Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Hans-Willy Bautz

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Commissaria Angela Pecci efterforsker ved Mariager Fjord
    af Hans-Willy Bautz
    157,95 - 187,95 kr.

    Hvad der skulle blive en hyggelig traditionel sankthansaften med bål i Sandgraven foran Bjerget i Helberskov nær Mariager Fjord ender i et drama, idet den sicilianske commissaria Angela Pecci i bålet får øje på et lig, som viser sig at være en skuddræbt tysk turist. Sammen med efterforskere fra Nordjyllands Politi deltager Angela Pecci og hendes kæreste, den dansk-tyske journalist Michael Bech, i efterforskningen af ikke alene dette mord, for inden for nogle få dage bliver ligene af yderligere tre skuddræbte tyskere fundet. Har disse mord noget med tyskernes besættelse af Bjerget 1940-45 og mordet på lodsen Ib Welling natten til den 6. maj 1945 at gøre? Skal morderen findes blandt hjemsendte soldater, som er uddannede skarpskytter? Det er spørgsmål, efterforskerne samt den sicilianske kriminalkommissær og journalisten står overfor. Kombinationen af fakta og fiktion, turisme og gastronomi samt et stænk kærlighed og erotik gør Midsommermordene til spændende læsning for krimifans og borgerne ved Mariager Fjord. Uddrag af bogen Da man var nået til ”Sankte Hans” i andet vers, begyndte Pecci at sidde og snuse ind. ”Michael, her lugter af brændt kød!” sagde hun og skubbede til sin kæreste. ”Okay, det er nok bare nogle pølser, der brænder på.” ”Nej, Michael, det er noget ganske andet. Se lige ind i bålet!” Bech stirrede over mod flammerne. Nu så han det, Pecci hentydede til. Der lå en menneskeskikkelse inde i bålet. Bech sprang op på bordet og brølede af lungers kraft: ”Sluk bålet! Der ligger et menneske derinde.” Et par mænd reagerede hurtigt. Af sikkerhedsmæssige grunde var der lagt en haveslange hen til bålet. Mens den ene drejede op for vandhanen, gik den anden i gang med at slukke. Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet og har arbejdet mange år i autobranchen. Siden han var 14 år gammel, har han skrevet artikler til aviser. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I Danmark har han fået udgivet tre kriminalromaner og denne er den fjerde. Han arbejder allerede på den femte.

  • - Et spor fører til Danmark
    af Hans-Willy Bautz
    227,95 kr.

    Den dansk-tyske journalist Michael Bech, som bor i Tyskland, har før jul fået besøg af sin sicilianske veninde, kriminalkommissæren Angela Pecci. Angiveligt for sammen med ham at tage på ferie i Danmark. Men det bliver anderledes. Michael Bechs fraseparerede kone, som er flyttet tilbage til Danmark, er i flere dage og nætter ikke kommet hjem til deres fælles børn. Hans teenagedatter ringer til ham og siger: „Mor er forsvundet!“ Denne opringning udvikler sig til en livsfarlig sag for kommissæren og journalisten. Den fører dem blandt andet til de underjordiske gange i et forladt fæstningsanlæg fra den kolde krig, der ligger ved klinten på halvøen Stevns i Danmark. Men det bliver ikke ved det, for på grund af en kvinde, der er blevet fundet dræbt på Sicilien, har Angela Pecci fået til opgave at efterforske i Danmark.Handlingen veksler mellem spændende begivenheder og stærke følelser, håb og tvivl.Efterforskningen i Danmark fører Angela Pecci tilbage til Sicilien. I mellemtiden researcher Michael Bech videre i Danmark. Begge kommer de i fællesskab og hver for sig på sporet af utrolige kriminelle aktiviteter.Blandingen af fakta, fiktion, historie, gastronomi og turistinformationer såvel som et stænk kærlighed og erotik gør „Kvindemordet på Sicilien“ til interessant og spændende lekture for dem, der interesserer sig for Danmark, Tyskland og Italien, samt dem, der elsker at læse kriminalromaner.

  • - Læsøkrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    147,95 - 179,95 kr.

    Ved restaurering af et af de berømte tangtage på Læsø bliver der fundet et mumificeret lig af en ung mand, som sandsynligvis har ligget i taget i mange årtier. Det bliver naturligvis en opgave for den lokale landbetjent og hans kolleger fra Frederikshavn at efterforske dette fund. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, er på ferie på øen og kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen i forbindelse med liget i tangtaget, men også i fundet af en ældre mand, som er blevet langtidskogt i en modersydepande på Læsø Saltsyderi. Noget tyder på, at sidstnævnte har haft en viden om, hvem der har lagt liget i tangtaget. Følgelig skulle munden lukkes på ham, så der ikke kom skam over en nulevende familie. En ældre kvinde kommer ud for et brutalt overfald og en anden bliver under mystiske omstændigheder fundet død i sin seng. Under deres efterforskning bliver Angela Pecci og Michael Bech truet og forfulgt. Det kommer til en skudveksling. Journalisten og kommissæren kommer ikke alene i forbindelse med deres efterforskning rundt på Læsø, men også som turister, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie, landskaber og turisme parret med et stænk erotik. Man kan roligt sige, at Liget i tangtaget er en kriminel turistguide, for hovedpersonerne kommer ganske simpelt rundt til de fleste af øens attraktioner. Uddrag af bogenPludselig gav hjælperen et brøl fra sig og råbte: ”Henning, kom lige herover. Der ligger et lig i taget!” ”Hva’ siger du? Et lig?” Tængemanden troede ikke sine egne ører. Ved nedrivningen af mange af de tangtage, som siden 2016 skulle restaureres, havde han og hans hjælpere da godt nok fundet mange mærkelige ting i dem. Men altså aldrig liget af et menneske. Henning Johansen kravlede hurtigt op ad stigen til hjælperen, som, godt nok noget bleg i ansigtet, havde fjernet lidt mere af det gamle ålegræs. Ganske rigtigt. Der lå virkelig et mumificeret lig inde i taget. ”Fandens også!” udbrød tængemanden. ”Vi bliver nødt til at ringe til landbetjenten. Ingen kan jo vide, hvor længe han eller hun har ligget her, selvom jeg tror, det er adskillige årtier efter lagene af ålegræs at dømme. Og så er der jo lige saltet i ålegræsset, som sikkert har sørget for en hvis form for konservering.” Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark har han fået udgivet seks krimier og har planer om en syvende. Desuden har han oversat fire tyske krimier til dansk og har fået udgivet en børnebog i samarbejde med sin nabos 9-årige søn Theodor William Larsen.

  • - Mariagerfjordkrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    137,95 - 237,95 kr.

    Spejdere skal tilrettelægge et orienteringsløb, hvor deres kammerater skal finde en skat, som spejdere fra Danmark og Schweiz skal grave ned i en hustomt på bakken bag hovedbygningen på Himmerlandsgården på Als Odde ved Mariager Fjord. Ved gravningen dukker der til spejdernes rædsel en skelethånd op. Chefefterforsker Steen Rasmussen og efterforsker Arne Andreasen fra Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet i Aalborg kommer på sagen, der trækker tråde tilbage til 1950’erne, hvor Himmerlandsgården blev bygget af Hjemmeværnet til øvelsesbrug. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, er på ferie i området og kan ikke lade være med at blande sig i opklaringen.Politiet har fritlagt et skelet i hustomten, og måske drejer sagen sig om en lotte og en hjemmeværnsmand, der er gift – bare ikke med hinanden! Altså et jalousidrama, tænker man umiddelbart. Imidlertid tyder fundet af et gammelt Leica-kamera også på, at den dræbte er indblandet i spionage i et samarbejde med en hjemmeværnsmand fra Gedser, der er tjener ombord på en af færgerne, der sejler mellem Gedser og Warnemünde i DDR.Opklaringsarbejdet fører Angela Pecci og Michael Bech til Sydfalster og til en landsby syd for Rostock i Tyskland, hvor de taler med en tidligere højtstående officer i DDR’s Staatssicherheitsdienst – i daglig tale Stasi. Handlingen bølger frem og tilbage mellem Als Odde, Hadsund, Mariager, Øster Hurup og Aalborg samt Gedser og Mecklenburg-Vorpommern.Afgørende for opklaringen bliver dog Michael Bechs forbindelse til en kollega i Berlin. Kombinationen af fakta og fiktion, turisme og gastronomi samt et stænk kærlighed og erotik gør Fundet i hustomten til spændende læsning for krimifans og borgerne ved Mariager Fjord.

