Bøger af Gustav Wied

Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære. ”Knagsted” kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller ”Livsens ondskab” og ”Pastor Sørensen & co.”.

Småborgersatiren strømmer gennem værket, der på nuanceret og psykologisk vis afslører borgerskabets dobbeltmoral og den syndige menneskesjæl. En tragikomisk og giftig skildring af livets meningsløshed.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

Gustav Wieds roman Fædrene æde Druer fra 1908 skildrer arvelighedens forbandelse, adelig degeneration og depravering modstillet "sund" rå drift og selvisk udfoldelse uden medmenneskelighed.Titlen er hentet fra et bibelsk citat der lyder:"I de Dage skulle de ikke mere sige: Fædrene aade sure Druer og Børnenes Tænder bleve ømme; men enhver skal dø for sin egen Misgernings Skyld, hvert Menneske, som æder de sure Druer, hans Tænder skulle blive ømme." Hovedpersonen skulle være inspireret af Wieds egen svigerfar, der var godsejer i Nordjylland.

Hovedpersonen i "Slægten" er den kvabsede baron, Helmuth, som efter sin fars død har overtaget en stærkt amputeret ejendom. Fremprovokeret af hasardspil og dumhed har familien gradvist formøblet deres formue. Ja, man har ligefrem rykket bygninger ned og solgt rub og stub (tømmer og sten) for at klare terminen. Fortællingen tager fart, da Helmuth ved et lykketræf skal giftes med Alvilda Raskowitz, et vaskeægte overklasseløg fra København. Med hendes entré eskalerer den familiære ... De dekadente anlæg findes ikke kun i familien Hieronimus v. Leunbach. En anden markant personlighed er den dameglade præst, Adolf Mascani, som stort set er far til alle børn i sognet. Når de unge piger snupper en svømmetur, lurer præsten fra klitterne. I en central scene afsværger Mascani ligefrem selve Herren, mens den måbende menighed desperat forsøger at bremse den gale prædikant. (Martin Toft, Litteratursiden)

Eks-Toldkontrollør Knagsted arvede i "Livsens Ondskab" et betragteligt beløb efter den svagelige konsul Mørch. Nogle af disse penge har han brugt på at leje sig ind hos to søstre i København, og har bl.a. fået et "med mere", som viser sig at være et lyserødt toilet, naturligvis med træk og slip. Efter at have set sig ond på en rødhåret andenrangsdigter og nogle mandhaftige almuelærerinder, beslutter Knagsted at invitere sin ven og modsætning overlærer Clausen på kurophold i Karlsbad. Bogen kredser omkring denne rejse, hvor Knagsted spolerer Clausens syn på Unter den Linden i Berlin, Den Tyske Kejser, seksuel anstændighed overfor 15-årige piger, Raphaels Madonna i Dresden, selskabelighed overfor andre rejsende danskere, og naturligvis hvordan man kurtiserer i Nordsjælland.

Emanuel Thomsen er besat af ønsket om at købe sin fædrene Møllegård tilbage, efter at han og mor Karen har været nødt til at fraflytte den. Han spinker og sparer, spiller på lotterisedler og tager ekstraarbejde for at samle midler til at få opfyldt sin drøm. Han vinder i lotteriet, men trods den store gevinst bliver intet, som han ønsker det. Han serverer for Ædedolkenes klub, byens honoratiores, der mødes fire gange om året på byens hotel (Prindsen) for at indtage et overdådigt måltid. Toldkontrollør Knagsted er den kyniske satiriker, mens hans modstykke og ven overlærer Clausen er lalleglad idealist. "Livsens Ondskab" kan læses som første bind i en trilogi, der består af "Livsens Ondskab" (1899), "Knagsted" (1902) og "Pastor Sørensen og Co." (1913). Bogen foregår i den fiktive sjællandske købstad Gammelkøbing, og dens hovedpersoner er blevet klassikere i dansk kultur.

"Knagsted" følger op på persongalleriet fra "Livsens ondskab" og har som hovedpersoner vennerne nihilisten Knagsted og den godhjertede, naive Clausen. De to tager sammen på en længere udenlandsrejse, der blandt andet fører dem til Berlin, Dresden og kurbadene i Karlsbad og til mødet med en række komiske personligheder. Makkerparret er, trods uadskilleligheden, uenige om alt og diskuterer rejsen igennem små og store hændelser. Romanen emmer af den bidende sarkasme og tragiske humor, der har gjort Wieds bøger om Knagsted så populære. "Knagsted" kan læses som andet bind i Gammelkøbing-trilogien, der også tæller "Livsens ondskab" og "Pastor Sørensen & co.".OM FORFATTERENGustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor. Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

