Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den unge, lidt naive Arkadi bliver venner med nihilisten Basaroff og tager ham med til familiens gods. Det viser sig, at Basaroffs familie bor ikke langt derfra. Romanen foregår på den tid da de livegne blev frigidet og bryderierne mellem de ældre og de yngre tog til..
Da den tredive-årige Tchulkaturin ligger og venter på døden, begynder han at skrive dagbog for at fordrive tiden, og for at finde ud af, hvad slags menneske, han har været. Han ender ved ordet "overflødigt", og beskriver derefter den måske eneste begivenhed af nogen betydning i hans korte liv og afgørende for hans vurdering af sig selv: den tragikomiske kærlighedsaffære med den 16-årige Lisa Osjogin - en kærlighedsaffære, som næppe har eksisteret uden for hans egen fantasi.Fortællingen er en studie i fremmedgjorthed og manglende virkelighedsfornemmelse. Turgenjev gav med den et navn til en persontype, der var gennemgående i russisk litteratur gennem hele det 19. århundrede: "det overflødige menneske".
På vej hjem fra en udenlandsrejse forelsker den unge russiske adelsmand, Ssanin, sig ved et tilfælde, i en smuk ung pige fra Frankfurt, ved navn Gemma. Forelskelsen er så stærk, at han beslutter, at sælge alle sine ejendomme hjemme i Rusland og flytte til Frankfurt. En i sandhed risikabel affære - der også får skæbnesvangre følelsesmæssige konsekvenser ....
Den sekstenårige Vladimir Petrovitch tilbringer en sommer på landet med sin familie. Her møder han den noget ældre, men smukke, kokette og omsværmede Sinaïde Alexandrovna Sassékin, som bor sammen med sin moder, den gamle fyrstinde Sassékin, på en af naboejendommene. Familien Sassékin nyder en vis respekt på grund af sin titel, men er meget fattige. De unge Vladimir forelsker sig hovedkuls i Zinaïde, skønt han må finde sig i at konkurrere om hendes selskab og gunst med adskillige andre og mere passende beundrere. Den kokette unge pige gengælder ikke Vladimirs forelskelse – eller for den sags skyld nogen af de øvrige beundreres – men bruger flokken som lige så mange stykker legetøj for sine luner. Den unge pige forsømmer heller ingen lejlighed til at gøre Vladimir opmærksom på hans forholdsvise ungdom i forhold til hendes egen tyveårige "voksenhed".Til sidst bliver dog den virkelige genstand for hendes tilbøjeligheder afsløret, og en for alle parter tragisk slutning på historien følger."Den første kærlighed" er ifølge Turgenevs eget udsagn det mest selvbiografiske af hans værker, og er en fiktionaliseret genfortælling af hans egen tidlige forelskelse i en vis Catarina Shaikovskoja - en betagelse, der varede, indtil han fandt ud af, at Catarina var hans egen faders elskerinde.
Da fortælleren er på en rejse i Europa - en slags flugt efter et forlist forhold til en ung enke – møder han to andre russere: en ung aristokrat, Gagin, og hans søster, som har bosat sig i en lille by et sted ved Rhinen. Søsteren, titlens Assja, er en mærkværdig pige, en slags naturbarn, både egensindig, gådefuld og indtagende, og fortælleren forelsker sig i hende – og hun i ham. Men den sociale forskel mellem dem er milevid – ikke mindst fordi Assja er det uægteskabelige barn af Gagins fader og en tjenestepige – så de to er længe om at erklære sig – for længe.
Den unge revolutionære og idealistiske Alexis Neschdanoff tager imod en stilling som huslærer for en søn af en højtstående embedsmand og godsejer. Han følger med til dennes gods og bliver en del af det familiære sammenrend. Han forelsker sig i en ung adelig dame, med hvem han senere flygter. Vil hans revolutionære holdninger overleve, eller.....?