  • - Forfattergården
    af Hans-Willy Bautz & Rasmus Pallesen
    29,95 kr.

    Lyt med i denne omgang af Forfattergården, hvor vi har haft den garvede krimiforfatter Hans-Willy Bautz og hans forfatter-makker, Theodor William Larsen, med inde i studiet for at snakke om deres fælles bogudgivelse af bogen: Skelettet på slottet. Du kan derudover høre om det usædvanlige makkerpar, som har 65 år imellem sig og har vundet en sprogpris af Den Danske Sprogkreds.

  • - DRAMA PÅ KRIMIMESSEN
    af Hans-Willy Bautz
    147,95 - 277,95 kr.

    Den tyske bestsellerforfatter Martin Degotschin bliver myrdet på Krimimessen i Fængslet i Horsens. Hans morder er iklædt en rød heldragt og bærer en hvid fastelavnsmaske. Øjenvidner til mordet tror i første omgang, at det er skuespil. Først da morderen for længst er forsvundet, går det op for dem, at det er alvor.Den dansk-tyske journalist Michael Bech skal dække den tyske forfatters besøg på Krimimessen. Han blander sig i efterforskningen af mordet. Ved forfatterens begravelse i Tyskland kommer det til en skudepisode, hvor politiet afværger, at nogen bliver dræbt.I forbindelse med Michael Bechs research kommer han i tæt kontakt med forfatterenken, så tæt, at de indleder et forhold. Det viser sig, at Martin Degotschin har haft seksuelle forhold til mindreårige piger. Ved hjælp af nogle videooptagelser af disse forhold bliver han afpresset. Enken og journalisten dykker, ikke helt ufarligt, i den forbindelse ned i prostitutionsmiljøerne i Hamburg og Lübeck.Efterforskerne står nu over for spørgsmålet, om forfatteren er blevet myrdet på grund af sit forhold til de mindreårige piger, eller om motivet kan være noget, han har skrevet om en myrdet pizzabager og hans mafiafamilie på Sicilien.Tråde fører til Sicilien, og så kommer journalistens kæreste, kriminalkommissæren Angela Pecci, også ind i billedet. På Sicilien fører efterforskningen til en person, der overnatter i et mausoleum på en kirkegård.

  • - Lolland-Falsterkrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    197,95 kr.

    En efterårsnat røver fire mænd på spektakulær vis otte Picasso-billeder fra en særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. En vagtmand bliver dræbt på stedet, mens en anden om morgenen findes hængt i Labyrint Lolland-Falsters udsigtstårn. Lokale efterforskere går i gang med at opklare røveriet og drabene. Da det hurtigt viser sig, at sagerne har international karakter, tilkaldes efterforskere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).Tilfældet vil, at den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, commissaria Angela Pecci, er på ferie i et sommerhus ved Nysted. Gennem TV-nyheder bliver de orienteret om forbrydelserne. Deres professionelle nysgerrighed får dem til at blande sig i opklaringen. Der bliver mange spor at forfølge.Angela Pecci og Michael Bech efterforsker sammen og hver for sig i Danmark, Tyskland og Italien, hvor det kommer til dramatiske episoder med bl.a. skudvekslinger med mange dræbte og sårede både på Sicilien og i Vicenza i Norditalien. Amerikanske CIA kommer ind i billedet, ligesom polske mafiagrupperinger, der har forbindelser til Sicilien, spiller en rolle.Det store spørgsmål er, om Picasso-værkerne skal sælges på the dark web, eller om det er en kunstsamler med et hemmeligt galleri, der har givet ordren til røveriet. Og hvor er lærrederne henne?Under journalisten og kommissærens efterforskning kommer de også rundt til forskellige turistmål på Sydhavsøerne og i Italien. Desuden forstår de at nyde livet, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie og turisme parret med et stænk erotik.

