Bøger af Elisabeth Lyneborg

Karen Jeppe er i dag verdensberømt – uden for Danmark – for sit arbejde for at redde armenierne under det tyrkiske folkedrab på dem. 1902 begav Karen Jeppe, lærerdatter fra Gylling, selv uddannet lærer, sig til Ufa, en stor armenisk by i det osmanniske rige, hvor hun arbejdede med forældreløse børn og enker. I 1908 blev sultanen styrtet og ungtyrkerne kom til magten. Det forventede man sig meget af, ikke mindst blandt armenierne, der mente at undertrykkelsen ville ophøre, nu hvor et sekulært styre tog over. Det modsatte skete. Efter at katastroferne var indtrådt, rejste Karen Jeppe til Folkeforbundet, der havde opgivet at støtte armenierne yderligere. Karen Jeppe holdt der den korteste tale i Folkeforbundets historie. ” Ja, der er kun et lille lys, men natten er så mørk.” sagde hun. Folkeforbundet valgte derefter fortsat at støtte Karen Jeppes arbejde, nu i Aleppo, hvor Karen Jeppe College i disse dage er under genåbning.Elisabeth Lyneborgs roman er dokumentarisk, men skrevet med digterisk frihed, således har hun skildret Karen Jeppes kærlighedsforhold til en armenisk mand. Det kan ikke dokumenteres. Dele af bogen har været offentliggjort i romanen Krigsdøtre, der udkom i 2005.Mogens Højmark, leder af Gylling lokalhistoriske arkiv og af Karen Jeppe samlingen har skrevet forord.

Romanen bygger på en sand historie fra Østjylland, der foregår i begyndelsen af 1900-tallet. Et ungt par tvinges på fattiggården på grund af et grusomt bedrageri. Samtidig venter den rige købmandsfrue sit første barn i en sen alder. Parret kan få eftergivet deres håbløse gæld til købmanden, hvis den unge kone vil amme barnet. Betingelsen er, at de bortadopterer deres nyfødte.Vi følger livet i fattiggården og nogle af fattiglemmerne, der arbejder på det nærliggende slot. Her stifter vi bekendtskab med greveparret, deres tvillingedøtre og slottets ansatte.Bogen fortæller om livet på fattiggårde og i fattighuse; et mørkt kapitel i vores historie, som er gået i glemmebogen.Uddrag af bogen:Signe svarer ikke, men pakker avispapirspakken op. En ubehagelig lugt slår imod hende fra de afpillede ben i pakken. "Der er jo ikke noget kød på de ben, og de er for gamle," kommer det indigneret fra Signe.Johanne får en sort skygge over sit skarpe blik, hun går helt hen til Signe og hvæser: "Tror du, det er et hotel, du bor på? Vi skal spare, ellers kan det ikke løbe rundt."Signe får et hosteanfald og rykker baglæns. Lugten fra Johannes skørter river i hendes næsebor. Da hun har fået vejret, hvisker hun: "Du har skrabet al kødet af benene, så der ikke er en trevl tilbage på dem."Om forfatteren:Elisabeth Lyneborg har været præst i Den Danske Folkekirke i 26 år og har et langt forfatterskab bag sig. Sideløbende med præstegerningen har hun læst antropolog ved Københavns Universitet og beklædt en række tillidshverv bl.a. som medlem af Danmarks Radios programråd.Elisabeth Lyneborg er desuden en populær foredragsholder.

