Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Erik Laursen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En grundbog til et fag
    af Michael Hviid Jacobsen, Thorkil Molly-Søholm, Jan Brødslev Olsen, mfl.
    440,95 kr.

    Socialpsykologi – en grundbog til et fag omhandler en række klassiske som nyere socialpsykologiske teorier, temaer og undersøgelser. Bogen fremstiller socialpsykologien som et bredt favnende felt, der rummer en række indbyrdes ganske forskellige måder at beskæftiger sig med forholdet mellem individ og samfund på. Samlende for de forskellige tilgange er det fælles formål at beskrive, forstå og forklare samspillet mellem psykologiske aspekter ved mennesket og den sociale kontekst indenfor hvilken det lever og virker. Bogen præsenterer både sociologisk som psykologisk orienterede bidrag til socialpsykologien, og sammenligningen og vekselvirkningen mellem de to tilgange er en af dens gennemgående ledetråde. Bogen er opdelt i to hoveddele. I første del lægges der vægt på at introducere til socialpsykologiens traditioner, persongalleri og paradigmer. I bogens anden del er der udvalgt en række konkrete temaer, hvor specifikke teorier, begreber og empiriske resultater bliver præsenteret.Socialpsykologi – en grundbog til et fag er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Erik Laursen, professor i pædagogisk sociologi og læringsforskning samt Jan Brødslev Olsen, lektor i socialpsykologi, alle ved Aalborg Universitet. Bogens øvrige bidragydere har alle tilknytning til universitetsmiljøer i Danmark og andre nordiske lande og beskæftiger sig teoretisk, empirisk og praktisk med socialpsykologiske temaer.

  • af Frans Gregersen, Bolette Moldenhawer, Jan Kampmann, mfl.
    548,95 kr.

    "Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

  • - Læring - Udvikling - Intervention
    af Erik Laursen & Nikolaj Stegeager
    278,95 - 338,95 kr.

    Organisationer i bevægelse er tænkt som en lærebog. Den er rettet mod studerende på universiteter, professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelser på diplom- og masterniveau, men kan også anvendes af ledere og konsulenter, der interesserer sig for organisationsteori og organisationsudvikling i et lærings- og forandringsperspektiv.

  • af Erik Laursen, Gitte Duus, Karin Kildedal, mfl.
    350,95 kr.

    Aktionsforskning – en grundbog giver en introduktion til aktions­­forsk­ningens historie, metodologiske diskussioner og ­praksis. Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at ­forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det under­søgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden. Bogen giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan ­ud­foldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt ­arbejde, udvikling af ­organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m. Med Aktionsforskning – en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning. Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg universitet, som alle er prak­tiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

  • af Erik Laursen, Nikolaj Stegeager, Hanne Kathrine Krogstrup, mfl.
    268,95 kr.

    De senere år har samskabelse vundet indpas i den offentlige sektor som en arbejdsform, der lægger mindre vægt på kontrol og i stedet vægter samarbejde og inddragelse. Mange taler om en generel overgang fra New Public Management til New Public Governance i den offentlige sektor.En væsentlig komponent i samskabelse og New Public Governance er, at offentlig styring i højere grad handler om at hæve serviceniveauet ved at opbygge kompetencer. Det kræver en ny dagsorden i den offentlige forvaltning med fokus på capacity building.Denne bog stiller skarpt på samskabelse i den offentlige sektor og præsenterer capacity building som et perspektiv til at sikre bedre relationer, mere robuste organisationer og en bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer i den offentlige sektor.Redigeret af Hanne Kathrine Krogstrup, professor mso ved Aalborg Universitet.

  • - – i et læringsperspektiv
    af Erik Laursen, Søren Frimann, Lone Hersted, mfl.
    297,94 kr.

    Aktionsforskning handler om at forske gennem handlinger. Vel at mærke handlinger, man foretager på det sted, man undersøger, og sammen med dem, man undersøger. Typisk er det handlinger, der skal skabe udvikling og forandringer for dem, man undersøger sammen med. Det er der mange traditioner for og metoder til, som denne bog belyser gennem ti kapitler.At mennesket kan lære, er grundlaget for, at mennesket kan forske, udvikle og forandre. Derfor har bogen undertitlen i et læringsperspektiv. Bogens fokus er at udfolde netop læringsperspektivet i aktionsforskning, herunder hvordan forandring, læring og produktion af ny viden kan forstås som to sider af samme sag.Bogen falder i tre dele:Del 1: Teoretiske perspektiver på læring og deres betydning for forskning i organisationer.Del 2: Organisatorisk læring og ledelse i konkrete projekter.Del 3: Aktionsforskningens mange ansigter: fra private virksomheder til udvikling i lokalsamfund.Aktionsforskning – I et læringsperspektiv er skrevet af erfarne aktionsforskere og henvender sig til studerende, undervisere og forskere ved universiteter og professionshøjskoler.