  • - Lolland-Falsterkrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    272,95 kr.

    En efterårsnat røver fire mænd på spektakulær vis otte Picasso-billeder fra en særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. En vagtmand bliver dræbt på stedet, mens en anden om morgenen findes hængt i Labyrint Lolland-Falsters udsigtstårn. Lokale efterforskere går i gang med at opklare røveriet og drabene. Da det hurtigt viser sig, at sagerne har international karakter, tilkaldes efterforskere fra National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Tilfældet vil, at den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans sicilianske kæreste, commissaria Angela Pecci, er på ferie i et sommerhus ved Nysted. Gennem TV-nyheder bliver de orienteret om forbrydelserne. Deres professionelle nysgerrighed får dem til at blande sig i opklaringen. Der bliver mange spor at forfølge. Angela Pecci og Michael Bech efterforsker sammen og hver for sig i Danmark, Tyskland og Italien, hvor det kommer til dramatiske episoder med bl.a. skudvekslinger med mange dræbte og sårede både på Sicilien og i Vicenza i Norditalien. Amerikanske CIA kommer ind i billedet, ligesom polske mafiagrupperinger, der har forbindelser til Sicilien, spiller en rolle. Det store spørgsmål er, om Picasso-værkerne skal sælges på the dark web, eller om det er en kunstsamler med et hemmeligt galleri, der har givet ordren til røveriet. Og hvor er lærrederne henne?Under journalisten og kommissærens efterforskning kommer de også rundt til forskellige turistmål på Sydhavsøerne og i Italien. Desuden forstår de at nyde livet, så handlingen er en kombination af krimi, gastronomi, historie og turisme parret med et stænk erotik.Uddrag af bogenCharlotte gik langs med udsigtsplatformen. Der undslap hende et lille skrig, og hun tog sig til ansigtet med begge hænder. Hun blev stående og stirrede, som ville hun ikke tro sine egne øjne. I et reb, der var bundet fast i det øverste trappetrin, dinglede en mand. Hans hoved hang lidt på skrå i en løkke. Hans ansigt var blåhvidt. Under ham lå en væltet stol. Hendes første tanke var selvmord. Dernæst at han skulle hentes ned. Men det klarede hun ikke selv. Efter hans ansigtsfarve at dømme, var hun sikker på, at han var død. Der var ingen tegn på, at han trak vejret. Der kom heller ingen lyde fra ham. Hun anede dog lugten af urin og afføring. Hun turde ikke rigtig røre ved ham.Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen, men er også autodidakt journalist. Fra han var omkring 14 år gammel, har han skrevet for aviser. 1984-2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis, som han selv var redaktør af. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det blevet til syv krimier. Han skriver på nummer otte. Desuden har han oversat tre tyske krimier til dansk, og i et samarbejde med sin nabos søn, Theodor William Larsen (født 2012), har han skrevet en børnekrimi. Nummer to er i støbeskeen. I 2014 vendte han tilbage til fødebyen.

  • af Hans-Willy Bautz & Theodor William Larsen
    103,95 - 139,95 kr.