En narkomisbrugende illegal indvandrer med en mystisk baggrund. En pastor med oversete forfatteraspirationer på grund af et fantasiløst borgerligt navn. En laptop med et spritnyt manuskript og et indbrud. Miks dette sammen, og du får en overraskende cocktail – en subtil satire over en manipulerbar forlagsverden, hetzdrivende anmeldere, overfladisk popkultur og ekstreme amerikanere. Også udhulingen af Folkekirkens betydning i de danske lokalsamfund og ikke mindst det danske skattetryk får en tur med på vejen. Dette er en historie om to mennesker fra forskellige verdner, der tvinges sammen om et storstillet bedrag i jagten på penge, berømmelse og indhold i en tilværelse fuld af skuffelser. *** Om forfatteren: Elisabeth Lyneborg har været præst i Den danske Folkekirke i 26 år og har et langt forfatterskab bag sig. Hun debuterede i 1979 med den humoristiske bog Præster er osse mennesker, og siden er det gået slag i slag med en lang række voksen- og børnebøger i alle genrer. Indtil videre er det blevet til atten bøger og en enkelt amerikansk udgivelse. Sideløbende med præstegerningen har hun studeret antropologi ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv. Hun har blandt andet været medlem af Danmarks Radios programråd samt af Dansk Forfatterforenings bestyrelse og Danske Skønlitterære Forfatteres Styrelse. Elisabeth Lyneborg er desuden en flittig og populær foredragsholder. *** Flaptekster: Hun stiller sig demonstrativt foran ham. ”Nå, hvad skylder jeg æren for dit besøg? Er du kommet for at give mig min bog tilbage? Eller er du kommet for at fortælle mig, at du har fortalt din forlægger, at det i virkeligheden er mig, der har skrevet din succesroman, og at mit kæmpe honorar ligger klar i banken?” Han ser nervøst på hende og begynder at famle i sine lommer. Hun retter pebersprayen mod ham og siger i et hårdt tonefald: ”Hold hænderne på dine knæ. Hvis du har en springkniv i dine lommer, så glem det.” ”Jeg vil have en cigaret,” siger han med angstens sved på panden. ”Det er udelukket. Her i huset må der ikke ryges. Du må vente til du kommer udenfor.” Han sveder og ryster på hænderne. Han mangler sin amfetamin og er bange for den uforsonlige kvinde.

Min tålsomme folkekirke er ikke et teologisk værk, ej heller en salvelsesfuld og alvorlig skildring af folkekirken, men et stykke historie om at være en af de første kvindelige præster i den danske folkekirke fra 1975 til 2003. Bogen er skrevet i en veloplagt anekdotisk stil, så alle – også læsere uden for kirkeverdenen – kan læse med. Bogen skildrer også en række fænomener i folkekirken som fx kirkebryllupper som forbrugsgode. Den indeholder også historier fra et præsteliv, både sjove og alvorlige, samt tanker om præstegerningen og om de nye tiltag i folkekirken, hvor den prøver at finde fodfæste i en evigt skiftende moderne verden. En både morsom og tankevækkende bog om at være kvindelig præst og om at bane vejen for sine efterfølgende medsøstre. En vedkommende fortælling, som bør læses af alle, også af de udmeldte af folkekirken. Uddrag af bogen Parkeringspladsen og et godt stykke ned ad Kaalundsvej var fyldt op med motorcykler af enhver art. Vores gamle kirketjener kom imod mig med alle tegn på bestyrtelse. Han trak mig ind i våbenhuset. Det var efterår, og på gulvet lå grene med visnede blade. På den blomsterpyntede kiste var der også lagt grene med visnede blade og hen ad kirkegulvet, og ikke nok med det, i stedet for kranse lå der også nogle bildæk. Der var ingen blomster eller kranse, kun bildæk. ”Hvad skal jeg gøre. Det her kan vi da ikke have,” sagde kirketjeneren og blinkede nervøst med øjnene. Jeg overvejede. ”Vi gør ikke noget. Vi kan risikere, at de laver ballade,” sagde jeg myndigt og fortsatte: ”Folkekirken er jo for alle.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

I 1902 begav Karen Jeppe, der var blevet ramt i hjertet af armeniernes tragedie, sig til Ufa, en stor armenisk by i det osmanniske rige, hvor hun kom til at arbejde med forældreløse børn og enker. I 1908 blev sultanen styrtet, og ungtyrkerne kom til magten. Det forventede man sig meget af, ikke mindst blandt armenierne, der mente at undertrykkelsen ville ophøre nu, hvor et sekulært styre tog over. Det modsatte skete.Under verdenskrigen gik Tyrkiet ind på tysk side, undertrykkelsen tog til, og den gradvise udryddelse af armenierne blev sat i system, de blev sendt ud på udmarvende dødsmarcher igennem ørkenen. Langt over en million mennesker omkom. Karen Jeppe fulgte de armeniske flygtninge og drog til Aleppo. Efter at katastroferne var indtrådt, rejste Karen Jeppe til Folkeforbundet, der havde opgivet at støtte armenierne yderligere. Opgaven var for stor, hed det sig. Karen Jeppe holdt da den korteste tale i Folkeforbundets historie. "Ja, der er kun et lille lys, men natten er så mørk," sagde hun. Folkeforbundet besluttede fortsat at støtte Karen Jeppes arbejde.Elisabeth Lyneborg har samlet stoffet og fortalt Karen Jeppes historie. Dele af romanen indgår i romanen "Krigsdøtre", der udkom i 2005.Mogens Højmark, leder af Gylling arkiv og af Karen Jeppe samlingen har skrevet forord.Karen Jeppe blev født i landsbyen Gylling i 1876. På grund af hendes heltemodige og uegennyttige indsats for at afbøde det folkedrab, som tyrkerne iværksatte mod armenierne, huskes hun over hele verden – dog kun i beskedent omfang i Danmark. Karen Jeppe College i Aleppo har været midlertidig lukket, men genåbnede i august 2018.Ved siden af et omfattende forfatterskab i alle genrer har Elisabeth Lyneborg været præst i Folkekirken i en menneskealder. Oprindelig var hun uddannet skuespiller og antropolog. Blandt hendes romaner kan nævnes "Elisabeth", "Den sidste nordbo", "Maria Magdalenas verdener" og "Krigsdøtre", hvori hun for første gang skriver om Karen Jeppe. Elisabeth Lyneborg var en årække medlem af DR’s Programråd og medlem af forfatterforeningens bestyrelse. Hun er en efterspurgt foredragsholder.

