Bøger af Henrik Kaare Nielsen

Kvalitative metoder er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter, Birger Steen Nielsen. Denne bog, udgivet i 2020, dykker dybt ned i de forskellige aspekter af kvalitative forskningsmetoder. Det er et must for enhver, der ønsker at forstå de komplekse processer og teknikker, der anvendes i denne type forskning. Bogen er en del af Gyldendals imponerende katalog og er et vidnesbyrd om forlagets engagement i at levere høj kvalitet og oplysende indhold til læserne. Kvalitative metoder er en bog, der både udfordrer og oplyser, og som vil være en uvurderlig ressource for alle, der er interesseret i dette område.

"Vil man lære noget om pædagogik uden at få påduttet den helt rigtige metode, så er her bogen [...] Her rejses så mange spørgsmål, at man kan risikere at blive klogere." Jens Bydam, Sygeplejersken Klassisk og moderne pædagogisk teori er en indføring i pædagogikkens centrale teorier, personer, temaer og begreber. Den består af i alt 29 kapitler skrevet af førende danske pædagogiske teoretikere. Bogens kapitler er tematisk opdelt i følgende seks dele: Del 1: Pædagogik og teorier om opdragelse, undervisning og uddannelse Del 2: Nationalstat og globalisering Del 3: Fag, viden og undervisning Del 4: Kulturelle og sociale forskelle Del 5: Perspektiver og deres betydning Del 6: Socialt og pædagogisk samspil. Herudover rummer bogen en selvstændig opslagsdel, del 7, med introduktioner til en række centrale pædagogiske teoretikere og teoretiske hovedretninger. Personintroduktionerne er forsynet med fyldige bibliografier. Bogen er velegnet både som grundbog i pædagogik på universitets- og seminarieniveau og som opslagsværk. Peter Østergaard Andersen er ph.d. og lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet. Tomas Ellegaard er ph. d., cand.mag. i pædagogik og lektor i pædagogisk psykologi ved Institut for psykologi og uddannelsesforskning på RUC. Lars Jakob Muschinsky er magister i kultursociologi og rektor for Zahles Seminarium i København.

Populistiske strømninger vinder frem både til højre og venstre for midten. Vi råber ad hinanden i debatfora på internettet som aldrig før. Og vi bliver identitetspolitisk sårede, hvis nogen truer vores selvopfattelse med holdninger, vi ikke kan holde ud.I affekt giver en kritisk karakteristik af fremtrædende træk ved samtidens politik og kultur med udgangspunkt i affektbegrebet. Hvad sker der med vores måde at forstå, debattere og tage demokratiske beslutninger på, hvis dannelse og rationalitet fortrænges af følelser? På et kritisk-teoretisk grundlag går forfatteren i rette med den fremherskende, vitalistiske brug af affektbegrebet og foreslår i stedet en alternativ forståelse af de fænomener og processer i samtiden, som begrebet italesætter.Bogen giver således et teoretisk-analytisk bud på en rammeforståelse af affekters rolle i det senmoderne samfunds almene sociale praksis, i politisk praksis og i æstetisk praksis.

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt.Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred.Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning.Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

Sidst i 1700-tallet fremsatte Kant sine berømte kritikker af fornuften og dømmekraften. De to oplysningsfilosofiske begreber har siden haft stor indflydelse på den teoretiske forståelse af verden, men det er i dag ikke mindst i forhold til udviklingstendenser i den sociale og kulturelle praksis, begreberne demonstrerer deres relevans og styrke.Ufornuft og hurtige smagstilkendegivelser råder. Det gælder i den offentlige debat, i forholdet mellem videnskab og politik, i kunstkritikken og i bl.a. den æstetisering af samfundet, senkapitalismen har bragt med sig, hvor appeller til sanser og følelser ofte bliver til affektjageri. Tiden kalder mere end nogensinde på en reflekterende brug af dømmekraften på grund af udfordringer skabt af kunstig intelligens, umådeholden kapitalakkumulation og global klimakrise, tiltagende ressentiment i alverdens befolkninger og destabilisering af den internationale sikkerhedsorden."Fornuftens udfordringer" er en kritik af dømmekraften i spændingsfeltet mellem videnskab, politik og æstetik – fra folketingspolitikere, der vil bestemme, hvad der er rigtig videnskab, over værdipolitik og humanioras krise til modstand mod status quo og kriseæstetikken i forbindelse med krig.