    Mark og Frederik går i 3. klasse. De har været venner siden nulte. Mark bor sammen med sin mor i et rækkehus i byen Torndrup. Frederik er greve og bor på slottet Tornhøj sammen med sin far. Mark er på ferie på slottet, da der en dag bliver fundet et skelet bag en mur. Da Mark har magiske evner, kan han bringe ham og Frederik tilbage i tiden. På den måde kommer de på sporet af, hvem det er, der er blevet muret inde og hvorfor. Drengene kommer ud for nogle uhyggelige oplevelser. En værdifuld smaragdring, der egentlig tilhører den adelige familie på Tornhøj, bliver stjålet fra museet i Torndrup, hvor der også er udstillet et bøddelsværd og en sølvskat. Der er ingen tegn på indbrud, og ved gennemgangen af overvågningsvideoen får politiet sig en overraskelse. Nu er det ikke uhygge alt sammen. Frederiks far inviterer drengenes spejdervenner til lejrweekend ved slottet. Marks mor er med, og hun kan ikke lide edderkopper. Frederik og Mark får sig en dejlig overraskelse til sidst. Skelettet på slottet er en spændende og rigt illustreret historie for børn i alderen 8-12 år. Om forfatterneHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946 og bor i fødebyen. Han er en gammel rotte i skrivefaget og har bl.a. i 30 år været avisudgiver og redaktør i Tyskland. Han har fået udgivet seks krimier i Danmark. Desuden to bøger med fortællinger og to krimier i Tyskland. Theodor William Larsen er født i Roskilde i 2012 og vokser op i Haslev, hvor han går i 3. klasse. Han har en livlig fantasi, som hans medforfatter omsætter til handling. Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg er født i Borup (Midtsjælland) i 1976 og er bosiddende i Faxe, hvor hun arbejder i en boghandel. Hun er portrættegner og illustrator med adskillige værker bag sig. Hun har tegnet, siden hun var barn.

  • - Sydsjællandskrimi med Angela Pecci og Michael Bech
    af Hans-Willy Bautz
    147,95 - 209,95 kr.

    Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har hænderne fulde med at opklare forbrydelser på Haslevegnen. En 18-årig kvinde findes død i en skov uden for byen. Hun formodes at have været udsat for drugrape. I Haslevs centrum bliver en ung mand knivstukket. Ved Skovtårnet mellem Rønnede og Vester Egede bliver en ung kvinde fundet skudt. I Haslev deales der i stor stil, blandt andet ved Kultunariet, og noget tyder på en rivalisering mellem den unge kvinde, der blev dræbt ved Skovtårnet, og en narkogruppering af anden etnisk herkomst. Den dansk-tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, holder efterårsferie i Faxe Ladeplads og kan ikke lade være med at blande sig i efterforskningen. De kommer på sporet af en forbindelse til Sicilien, som får dem til at efterforske på Masnedø, hvor de vil kigge en italiensk ingeniør efter i sømmene. Han arbejder på Storstrømsbroprojektet. På Masnedø kommer det til en skudepisode. Efterfølgende sker der en dramatisk anholdelse på Sydmotorvejen. I Haslev finder en skudveksling sted i forbindelse med overvågningen af en villa, hvor der ikke alene er fundet narko, men også store mængder af våben. Midt i deres efterforskning forstår Angela Pecci og Michael Bech også at nyde livet som turister i det sydsjællandske. Gastronomi og erotik krydrer handlingen. Skovtårnsmordet er en rigtig Sydsjællandskrimi med en afstikker til Sicilien.Uddrag af bogen Hun var på vej over mod tårnet fra sydsiden, så nu gjaldt det for ham om at komme uset om bag hende og så op i tårnet. Han lagde mærke til, at hun stadig havde sin styrthjelm på. Måske gjorde den sit til, at hun ikke hørte, at han trådte på kviste, der knækkede. Han sneg sig over mod indgangen af tårnet, hvor han let og elegant sprang over spærringen for straks at lægge sig fladt ned, så kvinden ikke umiddelbart så ham, hvis hun havde hørt bumpet fra hans fødder, da de ramte rampens træbelægning. Da hun ikke reagerede, endsige så i hans retning, rejste han sig hurtigt op og begyndte at gå opad i tårnet. Kvinden var nået over til det runde bord og skulle lige til at sætte en fod på boardwalken omkring det, da der lød et højt plop. Hun gav et lille skrig fra sig, da et kaliber 222 Magnumprojektil borede sig gennem hendes læderjakke, gennem ryggen og ind til hendes hjerte og derfra ud gennem brystkassen. Hun faldt om. Død på stedet.Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet i autobranchen og autodidakt journalist. 1984-2014 arbejdede han som avisudgiver og redaktør i Uetze ved Hannover i Tyskland. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to krimier. I Danmark er det inklusive denne bog blevet til fem krimier. Desuden har han indtil nu oversat tre tyske krimier til dansk. Han skriver allerede på sin sjette krimi og har planer om en børnebog.

