Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jan Maintz Hansen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Basal videnskabsteori i stx
    af Jan Maintz Hansen, Torben Benoni, Mads Rangvid, mfl.
    323,95 kr.

    Udgivelsen giver et nødvendigt og basalt videnskabsteoretisk begrebsapparat, der sætter eleverne i stand til selvstændig, tværfaglig refleksion over den viden, der opnås i de konkrete, flerfaglige samspil og den afsluttende SRP. Udgivelsen indledes af to korte kapitler. Det første præsenterer bogen og giver en første, bred indkredsning af, hvad viden, fag og videnskab er. Dernæst følger et kapitel om de tre hovedområder: Humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I udgivelsens hoveddel præsenteres det tværfaglige begrebsapparat. Det udgøres grundlæggende af følgende modsætningspar: Teoretisk – praktisk, diakron – synkron, empirisk – formel, kvantitativ – kvalitativ, eksperimentel – observationel, kausal – intentionel – funktionel, idiografisk – nomotetisk og faktuel – normativ. Bogen indeholder også kapitler om, hvordan eleven konkret griber metodisk og videnskabsteoretisk refleksion an, innovation i flerfaglige projekter samt endelig kapitler, der beskriver videnskabens fællestræk: Normer, begrundelsesformer og teorier. Disse kapitler behandler nogle af videnskabens og videnskabsteoriens mest elementære byggesten. Vidensmønstre er rigt illustreret og pædagogisk gennemtænkt med henblik på at fremme den tværfaglige refleksion. Præsentationen af de tværfaglige begreber er ledsaget af små opgaver og rigelige eksempler, hvilket gør det muligt for eleven at tilegne sig en del af stoffet og repetere på egen hånd. Denne bog henvender sig til elever på alle årgange.

  • - Om samtalens død i dansk politik
    af Jan Maintz Hansen
    77,95 - 128,95 kr.

    I KAN DU VÆRE MERE KONKRET? fremsætter Jan Maintz Hansen en skarp og original kritik af dansk politik, som han mener befinder sig i en sørgelig forfatning. Dansk politik udspiller sig på en frustrerende og ofte direkte latterlig måde. Den politiske samtale er slet ikke en rigtig politisk samtale. Den fælles politiske samtale i Danmark er død.Forklaringen er, at vi har glemt, hvad politik er. Balancen mellem idealisme og realisme, mellem mål og midler, mellem realiserbarhed og utopier, mellem virkelighed og håb er fuldstændig skæv.Men hvorfor har idealismen, håbet, ideologien og utopien egentlig en værdi? Og hvad er det ellers, der mangler i dansk politik? Bogen tager hele vores politiske offentlighed under kærlig behandling og leverer et kontant svar på disse spørgsmål.Ét centralt svar handler om, at den politiske samtales død skyldes et dominerende krav til politikere om altid at tænke og tale ”konkret”og ”jordnært”. Dette har ødelagt muligheden for at tale om muligheder, visioner, ideologi og idealer. Og dermed også muligheden for at tænke nyt, tænke abstrakt og tænke nuanceret. ’Konkretionstænkningen’, som forfatteren kalder det, gennemsyrer dansk politik og samspillet mellem borgere, medier og politikere.Udover også at udfolde, hvordan en alternativ demokratisk kultur bør se ud, forsøger bogen også at forstå det, den kritiserer, ved at se det i en større historisk sammenhæng. Her inddrager forfatteren blandt andet den kommercielle medieudvikling, globaliseringen, vores videnskabeliggjorte kultur, en stadigt mere indviklet verden, forholdet mellem medier og politikere, nye betingelser for den politiske dagsorden og anti-intellektualismen i Danmark.Bogen er fyldt med genkendelige eksempler fra den politiske debat og fra medierne og giver en skarp og præcis analyse af den politiske virkelighed i dag. Og den gør det ved både at være skrevet i et ligefremt, tilgængeligt sprog og inddrage pointer fra forskellige videnskaber: filosofi, sociologi, politologi, økonomi mv.Bogen udkommer i Informations Forlags debatbogserie

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.