En komedie i tre akter om borgerskabets dobbeltmoral og koketteri. Chefredaktør Hans Willmer har i en periode forsøgt sig med en række investeringer i blandt andet jernbane- og fabriksindustrien, men investeringerne har ikke givet det forventede afkast. Chefredaktøren bliver lokket til at holde sandheden skjult i forsøget på at hente flere investorer til projektet. Men som det så ofte sker, så har sandheden det med på en eller anden måde at komme for en dag ...Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.Karen Bramson (10 August 1875-27 January 1936) var en dansk forfatterinde. Hun var en af de få, af datidens forfattere, der brød igennem i udlandet. Bramsons fortrukne genre var dramaet, men hun skrev også romaner. Hendes tidligere arbejde beskæftigede sig med den undertrykkelse kvinder var udsat for i ægteskabet og havde stor betydning for datidens kvindepolitiske debat.Senere flyttede hun til Frankrig, hvor hun var knyttet til det pressens hus som blev oprettet i Paris under 1. verdenskrig for at fremme forståelsen af Frankrigs situation i udlandet.

Historien om en mystisk gammel pavillon i Jægermesterens have, som de lokale sladrer meget om. Nogle mener, at der er penge derinde. Andre, at pavillonen er fyldt med dyre flasker. Men hvad der i virkeligheden er derinde, havde de færrest nok forestillet sig ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

I "Digt og virkelighed" skildrer Gustav Wied sin barn- og ungdom helt tilbage fra fødslen 6. marts 1858."Jordemoderen var fuld og tumlede fælt med mig. Snart havde jeg Hovedet nedad og snart Benene. Jeg tænker, det er Grunden til, at jeg altid senere har været lidt underlig...". De selvbiografiske skilderier befinder sig derfor et sted mellem digt og virkelighed tilsat en stor portion galgenhumor.Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

En ironiserende komedie om den sværmeriske og filosoferende Anton Peter von Borgen, der som en ægte romantiker sværger til længslens bitre sødme og fornægter realiteterne. Også selv om det kommer til at koste ham alt, hvad han ejer og har ...Gustav Wied (1858-1914) dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, eller snarere samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to år forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

En djævelsk komedie i fem akter om en gammel, udspekuleret enkebaronesse, hvis egns skik tvinger hende forlade sit prægtige hjem ved datterens nye giftermål. Men enkebaronessen er ikke sådan at vippe af pinden, så hun indgår et væddemål med pastoren om, at hun vil være tilbage på "Næsset" inden for et år. De unge skal ikke tro, at de kan slippe af sted med at lade hende bo i et mindre fornemt hus. For som enkebaronessen selv siger, så har hun tidligt lært "at væmmes ved det, I kalder "Hjerte"..." og så er hun formidabel til at smede rænker ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

Det er ikke alle, der er lige begejstrede ved udsigten til, at "Byens Stolthed", den berømte maler Hans Fjordby, vender hjem. Mindst af alt den spilleglade Baron von Schinckel, som halvhjertet forsøger at gøre kur til den velhavende frøken Solskin, som Hans Fjordby i sin tid var dybt forelsket i. Så sammen med den snu glarmester Bømler udtænker Baron von Schinckel den perfekte plan til at jage det hjemvendte bysbarn på porten igen ...Gustav Wied (1858-1914) var en dansk forfatter, dramatiker og samfundsdebattør, selv om denne sidste betegnelse let kan udskiftes med samfundsrevser. Gustav Wied var både i sin samtid og eftertid kendt som en stærk satiriker, der ikke stod tilbage for at spidde borgerskabet i sine værker. Gustav Wied blev født i Nakskov, men flyttede i sine unge dage til København. Han debuterede med skuespillet "En Hjemkomst" i 1889, men hans egentlige debut var under pseudonymet Peter Idealist to forinden, hvor han i en pamflet revsede den daværende kulturminister Scavenius for pamperi og dobbeltmoral. Gustav Wieds stykker bliver opført med jævne mellemrum rundt omkring på de danske scener. Senest kan blandt andet nævnes "Skærmydsler" fra 1901, som genopstod på Folketeateret i vintersæsonen 2015-2016.

"Pastor Sørensen & co." er tredje og sidste bind i Gammelkøbing-trilogien – Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. I vanlig giftige og bidende stil fortsætter han her småborgersatiren og skildringen af det dobbeltmoralske liv anno 1900 i provinsbyen Gammelkøbing. Denne gang står især missionske præster og hyklerisk seksualmoral for skud, og dette får et så stærkt præg af livslede og meningsløshed, at det næsten kammer over i præstehad. Året efter denne udgivelse begik forfatteren selvmord.