  • - Commissaria Angela Pecci efterforsker i Tyskland
    af Hans-Willy Bautz
    197,95 - 224,95 kr.

    Den dansk-tyske journalist Michael Bech får en opringning om, at der er fundet et ilde tilredt lig i en skov ved Uetze i Tyskland. Yderligere to lig, der i lighed med det første er skudt gennem øjne og mund, bliver fundet. Mafiamord? Sammen med sin kæreste, den sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci, og i et samarbejde med det tyske politi, efterforsker de mordene. De kommer på sporet af illegal organhandel med forbindelse til Sicilien, hvor Bech på øen kommer i kontakt med flygtninge, som udnyttes på det groveste. I forbindelse med sin research bringer journalisten sig selv i livsfare. Det handler om mange penge, hvor menneskeliv og menneskeværdighed ikke har nogen betydning. Med blandingen af fakta og fiktion, historie, gastronomi og turisme sammen med en portion kærlighed og erotik er Den sicilianske forbindelse interessant og spændende læsning for krimifans og alle dem, der holder af Tyskland og Italien. Uddrag af bogen Det var ikke noget kønt syn. Som hans datter havde berettet, var det tydeligt, at manden var blevet skudt gennem øjnene, hagen og gennem munden. Skuddene gennem hagen var gået op gennem hovedskallen, mens de, der var blevet affyret gennem mund og øjne, var gået ud gennem nakken. Alt dette fik Bech fat i, mens han kunne iagttage, hvordan en retsmediciner undersøgte det blodige lig, som nu var hentet op af grøften og lå på en åbnet ligpose. Retsmedicineren gav udtryk for et håb om, at han ville kunne finde et eller flere projektiler i hovedet på den døde, som måske kunne føre til mordvåbnet. Et var nemlig klart: Den myrdede var ikke dræbt på findestedet. Om forfatterenHans-Willy Bautz er født i Haslev i 1946. Han er handelsuddannet og har arbejdet mange år i autobranchen. Siden han var 14 år gammel, har han skrevet artikler til aviser. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I Danmark har han fået udgivet to kriminalromaner, og denne er den tredje. Han arbejder allerede på den fjerde.

  • - Michael Bechs rejse til Sicilien
    af Hans-Willy Bautz
    157,95 - 224,95 kr.