Omkring år 979 lod Harald Blåtand bygge Danmarks længste bro, Ravningebroen, over Vejle Ådal, sandsynligvis for at hæren hurtigere kunne komme til Dannevirke og forsvare landet. Ravningebroen er et imponerende stykke ingeniørarbejde, og indtil Lillebæltsbroen blev bygget i 1935, var den Danmarks længste bro. Elisabeth Lyneborgs roman "Vikingebroen" handler om bygningen af Ravningebroen. Det er en morsom og anderledes roman fortalt i hverdagssprog om intriger, kærlighed og mod.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

I sit forord kalder Elisabeth Lyneborg selv "Manden fra Farum" et udtryk for den drøm, som Peter Lassens livshistorie skabte i hende. Det er ikke et forsøg på en biografisk gennemgang af Lassens liv, men derimod en biografiroman baseret på en vaskeægte eventyrers liv.Efter megen modgang i Danmark besluttede Peter Lassen sig for at prøve lykken i Amerika. Hurtigt fik han succes i sine bestræbelser, og efter at have engageret sig politisk, blev han præsident for en nordcalifornisk republik. "Manden fra Farum" er historien om en mand, som kun de færreste kender i Danmark, men som har fået opkaldt adskillige lokaliteter – og sågar en vulkan – efter sig i USA.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse menneksker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

En gyserhistorie! Mette og Jens er nygifte og meget lykkelige. De har begge fået job i Jylland efter at have afsluttet deres studier. De finder deres drømmehus, en flere hundrede år gammel lærerbolig. Huset er lidt forfaldent, men de går på med krum hals og en lille pengepung. Forventningerne er store, men huset vil ikke, som de vil. Jens hører stemmer og ser uforklarlige ting. Det slider på ægteskabet, og uhyggen vokser dag for dag. Endelig sker der noget uventet. Jens hvirvles ind i en ufattelig grusom historie, som er enden på hans kvaler. Huset der ikke kunne glemme er en afsindigt spændende historie, skrevet i et let og humoristisk sprog. Den er et fornøjeligt gys på en stormfuld aften, hvor man er alene hjemme. Uddrag af bogen Jeg blev vækket ved, at nogen stønnede eller skreg. Petra hørte ikke noget, hun sov sødeligt i sin lille seng. Det var sidst på natten. Jeg stod op og listede igennem den store kolde havestue ind i stuen. I det svage morgenlys så jeg min mor. Hun havde den lange, hvide natkjole på, som hun altid havde på om natten, og den var rød af blod. Det var lige her på det hvide, afhøvlede gulv. Natkjolen lå som en rød sky omkring hende. Jeg husker tydeligt, at hun løftede hovedet og så på mig med nogle mørke uhyggelige øjne, så blottede hun sine tænder i en grimasse, der udsendte en blanding af smerte og smil. Om forfatteren ELISABETH LYNEBORG har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun læst til antropolog ved Københavns Universitet og har beklædt en række tillidshverv, blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd.