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed."Offentlighed og legitimitet" forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi i dag offentlighedens institutioner til gavn for demokratiet? Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen og filosof Joachim Wiewiura fremlægger to forskellige tilgange til offentlighedsbegrebet og viser dermed to forskellige måder at tænke dets samfundsmæssige betydning på. Forfatterne fokuserer også på de praktiske implikationer af de to perspektiver og stiller forslag til udviklingen af offentlighedens medielandskab. Således forsyner bogen os både i teori og praksis med konkrete værktøjer til at udbygge demokratiet i det 21. århundrede.

Aesthetics and Political Culture in Modern Society investigates the current interrelationship between aesthetic practice and political practice in Western democracies, focusing on its impact on democratic political culture.

Kulturel kvalitet har traditionelt været forbundet med den institutionaliserede elitekunst, mens andre typer af kulturprodukter per definition er blevet regnet som kitsch. Men efter 1960’ernes kulturelle opbrud er populærkulturen blevet omdrejningspunkt for en ’demokratisering’ af kvalitetsforståelsen. Netop dén kan nå og begejstre brede befolkningsgrupper. Prisen er i yderste konsekvens, at debatten efterlades uden kriterier til at skelne: Hvis bare et publikum kan lide et kulturprodukt, gælder det automatisk som godt. En parallel polarisering gør sig gældende i spørgsmålet om kommerciel versus ikke-kommerciel kultur. Her vidner den blotte eksistens af et betalingsvilligt publikum i sig selv, ifølge nogle debattører, om et kulturprodukts høje kvalitet, mens andre tværtimod betragter kommercielle hensyn som væsensfremmede og potentielt ødelæggende for kvalitetskultur.

Vi har ytringsfrihed i Danmark. Og der er masser af fri debat i alle medier. Kvantiteten fejler ikke noget. Men hvad med kvaliteten? Kan man sige noget om hvad der er god debat ud over at den skal være fri? Og har vi en god debat? Hvis ikke, hvad er der så i vejen? Er debatterne i medierne bare verbale kamphandlinger hvor ingen lytter til de andre? Er Folketingets debatter bare rituel stammedans som en nuværende folketingspolitiker har sagt? Og hvordan får vi danskere så nogle bedre debatter at være vidner til? I bogen her bliver disse spørgsmål taget op og besvaret af syv af den offentlige debats deltagere og iagttagere en politiker, to avisredaktører og fire forskere.Bogen er selv et debatoplæg der kan danne grundlag for undervisning og diskussion om offentlig debat på alle niveauer, fra ungdomsuddannelserne og opefter.

I antologien har vi bedt en række personligheder fra forskellige sider af kulturen om at forholde sig til, hvordan de digitale medier har præget deres felt. Hvad betyder det for de sociale relationer, kunsten, pædagogikken, psykologien, filosofien, det politiske og den internationale magtbalance, at de digitale medier er blevet en aktiv medspiller?Udgangspunktet for antologien har været, at de digitale medier er et socialt faktum i vores samfund. Selvom medierne således i en vis forstand er uomgængelige (i det mindste i en overskuelig fremtid), er det ikke dermed sagt, at vi ikke kan forholde os aktivt og formende til, hvordan medierne spiller ind i samfundet. De digitale medier har uden tvivl medført en række gevinster. Dette bør imidlertid ikke medføre, at vi bliver blinde over for de nye problemer, der også kan følge med i slipstrømmen.

Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere.  Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken.  Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.