Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fundamentet for velfærdsstatens boligpolitik blev i Danmark lagt i årene under og efter første verdenskrig i form af offentlige byggestøtteordninger, huslejeregulering og byplanlægning. København var i den lokale udmøntning en spydspidskommune, hvis bygge- og boligpolitiske dispositioner i det væsentligste dannede skole for nabobyen Frederiksberg og de fleste større danske bykommuner.Der var tale om et radikalt brud med den liberale tradition, som havde hersket, siden urbaniseringsprocessen med industrialiseringen blev sat i gang i midten af 1800-tallet. Boligen mellem natvægterstat og velfærdsstat er det første videnskabelige bidrag til belysning af disse meget centrale træk i boligpolitikkens tidlige historie og sætter udviklingen i perspektiv i forhold til de samtidige boligpolitiske dispositioner i Europas storbyer og den boligpolitik, der i Danmark formuleredes i 30´erne og i efterkrigstiden. Bogen er en bearbejdet udgave af forfatterens Ph.d.-afhandling, der i 2006 blev tildelt Arbejderhistorieprisen.
Når strømmen går, kloakken flyder over, skraldemændene strejker, eller energikriser får prisen på gas til at eksplodere, kommer vi i tanke om den infrastruktur, vi alle tager for givet, men som vi først for alvor bemærker, når den ikke virker. Bogen Urbane kredsløb sætter fokus på alt det, der gemmer sig i rør og ledninger under jorden.For uden denne skjult infrastruktur i form af kloakering, gas- og varmeanlæg samt elektricitet ville landet og vores dagligdags muligheder se helt anderledes ud. Med eksempler fra bl.a. København, Køge, Taastrup og Frederiksberg fortæller Urbane kredsløb om privat og kommunalt samarbejde og praktiske hovedbrud i hovedstadsområdet for at få etableret et forsyningsnet til gavn for borgerne fra midten af 1800-tallet og frem til 2020.Bogens kapitler fokuserer på forskellige områder og forskellige kommuner i den københavnske hovedstadsmetropol. De viser, hvordan kommunernes forskellige forudsætninger har påvirket alt fra anlæg over organisering til lokal håndtering af affald, varme, elektricitet, kloakker, vand m.v.
Artikel fra Historisk Tidsskrift 24:1
Forfatterne, bolig- og byhistoriker stadsarkivar emeritus ph.d. Henning Bro og arbejder- og velfærdshistoriker lektor emeritus ph.d. Søren Kolstrup, fører læseren igennem den boligpolitiske udvikling 1850-1940. Med særligt fokus på arbejdernes og socialt ligestilledes boliger i Storkøbenhavn. Undervejs gives der konkrete eksempler på forskellige typer byggerier og ejer- og finansieringsformer. Og det bagvedliggende ideologiske tankegods. Fra borgerlig filantropi til arbejdernes egne boligforeninger og kommunale boliger. Forfatterne blotlægger de historiske ‘grund- og byggesten’ til den spekulationsfri almene bolig, som vi kender den i dag. Med bogen skriver forfatterne bolighistorien ind i den samlede velfærdshistorie.
I bind tre af Hovedstadsmetropolen får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser. Disse underbygger og perspektiverer til de to første bind med yderligere statistikker, et omfattende kortmateriale og baggrundsdannende tekstdele.I værket sættes der fokus på hovedstadsmetropolens udvikling skabte rammebetingelser for metropolens funktion som byregion såvel som statens mere fremskudte regionale aktionsfelts påvirkning af samme. Disse omfattede fysiskplanlægning, frembringelse af kreative områder, trafikplanlægning, kollektiv trafik, vand- og energiforsyning, miljøhåndtering, udnyttelse af sygehusvæsen og gymnasieskole samt regionalt politi-, rets-, brand- og ambulancevæsen.Værket som helhed er et must-have for alle, der beskæftiger sig med byhistorie og storbyudvikling, bl.a. politikere, historikere, etnologer, arkitekter, ingeniører med flere.
Hovedstadsmetropolen bind 2 fortsætter emnet fra bind 1 – udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede – men her er der et fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.På trods af de seneste års politiske fokus på udvikling af provinsen kan ingen komme uden om, at storbyer og hovedstæder som København og omegn er nødvendige som vækstgenerator for indkomstdannelsen i hele landet.Udviklingen ses også internationalt, for storbyregionerne samler de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi, der er strengt nødvendig for interageren mellem de globale politiske, økonomiske og sociale unioner, hvilket dermed sikrer socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.Bogen henvender sig til alle, der arbejder med storbyers udvikling og byhistorie, såsom politikere, historikere, etnologer, arkitekter, ingeniører med flere.