Præsten, Elisabeth, genoplever sit liv som uønsket barn under 2. verdenskrig, hvilket har efterladt hende med traumatiske oplevelser, og med et dårligt forhold til sin moder. Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

"Stormflod" er et moderne eventyr, hvor alt er muligt. Vores helt er den 16-årige Mathias, der gennemgår den ene lidelse efter den anden, og det hele starter med, at han imod sin vilje må flytte til det vestlige Sønderjylland. Der starter han i en gymnasieklasse, hvor der går nogle stride rødder – men gudskelov går Charlotte der også. På det nye sted bliver Mathias' liv vendt helt på hovedet, og narkosmuglere, den første forelskelse, et husspøgelse og en stormflod er bare nogle af de ting, han må stå over for i det jyske.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

"Bålet" er en middelalderroman om en barsk tid i pavekirkens historie. Den fortæller i fortættet spænding om katharernes endeligt, da pavekirken og den franske konge belejrede katharernes vigtigste tilholdssted, borgen Montségur, og 215 af dem frivilligt gik på bålet.Centralt i romanen står dominikanermunken broder Guillaume og borgherrens unge datter Esclarmonde - to mennesker med hver sin tro, som de ikke vil fravige, koste hvad det vil...Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

"Krigsdøtre" er historien om to danske kvinders liv og skæbne. Karen Jeppe der har viet sit liv til at hjælpe det forfulgte armenske folk, mens Johanne er til udlandet i jagten på en karriere.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

Den 13-årige Asbjørn er meget interesseret i biologi. Derfor er han også begejstret for at tilbringe sin sommerferie ved havet i Vestjylland, og han ser frem til en sommer, han aldrig vil glemme. Men ferien byder på mere end blot almindeligt sommersjov. Asbjørn redder sammen med sin kusine, Signe, et marsvin, og så kommer de på sporet af en fabrik, der forurener vandet , så fiskene dør.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse menneksker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

Det er noget af et kulturmøde, der finder sted, når det københavnske ægtepar Gustav og Ulla sammen med deres begavede søn, Sebastian, flytter til en faldefærdig gård i Sønderjylland. Ægteparret er fyldt til randen med romantiske forestillinger om det landlige liv i det jyske, og glæder sig til at komme tæt på naturen og menneskerne. Men virkeligheden viser ikke helt at stemme overens med deres forestillinger.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse mennesker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

På museet i Brede er de i fuld gang med en udstilling, der handler om Ægypten, og netop denne udstilling viser sig at være i centrum, når drengen Christian pludselig begynder at opleve de mest fantastiske eventyr. Det hele er ganske uforklarligt og mystisk, og det eneste, Christian ved, er, at den smukke blå kat spiller en rolle ... en blå kat, der viser sig at være en inkarnation af en nubisk prins fra Tutankhamons hof i det gamle Ægypten.Den danske forfatter Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har slået sine folder vidt omkring. Hun har eksempelvis arbejdet som engelsk korrespondent i 1958-60 efterfulgt af et studieophold i Frankrig (1960-61), hvorefter hun vendte tilbage til Danmark, hvor hun fik optagelse som skuespillerelev ved Århus Teater i 1961-62. Hun er desuden uddannet præst og har arbejdet som sognepræst i Farum Sogn, feltpræst ved Farum Kaserne og præst for Balle valgmenighed i Bredsted fra 1999 og frem til sin pension i 2002. Lyneborg debuterede som forfatter i 1979 med den humoristiske roman "Præster er osse menneksker" og har herefter udgivet mere end et dusin bøger i forskellige genrer – også i sin forfattergerning spænder Elisabeth Lyneborg vidt, og hun har udgivet alt fra krimier til børnebøger.

Svend Tveskæg er ikke alene en biografi og historie, men er også en levende og humoristisk beretning om den ryggesløse, men også realpolitiske og meget menneskelige kong Svend. Elisabeth Lyneborg fører i en levende og let fortællestil læseren ind i en barsk tid med kongsgården i Jelling som omdrejningspunkt, hvor politiske magtkampe som fadermord, jalousi og rævekager hørte til dagens orden. Hans kvindelige modstykke er den statelige svenske dronning Sigrid Storråde, som sammen med sin ægtefælle Erik Sejrsæl erobrede den danske tone, mens Svend var på vikingetogt i England. Det kommer der megen strid og ballade ud af, og Svend får lynhurtigt skaffet den svenske konge af vejen. Bogen handler også om kærligheden, der går sine egne veje uden for magthavernes kontrol. Et fornøjeligt og spændende stykke Danmarkshistorie. Uddrag af bogen Der opstår pludselig tumult ved hallens indgangsdør, og ind træder Svend Tveskæg, Olav Tryggvason, Pallig og nogle hirdmænd. Svend går uden tøven hen til tronstolen og gør en fejende hilsen. ”Ædle dronning, I sidder på den forkerte stol. Danmarks konge er tilbage, og I har ikke noget at gøre her.” Sigrid gengælder hans hilsen med et hjerteligt smil og siger med en fløjlsblød stemme: ”Velkommen hjem, Svend. Jeg bliver siddende, så længe det passer mig. Jeg bliver siddende, til min mand, kong Erik Sejrsæl, henter mig og erklærer, at han ikke længere er danernes konge, og det tror jeg ikke et øjeblik, at han vil.” Om forfatteren Elisabeth Lyneborg har været præst i Den danske Folkekirke i 26 år og har et langt forfatterskab bag sig. Sideløbende med præstegerningen har hun læst antropologi ved Københavns Universitet og beklædt en række tillidshverv, bl.a. som medlem af Danmarks Radios programråd. Elisabeth Lyneborg er desuden en populær foredragsholder.