Den unge russiske godsejer Gregor Michailovitseh Litwinoff har været i udlandet for at studere de sidste nye indretninger vedr. landbrug mv. På vej hjem gør han ophold i Baden-Baden, hvor han har aftalt at mødes med sin tilkommende hustru, Tatjana. Imidlertid møder han her sin ungdoms kærlighed, Irina, - mødet får skæbnesvangre følger, og der tegnes et portræt af en højst usædvanlig kvinde. (Måske er hun slet ikke så usædvanlig når det kommer til stykket?)Titlen skal forstås således, at røg driver hid og did - ligesom alt andet.
Efter et totalt mislykket ægteskab, vender den unge adelsmand Fedor Lavretzky tilbage til Rusland. Han er desillutioneret og bosætter sig på det mindste og dårligste af sine godser, men pludselig gribes han af en vild forelskelse i en 19-årig ung pige.
Turgenjevs bog Af en jægers dagbog er ganske vist en række af fortællinger hvori jagten spiller en stor rolle, men herudover indflettes en række gribende fortællinger om det russiske folk og livet i Rusland i midten af 1800-tallet - især den måe hvorpå bønder kunne købes og sælges som om de var kreaturer
När den unge Vladimir träffar den sköna Sinaida för första gången faller han plötsligt och handlöst. Kärleken börjar blomstrar i bröstet och sprider sig till varenda vrå av hans kropp. Men Sinaida är oåtkomlig och gudomlig. Hur ska han som är så banal och simpel någonsin kunna förföra henne?Min första kärlek är Ivan Turgenevs mest kända novell och skildrar den första förälskelsens njutning och smärta. Detta är Turgenevs mest kända novell om den första förälskelsens njutning och smärta.Ivan Turgenev (1818-1883) är en av de främsta ryska författarna genom tiderna. En författare vars protagonister ofta var melankoliska och sympatiska personligheter ur den ryska adeln. Hans novellsamling En jägares dagbok fick stort genomslag och bidrog till att livegenskapen i Ryssland avskaffades.
Vi kommer med jægeren Turgenjev ud i de russiske skove og møder døden på forskellig vis. Ak ja, så sørgmodigt, men også opløftende - russerne har i sandhed mange mærkelige måder at dø på.
Ernest Hemingway beundrede den. Henrik Pontoppidan, Gustave Flaubert og Karen Blixen gjorde det samme. Et hav af forfattere og læsere har gennem tiderne siden udgivelsen i 1852 været under indflydelse af Ivan Turgenjevs "En jægers dagbog". Lykkelig den som har den til gode!"En jægers dagbog" af Ivan Turgenjev (1818-1883) er en samling skitser og noveller holdt sammen af det jeg som fortæller, en passioneret jæger og lige så passioneret iagttager og skildrer af de menneskeskæbner og den natur han møder på sine vandringer. SAGT OM BOGEN OG TURGENJEV: ”Turgenjev er blevet kaldt ’den blide’, og det er sandt. Dels er hans tone det. Dels en mærkelig diskret ømhed for de mennesker, han giver liv på papiret. Men hvad han udsætter dem for, og hvad han mener om skæbnen, de er underkastet – det er ikke blidt. Men det er herfra, hans værker henter deres format.” - Niels Barfoed, i Politiken, under overskriften ”Lykkelig den, der har Turgenjev til gode”.”Ivan Turgenevs 'En jægers dagbog' (…) gav med sin indfølte fremstilling af de allernederstes livsvilkår et kraftigt skub fremad mod livegenskabets ophævelse i 1866. (…) Dén skrivemåde skulle danne skole. Ikke så meget på grund af den sociale kritik som i kraft af stemningsmaleriet, som tillader alt at komme ekstremt sansenært til stede.” – Erik Skyum Nielsen, Information.”Det jeg beundrer allermest ved Deres forfatterskab er det fornemme – noget storslået. De forstår at skildre sandheden uden banalitet, ligefremt og alligevel med empati og – mærkeligt nok – uden på mindste måde at udstille ondskaben.” - Gustave Flaubert i et brev til sin ven Ivan Turgenjev.På dansk ved Ejnar Thomassen. For yderligere oplysninger, se www.bogreservatet.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.