  • - En grundbog
    af Erik Laursen, Gitte Duus, Karin Kildedal, mfl.
    263,95 kr.

    Aktionsforskning - en grundbog giver en introduktion til aktionsforskningens historie, metodologiske diskussioner og praksis.Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det undersøgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden.Forfatterne giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan udfoldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt arbejde, udvikling af organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m.Med Aktionsforskning - en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning.Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg Universitet. De er alle praktiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

  • - ledelse, magt og læring
    af Kristian Dahl, Søren Willert, Henrik Schelde Andersen, mfl.
    308,95 kr.

    Coaching har i dag vundet indpas i mange organisationer og ses som både et ledelses- og HR-værktøj, der kan skabe forandringer og læring i organisationer. Det er dog ikke altid, at beslutningen om at indføre coaching i organisationen er afstemt med organisationens overordnede strategier, mål og kultur. Bogen beskriver den mangfoldighed af organisatorisk coaching, der i dag finder sted i organisationer. Forfatterne beskriver og reflekterer gennem forskellige optikker, hvordan organisatorisk coaching bl.a. kan anvendes som ledelsesinstrument, læringsrum, inspiration og forførelse.Bogen er den anden i serien om organisatorisk coaching - den første var Coachingens landskaber.Coaching og organisationer henvender sig til efter- og videregående uddannelser samt til HR-ledere og erhvervskonsulenter, som har interesse i at studere og bruge coaching som et professionelt værktøj.

  • - med transfer, balance og praksisnært projektarbejde
    af Erik Laursen & Nikolaj Stegeager
    98,95 - 238,95 kr.

    Uddannelse er ikke noget, du får, men noget, du tager. Det kræver planlægning, engagement, samarbejde og en vilje til gensidig forpligtelse. GOD VIDEREUDDANNELSE sætter fokus på en række væsentlige temaer, som du må forholde dig til for at få et godt udbytte af et videreuddannelsesforløb. Bogen giver svar på spørgsmål som: Hvordan lærer jeg bedst? Hvordan bruger jeg mine erfaringer fra mit arbejdsliv til at fremme min læring? Hvordan kan det, jeg lærer på uddannelsen, få liv uden for undervisningslokalet? Skal jeg involvere min arbejdsplads i mit uddannelsesforløb og i givet fald hvordan? Hvordan finder jeg den passende balance mellem arbejde, uddannelse og privatliv? På denne vis giver bogen indsigt i alle de forhold og processer, der ikke står noget om i studieordninger eller undervisningsplaner, men som har stor betydning for det udbytte, du får af studiet og for de læringsprocesser, du går igennem som studerende. Bogen kan læses, inden du begynder på en HD-, diplom- eller masteruddannelse eller bruges i forbindelse med et introduktionsforløb på sådanne uddannelser. Den kan ligeledes læses i slutningen af et uddannelsesforløb med henblik på at evaluere din læring gennem uddannelsen og sikre, at denne læring ikke forsvinder i den daglige travlhed, når uddannelsen stopper. Eller den kan konsulteres undervejs i studiet, når du har brug for at reflektere over, hvordan du får det hele til at hænge sammen og give værdi.

  • - Børne- og ungeområdet
    af Erik Laursen, Karin Kildedal & Randi Riis Michelsen
    222,95 - 305,95 kr.