"Nå, De tror på reinkarnation?" kom det neutralt fra Maximilian. Brian replicerede øjeblikkeligt: "Jeg må sige, at dette hus her er overfyldt af ånder. Her i spisestuen er det ikke så galt, men i klostergangene, der er mange, ja de står nærmest i kø."En tyk tavshed fulgte.Efter en stund genoptog tante Hortensia samtalen med: "Der kan du bare se Mille (...) det er det, jeg altid har sagt, der er noget galt her i præstegården. Det pusler, og ovre i klosteret kniber munkene mig bagi, når jeg går gennem korsgangen til dine gudstjenester."Der sker de særeste ting i den ellers så agtværdige præstebolig, efter at den clairvoyante Brian ganske uopfordret flytter ind i det tilhørende kloster, og provstens tålmodighed sættes på prøve. Provster er osse bange for spøgelser er en morsom roman om mødet mellem Folkekirken og nyreligiøse strømninger. Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945, og bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om at her en forfatter, med meget på hjerte.

"Ingen bryder sig om at besøge ruinen ved nattetide, heller ikke når tågen ligger tyk og dampende i Eriksfjorden. Man holder sig inden døre. Men skyggen hviler ikke, den er overalt ved de gamle nordbobygder (...) Denne skygge, som ingen af nutidens grønlænderne bryder sig om at møde, er mig - den sidste nordbo, som ikke kan dø."Den sidste nordbo er fortællingen om Olav, der engang var storbonde på gården Brattahlid, der nu ligger i ruiner. Olav er den sidste overlevende nordbo i Østerbygden i det sydvestlige Grønland. Igennem ham berettes der om nordboernes liv på Grønland fra 900-tallet og frem til 1400-tallet; om deres kamp mod naturen og mod de indfødte og den altoverskyggende frygt for fremtiden.Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945 om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.

"Kom, hurtigt her!" En høj og kraftig mandsstemme lyder igennem rummet. I døren til næste kælderrum skimter Elisabeth gennem støvskyerne omridset af en stor mand i arbejdstøj. Hun springer hurtigt ned fra bordet og løber, alt hvad hun kan, gennem vandet hen imod ham. Imedens hun løber, undgår hun igen at snuble. Han griber hende, løfter hende op og smider hende gennem luften til en ny mand, der står i det næste kælderrum. Her er helt lyst, for væggen ud til den smalle havestrimmel mod benzintanken har fået et stort hul (...) Manden, hun er smidt over til, rækker hende ud gennem hullet til en ny mand. Hun misser mod lyset. Hun er ude!Jeg var der! 21. marts 1945 er historien om den 6-årige Elisabeth, der oplevede fejlbombningen af Den Franske Skole på Frederiksberg i 1945. Elisabeth overlever bombningen, men mister samtidig sine nærmeste kammerater, da mere end 80 børn mister livet denne dag. Det siges at tiden læger alle sår, men kan sådan et sår nogensinde læges?Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945, og bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om at her en forfatter, med meget på hjerte.

"Det har været umuligt at skaffe en præst til øen. Den sidste præst havde de i over 40 år. Siden har ingen villet være der i mere end et par måneder ad gangen. Jeg kender ikke meget til forholdene, men det er din eneste redning fra tjenestemandssagen. Hvis du øjeblikkelig forlader dit embede og tiltræder stillingen som sognepræst på øen Gehenna, så skal jeg prøve at få gemytterne dysset til ro."Således faldt biskoppens ord.Da Johan Ham deporteres fra drømmeembedet til et præsteembede på den lille Ø Gehenna, har hans liv mødt en mur; han har mistet sin kone og kontakten til sine børn og har samtidig fået en tjenestemandssagen på nakken, fordi han overfaldt hjælpepræsten. På Gehenna finder han en præstebolig, hvor intet fungerer, og en forfalden kirke uden menighed.Dæmoner er en psykologisk gyser, hvor en præst, der ikke blot har mistet troen på gud, men på hele meningen med livet, må kæmpe med en satanisk kult, der har en uhyggelig magt over øens beboer. Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945 om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.

