterer et forskningsbaseret rammeværk som hjælp til at håndtere vilde problemer. Du får både sprog, tænkesæt og konkrete redskaber og tilgange til at lede, organisere og arbejde systematisk med vilde problemer i praksis. Fundamentet for rammeværket udgøres af fem fagfelter, som er afgørende for at kunne nytænke udviklingen af velfærd, når problemerne bliver vilde og komplekse: at arbejde systemisk, missionsorienteret, designorienteret, antropologisk og evidensbaseret. Simple løsninger, lineær tænkning og skarp adskillelse mellem fagfelter og sektorer fungerer ikke i mødet med komplekse problemer. Som samfund afhænger vores fremtidige velfærd af, at vi erkender, at nogle problemer har en anden karakter og kræver noget særligt – og at vi er modige og nysgerrige nok til at træde nye veje.

Vilde problemer vækker i stigende grad nysgerrigheden i en lang række sammenhænge og blandt politikere, forskere, undervisere og ledere. Og det er ikke så mærkeligt, at interessen for begrebet vilde problemer er vokset voldsomt de senere år, hvor det kan synes, som om vi står over for en lang række problemer, det ene mere uoverstigeligt og uløseligt end det andet – klimakrise, inklusion, trivsel etc. Men hvad kendetegner de problemer, vi står med, hvad er det, der gør, at nogle af dem tilsyneladende ikke bliver løst, og hvad taler vi egentlig om, når vi taler om vilde problemer? For der er ikke konsensus om begrebets betydning.De vilde problemer er bl.a. kendetegnet ved komplekse og uklare årsagssammenhænge, de er svært kategoriserbare og forsøg på at løse dem skaber ofte nye problemer. Men vi har behov for flere nuancer og vinkler på den måde, hvorpå vi adresserer de permanente og gensidigt forbundne kriser, og på, hvordan vi kan forstå vilde problemer.Denne antologi præsenterer forskellige måder at anskue fænomenet og begrebet vilde problemer på. Den er skrevet af forskere, ledere og konsulenter, der alle giver deres bud på, hvordan vilde problemer kan forstås, hvad det kan bruges til, og hvad vi skal være opmærksomme på. Gennem forskellige perspektiver er ambitionen at udfordre, forstyrre, provokere, inspirere og kvalificere, hvad vilde problemer kan handle om.Bogen henvender sig til ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor og til studerende på diplom- og masteruddannelser i ledelse. Desuden vil bogen kunne anvendes på mellemlange eller lange videregående uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Nye tværfaglige lederteams – hvordan får man dem til at fungere effektivt?Af Rasmus Thy Grøn og Claus ElmholdtI denne artikel sættes der fokus på, hvad der skal til for at få nye tværfaglige lederteams til at fungere effektivt, så der produceres ledelse, der understøtter udviklende og sammenhængende læringsbaner for børn i den integrerede heldagsskole.Deprivatisering af praksis gennem undervisningsrunderAf Thomas R.S. AlbrechtsenDenne artikel diskuterer, hvordan lærere kan arbejde på at deprivatisere deres praksis ved hjælp af undervisningsrunder, hvad det kræver af ledelsen, og hvordan det kan understøtte arbejdet i et professionelt læringsfællesskab.Evaluering og feedback mellem ledelse og medarbejdereAf Katja Munch ThorsenEvaluering og feedback mellem ledelse og medarbejder er i fokus i denne artikel, der gennemgår, hvorfor det er vigtigt, og hvad både ledelse og medarbejder skal gøre for at få det til at fungere efter hensigten: at sikre øget læring og trivsel for eleverne.Co-teaching: To er bedre end énAf Andy HøjholdtI denne artikel beskriver Andy Højholdt, hvad co-teaching er, hvordan man sikrer det de bedste omstændigheder i praksis, og hvorfor co-teaching er en meget nyttig tilgang til det tværprofessionelle samarbejde lige netop nu.

Følelser er ikke længere nogen, vi gemmer væk i privatlivet. De betragtes tværtimod som intelligente værktøjer for den selvbevidste leder. Denne bog henvender sig til dig, der ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i nutidens organisationer. Når det gælder ledelse, så er følelserne nemlig for alvor kommet på mode. Følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes skyld, men fordi følelserne i dag betragtes som en ressource og produktivkraft – et redskab i jagten på trivsel, effektivitet og bedre bundlinje. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Denne bog rummer bud på, hvordan du kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer bogen kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kravet om at det personlige engagement.