Bøger af Henrik Lundbak

Hvad gør man, når verden ændrer sig, og man ikke selv har mulighed for at følge med? Når flertallet slår ind på en vej, som man ikke har lyst til at følge - eller er afskåret fra at følge? Når de ideer, man troede på, eller den virksomhed, man har investeret sine penge i, ikke længere rummer håb om en bedre fremtid, men trusler om udstødelse af fællesskabet - eller det, der er værre? Sejrherren skriver historien, siger man. Denne bog handler om nogle af dem, som troede, at de var på sejrherrens side under Danmarks besættelse 1940-45. Eller måske troede de bare, at de var på fremskridtets side? At fremtiden tilhørte Tyskland og nazismen? At det gjaldt om ikke at komme for sent til toget? Nordværk var en maskinfabrik i København, som i 1943 fik en stor entreprise med at reparere flymotorer for BMW i München. Motorer til tyske jagerfly. For de to ejere - en fabrikant og en sagfører - var det en chance for at foretage et kvantespring fra beskedent maskinværksted til stor industrivirksomhed. En chance som alle forretningsfolk drømmer om. Omkring fabrikken samlede sig et miljø af arbejdere, kontorfolk og sabotagevagter. For Nordværk var selvfølgelig et oplagt sabotagemål. Men vagterne var veltrænede og velmotiverede. Mange var nazister og havde tidligere kæmpet som soldater på den tyske østfront. Og da Nordværk lukkede i efteråret 1944, gled mange af dem videre til anden tyske tjeneste. Som meddelere, der lyttede til snakken på gaden, i sporvognen og på værtshuse. Eller som ansatte i det nye hjælpepoliti Hipo. Vi følger folkene omkring Nordværk i romanens form. Lærer deres tanker og overvejelser at kende. Med digterisk frihed, men med basis i det store kildemateriale, der er bevaret. For den, der vil vide, hvor meget der er digtet til, gennemgås kilderne afsnit for afsnit.

I 1936 stiftedes partiet Dansk Samling på basis af forfatteren Arne Sørensens tanker om et epokeskift fremsat i bogen Det moderne Menneske. Partiet byggede på en national og kristen ideologi med inspiration fra grundtvigianismen, og hører til det spektrum af autoritære bevægelser, der prægede mellemkrigstidens Europa. Sin plads i danmarkshistorien vandt Dansk Samling som del af modstandsbevægelsen under den tyske besættelse. Fra 1941 slog partiet ind på en linie, der krævede, at regeringen skulle stå fast på de garantier, som tyskerne havde givet ved besættelsens start, og ved valget i 1943 opnåede det 3 mandater som protestparti. Dansk Samling samarbejdede fra 1942 med faldskærmsagenter fra den britiske organisation SOE og blev senere en af de 4 organisationer bag Danmarks Frihedsråd. I efterkrigstiden sammenlignede Dansk Samling sig selv med de kristeligt-demokratiske partier i andre lande, men blev mere kendt for at kræve Sydslesvig hjem til Danmark. I 1947 gled partiet ud af Folketinget. Staten stærk og folket frit ser Dansk Samlings udvikling som en afspejling af generelle europæiske trends og forklarer dets succeser og fiaskoer ved at sammenligne forholdene i Danmark med forudsætningerne i lande som Italien, Tyskland, Norge, Holland og Frankrig. Henrik Lundbak er museumsinspektør på Frihedsmuseet i KøbenhavnPRESSEN SKREV:""...et vigtigt bidrag til dansk historie i 1930erne og 1940erne""- Steffen Heiberg, Politiken""Lundbak har skrevet en imponerende bog om dette parti på et stort kildegrundlag. Man forstår godt, at der ligger et mangeårigt arbejde bag.""- Aage Trommer, Kristeligt Dagblad""Det er Henrik Lundbaks fortjeneste, at han hermed fremlægger resultatet af sin overordentligt grundige forskning i Dansk Samlings baggrund, indhold og udvikling - bevægelsens syn på grundlæggende begreber som nationen, statens rolle, politik, elite/masse, kristendom og kultur i videste forstand.""-

Anmeldelser fra Historisk Tidsskrift 24:1

"Såfremt som vi skulle være deres lydige borgere. Rådene i København og Malmø 1516-1536 og deres politiske virksomhed i det feudale samfund" er en bearbejdet udgave af forfatterens speciale i historie ved Københavns Universitet fra 1985. Det er en undersøgelse af reformationens betydning for den udvikling, der leder fra feudalisme til kapitalisme. En af teorierne, der ligger til grund for undersøgelsen, er, at reformationen og bondekrigen i Tyskland i sin helhed var et mislykket forsøg på en tidlig borgerlig revolution på baggrund af en radikal alliance mellem bønder og byernes lavere samfundsgrupper. I dette perspektiv analyseres kildemateriale om bl.a. de københavnske og malmøske rådmænds sociale og klassemæssige position, borgernes handelsmonopol og kongemagtens forhold til rådene.Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.

"Fra provokation til modstandskamp. Dansk Samling 1941-1945" er historien om, hvordan Dansk Samling udviklede sig til en modstandsorganisation under besættelsen i Danmark og på hvilken måde organisationen indgik i den samlede modstandsbevægelse. Det er en analyse af sammenhængen mellem Dansk Samlings idégrundlag og deltagelsen i modstandskampen gennem et blik på partiets udvikling før, under og efter besættelsesårene. Bogen blev udgivet i forbindelse med 50-året for befrielsen i 1995. Henrik Lundbak (f. 1954) er dansk historiker og dr.phil. med afhandlingen "Staten stærk og folket frit. Dansk Samling mellem fascisme og modstandskamp 1936-47". I 1984 blev han museumsinspektør ved Frihedsmuseet og i 2004-05 var han deltager i projektgruppen bag Nationalmuseets særudstilling "Spærretid". I 2008-12 var Lundbak projektleder for opbygningen af Frihedsmuseets Modstandsdatabase, senere blev han ansvarlig for databaseregistrering og digitalisering af Frihedsmuseets arkiv, og i 2013 blev han konstitueret som leder af Frihedsmuseet.