"Kvindelige præster er jo ikke rigtige præster - de skal blot være der for at vise, at mændene her i landet sandelig går ind for ligeret i enhver henseende (...) Men nu skal jeg vogte mig for at blive politisk, for det må en ordentlig præst ikke være."I Elisabeth Lyneborgs debutroman fortæller hun humoristisk om en kvindelig præsts hverdag, i en lillebitte kirke midt i et betonbyggeri. I bogen beretter hun om den svære start som nyuddannet præst, hvordan man får et sogn med sig i stedet for imod sig, og hvad man gør, når man har taget begravelsestalen med i stedet for bryllupstalen.Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen "Jeg var der! 21. marts 1945" om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.

"Hun løfter glasset og tager en ordentlig slurk. Hun prøver at skjule, at hun inderst inde er bange for at flyve. Hun omtaler det aldrig for nogen. Ingen skal grine af hende. Hun stiller glasset fra sig igen, og uden at Peter ser det, folder hun sine hænder og beder: "Kære Gud, bær mig frelst til Afrika. Velsign vort virke dernede. Lad det blive en succes. Lad os være til gavn og glæde for hinanden og for vore sorte brødre og søstre i Zangesia. Bær mig frelst til Afrika. Hold din kærlige hånd under dette fly. Jeg vil ikke dø nu. Jeg har så meget at indhente. Lad mig ikke styrte ned." Afrikanske Skygger skildrer en gruppe danske projektarbejdere, som sendes til en fiktiv afrikanske stat. Uden forståelse for de mennesker, de er sendt ud for at hjælpe, lever de en trøstesløs tilværelse præget af alkohol, utroskab og foruroligende mørke skygger i reservatet. Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen Jeg var der! 21. marts 1945 om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger - alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.

Tre mænd af kirken deler en besættelse, et håbløst og destruktivt begær efter at besidde troens dybeste hemmelighed og relikvie: Den hellige gral. En kvinde, Maria Magdalene, er så involveret i gralens mystiske natur, at hun må tage del i dens skæbne på tværs af tid og rum.De tre mænd er teologen og kirkereformatoren Bernard af Clairvaux, som grundlagde cistercienserordenen, den dominikanske biskop og inkvisitor, broder Guillaume, og endelig præsten i Rennes-le-Chateau, Bérenger Saunière, som døde frataget sit embede d. 22. januar 1917.Det siges, at Marie Magdalene, sammen med nogle af Jesu disciple, flygtede til Sydfrankrig efter Jesu korsfæstelse. I byen St.-Maximin-la-Ste-Baume hævder man, at hun er begravet i byens kæmpemæssige basilika og hun fejres hvert år den 22. juli. I en grotte syd for St. Maximin i Ste-Baume-massivet skulle hun have tilbragt de sidste tredive år af sit liv i meditation og bøn.Elisabeth Lyneborg lader Maria Magdalene drage på ånderejse fra grotten, hendes åndedræt strejfer de tre ambitiøse mænd, og hendes kloge øjne hviler på deres gerninger. Marias blide stemme fortæller deres historie og sin egen, som altid har været omgærdet af mystik og gisninger, var hun, eller var hun ikke, Jesu brud, og hvis ikke, hvem var hun så?

Spøgelseshistorier for voksne kalder Elisabeth Lyneborg sine fortællinger. Det er spændende, på en gang elegante og kyndige fortællinger, der fører læseren - eller tilhøreren - gennem knirkende kirkegårdslåger, ud ad støvede solvarme veje eller ind i kølige klostre på jagt efter gyset, mareridtet og den drøm eller begivenhed, der satte det hele i gang.

DUNKLE KÆRLIGHEDSHISTORIER er en række historier, der foregår i forskellige miljøer og i forskellige tidsperioder. Kærligheden er et uopslideligt tema og det vigtigste i vort liv. Både den kærlighed vi får, giver og ikke modtager. Til gengæld er kærligheden ikke altid lige gennemskuelig, noget vil altid være skjult, ikke alt kan omsættes i ord og gerninger. Kærligheden kan også være ond.Elisabeth Lyneborgs kærlighedshistorier fører læseren gennem et dunkelt univers af uoverskuelige følelser blandet op med glæde, vemod, begær og underliggende sorg. Ikke alt er så ligetil, som det ser ud, men størst er kærligheden.ANMELDERNE SKREV"Selv om novellerne var meget forskellige, var jeg fint underholdt hele vejen i gennem og den røde tråd, kærligheden, kom til udtryk i forskellige former og var let genkendelig i alle historierne. Rigtig fine og velskrevne noveller. "- 4 stjerner, Bachs Bøger