    Under mystiske omstændigheder myrdes konen til en redaktør fra Palermo om bord på en færge. Michael Bech, en dansk-tysk journalist, havde netop lært parret at kende og tilbyder sin kollega at hjælpe med at finde frem til motivet til mordet. Undervejs møder Michael Bech en kvindelig siciliansk kriminalkommissær, der ikke kun skal opklare mordet på redaktørens kone, men også hvorfor man har fundet en skindød og flere friske lig i gamle kister i Palermos katakomber. Der opstår mere end bare sympati mellem journalisten og kommissæren. I tæt samarbejde kommer de på sporet af utrolige kriminelle aktiviteter, men formår også at nyde livet, som de et par gange er ved at miste under dramatiske omstændigheder. Med blandingen af fakta og fiktion, historie, gastronomi og turisme sammen med en portion kærlighed og erotik bliver Mord på færgen til Palermo interessant og spændende læsning for krimifans og alle dem, der elsker Italien. Uddrag af bogen Hun stirrede på flisegulvet og lod sit blik glide op til en kiste i øjenhøjde. Hendes mand opdagede straks hendes lidt usædvanlige adfærd. ”Skat, har du det ikke godt?” spurgte han. ”Jeg ved ikke rigtigt …” Brunhilde Meyers ansigt var kridhvidt. Hun kunne ikke rigtig få ordene frem. Hun pegede på gulvet. ”Dér!” stammede hun. ”Dér, på fliserne …!” ”Ja, skat, hvad er der?” ”Blod!” ”Åh, pjat med dig”, sagde hendes mand i en lidt irriteret tone. ”Du er ikke rigtig klog. Der drypper ligesom ikke noget blod ud af de her lig!” I samme øjeblik dukkede bedstefar Schmidt og Michael Bech op. De havde lige været inde og se på kvindernes forskelligartede påklædning. ”Nå,” sagde Bech i et let og muntert toneleje. ”Vil De blive her? Eller er der andet, De gerne vil vide?” Brunhilde Meyer tog en dyb indånding. Hun var virkelig blevet ligbleg, hvilket Bech da også bemærkede med det samme. ”Det drypper med blod! Prøv at se! Der drypper blod ud af kisten! Jeg vil ud herfra!” Om forfatteren Hans-Willy Bautz er født 1946 i Haslev. Han er handelsuddannet og har arbejdet i bilbranchen. I de seneste mange år har han arbejdet som selvlært journalist. Fra 1984 til 2014 arbejdede han i Uetze ved Hannover i Tyskland, hvor han udgav en ugeavis. I Tyskland har han fået udgivet to bøger med fortællinger og to kriminalromaner. I 2014 vendte han tilbage til Haslev.

  • - Michael Bechs Reise nach Sizilien
    af Hans-Willy Bautz
    322,95 kr.

  • - Erlebnisse einer Dackeldame
    af Hans-Willy Bautz
    218,95 kr.

  • - Et spor fører til Danmark
    af Hans-Willy Bautz
    227,95 kr.

    Den dansk-tyske journalist Michael Bech, som bor i Tyskland, har før jul fået besøg af sin sicilianske veninde, kriminalkommissæren Angela Pecci. Angiveligt for sammen med ham at tage på ferie i Danmark. Men det bliver anderledes. Michael Bechs fraseparerede kone, som er flyttet tilbage til Danmark, er i flere dage og nætter ikke kommet hjem til deres fælles børn. Hans teenagedatter ringer til ham og siger: „Mor er forsvundet!“ Denne opringning udvikler sig til en livsfarlig sag for kommissæren og journalisten. Den fører dem blandt andet til de underjordiske gange i et forladt fæstningsanlæg fra den kolde krig, der ligger ved klinten på halvøen Stevns i Danmark. Men det bliver ikke ved det, for på grund af en kvinde, der er blevet fundet dræbt på Sicilien, har Angela Pecci fået til opgave at efterforske i Danmark.Handlingen veksler mellem spændende begivenheder og stærke følelser, håb og tvivl.Efterforskningen i Danmark fører Angela Pecci tilbage til Sicilien. I mellemtiden researcher Michael Bech videre i Danmark. Begge kommer de i fællesskab og hver for sig på sporet af utrolige kriminelle aktiviteter.Blandingen af fakta, fiktion, historie, gastronomi og turistinformationer såvel som et stænk kærlighed og erotik gør „Kvindemordet på Sicilien“ til interessant og spændende lekture for dem, der interesserer sig for Danmark, Tyskland og Italien, samt dem, der elsker at læse kriminalromaner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.