En kritisk skildring af borgerskabets magt, magtmisbrug og særstatus. Som adelig arver man værdifulde privilegier, men i "Slægten" arver personerne mest af alt en fatal genetisk disposition for dumhed. På satirisk vis latterliggøres samfundets spidser i 1800-tallet, der med deres dobbeltmoral og lumre, luskede livsstil ikke formår leve op til det ansvar, der følger med magten. Den kvabsede baron, Helmuth, har efter sin fars død overtaget en stærkt amputeret ejendom. Hasardspil og dumhed har kostet familien deres formue, men ved et lykketræf skal Helmuth giftes med overklassepigen Alvilda Raskowitz. Men som sin far evner heller ikke Helmuth at føre slægten videre på ansvarlig, adelig måde. I stedet eskalerer den familiære deroute og bliver til en regulær tragedie skildret på underholdende vis i munter-sarkastisk Wied-stil.Fortsættelsen til "Slægten" er "Slægten Opus II", som også hedder "Fædrene æder druer" (1908).Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.

De bærende temaer i Gustav Wieds forfatterskab er ikke det sjælfuldt lyriske og åndfuldt spejlende eller vitalt livsforvandlende, der kendetegner en stor del af epokens litteratur. Han viderefører i stedet den naturalistiske litteraturs skildring af arv og miljø, drevet ind i en forfaldskurve med et overfølsomt blik på degeneration og driftsdeterminisme. Forfatterskabets fokus på de kødelige lyster og kroppens krav drives ud i det absurde og forlener denne alt for sene naturalistiske blomstring med en yderliggående dekadence, en grotesk og misogyn vrængen på eksistensens vegne. I et ødelæggende amokløb over 25 år brænder det store forfatterskab igennem alle illusioner.(Dansk litteraturs historie)

Et af Gustav Wieds barokt humoristiske hovedværker om livet og folkene i den lille by Gammelkøbing, bl.a. toldkontrollør Knagsted, overlærer Clausen, den pukkelryggede Thummelumsen, Mor Karen og hanen Mortensen.

Tredje og sidste bind i Gustav Wieds udødelige beretning om toldkontrollør Knagsted. Morsom og bidsk, især over for missionske præster og hyklerisk seksualmoral.

Gustav Wieds uforglemelige skildring af Knagsteds og overlærer Clausens rejse til Karlsbad. Fortsættelse af "Livsens ondskab".

Novellen Livsglæde skildrer høstgildet på en bondegård med madglæde, dans, kortspil, sang, kærlighed og musik. Her er der miljø, person-skildring og de rammende replikker, som Gustav Wied er kendt for. I Kupeen handler om synet på kvinden, beskrevet i en intens og underfundig samtale på en togrejse. Erotik fortæller om forholdet mellem en mand, hans kommende hustru og en svigermor. Her er tale om humoristiske optegnelser i en dagbog.Alle tre tekster dækker Gustav Wieds barndomsliv på landet, den kønsrollemæssige usikkerhed og hans opgør med småborgerligheden. Hans beskrivelse af livet er ofte komisk, karikeret og med distance. Wieds grund-tema var: Det er synd for menneskene!

2. bind i samlingen "Gustav Wied Fortæller". Teksterne spænder over alt fra selvbiografiske erindringsbidder til digte, noveller og skuespil. Tekstudvalg af Ellinor og Carit Andersen. Indhold"Af den gamle vinhandlers optegnelser""Ministerædere""I middagsstunden""Kærlighed og trøfler""På marken""Den gamle pavillon""Prinsessen af Frørup""Frøken Mathilde""De unge og de gamle""En bryllupsnat"\"Gustav Wied Fortæller\" er en samling af den folkekære samfundsrevsers tekster udvalgt af forlægger Carit Andersen (1910 - 1982), Gustav Wied (1858-1914) var en nådesløs revser af det bedre borgerskab og af dets, ifølge ham, udtalte degeneration. Med en svaghed for det skandaløse udfoldede han spændingen mellem borgerskabets kønsforskrækkede harme og samtidige betagelse af den mere vulgære livsstil. Og det var ikke uden omkostninger: på et tidspunkt røg han nogle uger i fængsel, dømt for litterær usædelighed. Wied giver et morsomt indblik i 1900-tallets Danmark, men under hans satiriske bid ligger en fortvivlelse. En desillusioneret pessimists forsøg på at håndtere livets meningsløshed med humor.Værkernes særlige konstellation af det tidstypiske og det almenmenneskeligt har sikret dem klassikerstatus og eviggyldig relevans.