Dunkle kærlighedshistorier er en række historier der foregår i forskellige miljøer og i forskellige tidsperioder. Kærligheden er et uopslideligt tema og det vigtigste i vort liv. Både den kærlighed vi får, giver og ikke modtager. Til gengæld er kærligheden ikke altid lige gennemskuelig, noget vil altid være skjult, ikke alt kan omsættes i ord og gerninger. Kærligheden kan også være ond.Elisabeth Lyneborgs kærlighedshistorier fører læseren gennem et dunkelt univers af uoverskuelige følelser blandet op med glæde, vemod, begær og underliggende sorg. Ikke alt er så ligetil, som det ser ud, men størst er kærligheden. Uddrag af bogen: ”Du skal ikke bære kniv på din bryllupsdag,” siger Signe bekymret, da Tove rækker ud efter den.”Græd nu ikke mere. Husk, det kræver mod og styrke at være dronning. Det forpligter at være ud af kongeæt. Gør Jer nu stærk. Jeg er sikker på, at I med tiden vænner Jer til ham. Lad nu kniven ligge.””Det er bryllupsnatten, jeg gruer for, og alle de andre nætter, der følger.”Ingebjørg purrer op i sit store sorte hår og siger trøstende: ”Åh, han kan nok slet ikke. På den anden side, man ved jo aldrig. Måske er han alligevel en gammel buk.”Tove hulker: ”Jeg kan ikke. Hvad skal jeg dog gøre?” Om forfatterenELISABETH LYNEBORG har været præst i den danske folkekirke i 26 år og har et langt og forskelligartet forfatterskab bag sig. Sideløbende med sin præstegerning har hun studeret til antropolog ved Københavns Universet, og har beklædt en række tillidshverv blandt andet været medlem af Danmarks Radios Programråd. Elisabeth Lyneborg er desuden en flittig og populær foredragsholder.

Den elegante Emmy Torp, enke efter en berømt professor, er inviteret til at besøge sin barndomsveninde i Irland. Veninden Lotte og hendes familie bestyrer et gammelt slot, der er bygget i forlængelse af en middelalderruin. Næppe er Emmy blevet installeret, før familiens psykisk syge søn bliver myrdet under mystiske omstændigheder. Flere mord følger, og det går op for Emmy, at slottet og ruinen gemmer på en lang og grufuld historie.  Da hun selv kommer under mistanke, ser hun sig nødsaget til at kontakte Jean-Marc Duneton, hendes gamle ven fra det franske politi. I fællesskab må de kæmpe mod den lokale ordensmagts indgroede ideer og den vrangvillige personalegruppes modvilje mod at hjælpe med opklaringen. Og mens påfuglene skriger i slotsparken, breder mistankerne og den uhyggelige stemning sig blandt beboerne. Krimien kan læses som en selvstændig historie eller i forlængelse af Midnatsmesse, første bind i Elisabeth Lyneborgs serie om Emmy Torp. Midnatsmesse er også udkommet som lydbog."En krimi til dem, der kan lide at læse lidt gammeldags krimier a la Agatha Christie, ikke så blodige og voldsomme, men mere krimier, hvor de grå hjerneceller bliver brugt. Og selvfølgelig til dem, der ønsker at læse fortsættelsen til Midnatsmesse (...) Det er oplagt at sammenligne med Agatha Christies miss Marple-romaner."- Anne Grete Jacobsen, lektør