Byhistoriker og tidligere stadsarkivar Henning Bro ser i dette storværk, Hovedstadsmetropolen – den danske byregion, på regionens udvikling og de rammebetingelser, som den har udviklet sig under gennem næsten 150 år.Politikernes fokus på at udvikle og fastholde beboere i provinsen har de seneste år præget den offentlige debat og de politiske diskussioner og beslutninger her i Danmark. Det er næsten endt i en ’storbysbashing’. Alligevel er det stort set umuligt at komme uden om, at en hovedstad, der fungerer som et stærkt bysamfund af internationalt format og som en vækstgenerator for indkomstdannelsen, er både en nødvendighed og at foretrække.Dette ses også globalt, hvor dannelsen af store byregioner bliver stadig mere udbredt. Det skyldes, at de drivende kræfter og aktører i en globaliseret økonomi har brug for at integrere de globale politiske, økonomiske og sociale unioner for at kunne dæmme op for bivirkningerne af økonomiens yderligere internationalisering og for at sikre socialt jævnt fordelte levevilkår for befolkningerne.I dette lys beskriver og analyserer Henning Bro udviklingen i hovedstadsregionen.Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede.Bind 2 har samme emne, men med fokus på sidste halvdel af det 20. århundrede.I bind 3 får man bogens hovedkonklusion og en række appendikser, der underbygger og perspektiverer de første to bind.Værket er nødvendig læsning for alle, der arbejder med storbyer og deres udvikling, såsom arkitekter, ingeniører, historikere, etnologer, politikere med flere.Henning Bro er cand.mag. og ph.d. i historie. Han er tidligere arkivar på Rigsarkivet og stadsarkivar på Frederiksberg, i dag seniorforsker ved Frederiksberg Stadsarkiv. Han har udgivet flere bøger, artikler m.m., bl.a. Øresundsmetropolen.
Hvordan skabte hovedstadsmetropolens udvikling og statens stadig mere fremskudte regionale aktionsfelt et behov for rammebetingelser for metropolens funktion som byregion? Rammebetingelser, der først tilvejebragtes af markedet og staten, senere af forskellige offentlige aktører og til sidst af Hovedstadsrådet og amtskommunerne? Dette fortæller Hovedstadsmetropolen – den danske byregion i løbet af denne grundige gennemgang af hovedstadsregionens historie.Bind 1 belyser udviklingen fra midten af det 19. århundrede til midten af det 20. århundrede, mens det ligeledes er her, at hele værkets teoretiske og metodiske tilgang beskrives.Bogen er første bind ud af tre, og værket er som helhed for alle, der beskæftiger sig med storbyers udvikling og byhistorie, om det så er historikere, politikere, arkitekter, etnologer, ingeniører med flere.
"Grønland. Kilder til en dansk kolonihistorie" handler om Grønlands politiske og kulturelle historie fra Danmarks kolonisering i 1700-tallet og frem til hjemmestyrets oprettelse i 1979. Historiker Henning Bro gennemgår hovedtrækkene i den danske kolonipolitik, den danske administration i Grønland, samfundsudviklingen i de arktiske områder, den interne politiske udvikling i Grønland og udviklingen af den grønlandske politiske bevidsthedsdannelse. Bogen egner sig til brug i historie- og samfundsfagsundervisningen på gymnasieniveau, men kan læses af alle, der er politisk og historisk interesserede.Henning Bro (f. 1953) er en dansk historiker og forfatter. Han har en ph.d. i historie og samfundsfag ved Københavns Universitet og arbejdede i en periode i 1980’erne som adjunkt på forskellige gymnasier. I 1985 blev han ansat som arkivar ved Rigsarkivet og Grønlands Landsarkiv og fik efterfølgende stillingen som stadsarkivar ved Frederiksberg Stadsarkiv. Som forfatter står Bro bag en lang række artikler og bøger og formidler flittigt historien ved både foredrag, byvandringer og i TV og radio. I 2006 blev han tildelt Arbejderhistorieprisen.
Store byregioner rundt om på kloden er blevet slagkraftige økonomiske og politiske aktører siden årtusindeskiftet. Måske er Øresundsregionen – som en Øresundsmetropol – ved at rykke op i rækken af disse byregioner.Øresundsmetropolen – historien bag den interskandinaviske byregion trækker de historiske linjer op bag den interskandinaviske byregion. Bogen går helt tilbage til middelalderens sundbyer og bevæger sig op til 2000’erne, hvor Øresundsbroen skabte rammebetingelser for en Øresundsmetropol.Hovedfokus er på planerne for en interskandinavisk byregion – en hovedstadsmetropol – og på hvordan planerne i første omgang blev blokeret, men siden (med Øresundsbroen) i større eller mindre omfang er blevet realiseret.Henning Bro (f. 1953) er cand.mag. og ph.d., stadsarkivar på Frederiksberg Stadsarkiv siden 1995. Han har skrevet om den tidlige velfærdsstats boligpolitik, hovedstadsmetropolens og Øresundsregionens historie, Grønlands historie efter 1721 og byhistorie på Frederiksberg og i Nykøbing F samt lærebøger i historie og samfundsfag.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.