    I denne bog sættes fokus på socialfaglig ledelse af socialtarbejde med udsatte børn og unge – et fagområde, som er under hastig forandring og udvikling i disse år. Der har gennem de seneste år været meget kritik af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, hvor det har vist sig, at disse såvel som deres familier ikke altid har fået den hjælp, der var brug for. Samtidig har der i mange år været kritik af, at det sociale arbejde med udsatte børn og familier ikke har været tilstrækkeligt vidensbaseret. Det har bl.a. medført, at der jævnligt er blevet vedtaget nye reformer på området. Hensigten har hver gang været at få en mere ensartet, kvalificeret faglig praksis. At frembringe en sådan praksis kræver en stærkerefaglig ledelse, end det indtil nu har været tilfældet inden for dette område. Hvis den faglige ledelse skal bidrage til at sikre kvaliteten af det sociale arbejde, skal de faglige ledere arbejde med læring og kvalitetsudvikling ud fra de givne juridiske, organisatoriskeog økonomiske rammer. En af udfordringerne i forhold til at udvikle denne form for ledelsespraksis er, at den ikke er beskrevet i særlig grad. Denne bog er et forskningsbaseret bud på, hvordan ledelse af socialfagligt arbejde på myndighedsområdet og tilstødende arbejdsområder kan defineres og udvikles med henblik på at skabe større kvalitet i arbejdet med socialt udsatte børn og unge.

  • - nye veje - andre samtaler
    af Søren Willert, Per Møller Janniche, Morten Ziethen, mfl.
    158,95 kr.

    Coaching har de seneste år udviklet sig til et landskab, mange bevæger sig rundt i – som brugere, udøvende, undervisere, debattører… Der er dog stadig mange hvide pletter på landkortet. Hvad er f.eks. baggrund for coachingens tilsyneladende popularitet? Får brugerne reel kvalitet for pengene? Er der snarere tale om en hurtig modebølge, der snart vil blive afløst af en ny?I denne bog inviteres læseren med på vandreture i nogle af Coachingens landskaber. Forfatterne, der er alle tilknyttet Aalborg Universitet, stiller skarpt på temaer og tendenser, der virker frapperende, vækker undren og bør undersøges nærmere over de næste år. Forfatterne åbner op for fire tilgange, og disse er:  Makroniveauet - Coachingsamtalens samfundsmæssige og filosofiske indlejring. Mesoniveauet - Coaching som læringssamtale i organisationer. Mikroniveauet - Ind i samtalen, dialog og relation. Coachingens pædagogik - Hvordan undervises i coaching  Hvert kapitel er en begyndende rejse, som skal invitere læseren til at forholde sig professionelt til coaching som et forskningsfelt, der i fremtiden vil påvirke organisationsudvikling i væsentlig grad.  Bogen er den første i en serie, og vil efterfølges af fire udgivelser, der udspringer af de fire tilgange. Ambitionen er at løfte kvaliteten af coaching i individuelle og organisatoriske sammenhænge. Forfatterne til de fem bøger i serien er Søren Willert, Erik Laursen, Ulla Thøgersen, Nicolaj Stegeager, Helle Alrø, Søren Frimann og Poul Nørgård Dahl fra Aalborg Universitet. Redaktør Jakob Nørlem kommer fra Attractor.

  • - Indefra og udefra
    af Erik Laursen, Søren Frimann, Benedicte Madsen, mfl.
    365,95 kr.

    Formålet med denne antologi er at bidrage til at Indfange aktionsforskningens særlige kvaliteter og give bud på, hvordan aktionsforskning konkret og metodisk kan gøres - i et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere om lokale og virkelighedsnære problemstillinger.Antologien kan bane vejen for udvikling og forskning, der søger at øge forståelsen af sociale og kulturelle processer frem for med tunnelsyn kun at fokusere på virkninger. Den kommer med mulige bud på, hvilke andre spørgsmål, man kan stille, end 'virker det?', når man undersøger samfundsfaglige og sociale fænomener - og hvordan aktionsforskning kan danne ramme og afsæt for at tilvejebringe mulige svar på disse spørgsmål.Samlet set fremstår antologiens bidrag som en præciserende og en innovativ helhed. Det præciserende består i, at bidragsyderne på kompetent vis tilsammen udpeger, hvad aktionsforskning er og ikke er - og hvilke udfordringer man kan støde på i denne forskningstilgang. Det innovative består i, at det i antologiens bidrag også analyseres, hvad aktionsforskning kan være i fremtiden.Bogen kan læses med udbytte af alle, som har deres hverdag på et universitet, en professionshøjskole, i en virksomhed eller i en kommune, og som ønsker at læse mere om, hvad aktionsforskning er, og hvordan forskning med afsæt i denne approach konkret kan gribes an.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.