Den elegante Emmy Torp, enke efter en berømt professor, er inviteret til at besøge sin barndomsveninde i Irland. Veninden Lotte og hendes familie bestyrer et gammelt slot, der er bygget i forlængelse af en middelalderruin. Næppe er Emmy blevet installeret, før familiens psykisk syge søn bliver myrdet under mystiske omstændigheder. Flere mord følger, og det går op for Emmy, at slottet og ruinen gemmer på en lang og grufuld historie. Da hun selv kommer under mistanke, ser hun sig nødsaget til at kontakte Jean-Marc Duneton, hendes gamle ven fra det franske politi. I fællesskab må de kæmpe mod den lokale ordensmagts indgroede ideer og den vrangvillige personalegruppes modvilje mod at hjælpe med opklaringen. Og mens påfuglene skriger i slotsparken, breder mistankerne og den uhyggelige stemning sig blandt beboerne.Krimien kan læses som en selvstændig historie eller i forlængelse af Midnatsmesse, første bind i Elisabeth Lyneborgs serie om Emmy Torp.Uddrag af bogen… Et højt skrig flænger natten. Hun farer sammen og lytter forskrækket. Lyden af et par baskende vinger oppe fra en af gesimserne fanger hendes opmærksomhed. En stor påfuglehan sejler ned på den store plæne. ”Nå, det er dig, din røver,” ånder hun lettet og sætter kurs mod tårnet. Træer og buske i udkanten af plænen bliver i mørket og lukker sig om sig selv i månelyset. En lille hvid kanin farer forskrækket forbi hende, da hun går over mod tårnet. Hun finder hullet i muren og kravler ind og ser sig omkring. Hvor er Patrick? Henne ved den store sten ligger nogle brædder stablet ovenpå hinanden. Hun trækker vejret dybt af spænding, så er det rigtigt nok med skelettet af den gamle kaptajn. Han ligger derhenne. Hun går nærmere og om på den anden side af stenen og er lige ved at træde i en bunke jord. Foran hende er der et gabende stort hul. Hun går helt hen til det, og i det skarpe månelys kan hun se en samling hvide knogler nede i mørket. Hun hvisker imponeret: ”Så er det altså rigtigt.” Hun løfter hovedet og lytter ud i natten, som ånder tungt mod hendes trommehinder. Men hvor er Patrick?Om forfatterenELISABETH LYNEBORG har været præst i folkekirken i 26 år og haft diverse tillidshverv, bl.a. som medlem af Danmarks Radios programråd. Hun har studeret antropologi og er en ivrig foredragsholder. Hun debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden skrevet en lang række bøger på tværs af genrer.

Den livsglade og forfængelige enke fra Nordsjælland, Emmy Torp, deltager i en konference på klosteret Froidesaint i de franske Pyrenæer. Med en Ph.D i kætterreligioner er Emmy Toft selvskreven deltager. Fjorten dage i skønne omgivelser. Om oldkristne tekster og teologiske konflikter.Konferencen går trægt. Det viser sig meget svært at holde fokus, og deltagerne afslører stærke og uforklarlige lidenskaber. Så stærke, at nogen i kredsen tilsyneladende er villig til at slå ihjel, for en dag bliver en af deltagerne fundet dræbt midt i kirkerummet. Skamferet af uforklarlige bid. Hvad er motivet? Og hvad er det for et monster, der hjemsøger klostret ved midnatstid?Den ældre kriminalkommissær Marc, Monsieur le Commissaire fra politiet i Montpellier, kommer på sagen. Han skal opklare det lukkede rums mysterium, men har svært ved at levere varen. Presset på ham vokser, da Emmy Torp – af helt personlige grunde – beslutter sig for at blande sig i efterforskningen. Der er styr på historien i denne krimi, hvor en flok videnskabsfolk mødes på konference. Krydderiet er en fin sideløbende kærlighedshistorie, som gør bogen til ren Dan Brown for kvinder. - Litteratursiden

Et sted i Pyrenæerne ligger et gammelt cistercienserkloster. Det er bygget i år 1100. I forbindelse med klosteret ligger et yndigt renæssanceslot. Stedet er privat eget og bruges blandt andet til afholdelser af konferencer. Emmy Torp, en moden og meget elegant dame, fra Nordsjælland er inviteret til en sådan konference. Hun er forfatter og hendes speciale er franske kætterreligioner. Konferencedeltagerne kommer fra hele Europa. Emnet for konferencen er de oldkristne fund i øvre Ægypten - Naghamadi-fundene! Konferencen får meget hurtigt et helt andet indhold, da flere af konferencedeltagerne bliver myrdet, og ligene bliver skamferet af uforklarlige bid. Det smukke gamle kloster ruger tilsyneladende over en hemmelighed, der er værd at dø for. Mystikken breder sig, og morderen skal åbenbart findes i egne rækker. Emmy Torp og den ældre kriminalkommissær Marc arbejder hektisk for at finde frem til morderen. Hvad er motivet og hemmeligheden bag mordene og ikke mindst, hvad er det for et aggressivt uhyre, der lusker rundt i klosterets gange ved midnatstid?Elisabeth Lyneborg (f. 1939) har været præst i den danske folkekirke fra 1975 til hun blev pensioneret. Hun har beklædt adskillige tillidsposter, bl.a. har hun siddet i det daværende Radiorådet. På Hovedland har hun bl.a. udgivet den selvbiografiske roman Elisabeth (2000), Skyggeland (2001), Den sidste nordbo (2002) Krigsdøtre (2004) og Maria Magdalenes verdener (2008).