Bøger af Jens F. Jensen

MoOZ står for Mobile OplevelsesZoner. Det var et projekt under Vækstforum Nordjylland gennemført i et samarbejde mellem de 5 største attraktioner i Nordjylland – Fårup Sommerland, Nordsøen Oceanarium, Aalborg Zoo, Skallerup Seaside Resort og Tivoli Karolinelund (frem til attraktionens lukning i 2010) – Nordjyske Medier samt Aalborg Universitet, repræsenteret ved InDiMedia (Centre for Interactive Digital Media & Experience Design) og ApEx (Centre for Applied Experience economy).Det overordnede mål med MoOZ-projektet var at udvikle nye koncepter og digitalt indhold til mobiltelefonen, der kunne være med til at understøtte og berige den generelle oplevelse ved at besøge de deltagende attraktioner, herunder ’før, under og efter’-oplevelsen. Derudover var målet at opsamle og udvikle viden om dette område. Det er bl.a. sket ved at afprøve og undersøge, hvordan brugerne anvendte de mobile tjenester og det digitale indhold, der blev udviklet og implementeret på attraktionerne. Disse erfaringer og observationer er blevet indsamlet og bearbejdet, og viden er blevet generaliseret, således at den kan anvendes til fremtidig udvikling af mobile tjenester generelt – og til mobile medier, mobilt indhold og mobile oplevelser i attraktioner i særdeleshed.Denne antologi MoOZ – Mobile OplevelsesZoner. Mobile medier, mobile brugere, mobile oplevelser handler om og udgør den vidensmæssige afrapportering af MoOZ-projektet. Formålet med antologien er at opsamle og videregive den viden, der er blevet skabt gennem projektet. Antologien indeholder bl.a.: En overordnet beskrivelse af MoOZ-projektet, artikler om teknologierne og koncepterne bag såvel som erfaringer fra og brugeroplevelser i de enkelte cases under projektet; en generel model for oplevelsesøkonomisk effektvurdering samt en konkret oplevelsesøkonomisk effektvurdering og vurdering af MoOZ-projektet; behandlinger af de teoretiske forståelsesrammer omkring bl.a. mobile medier og lokations-baserede tjenester, mobile (for)brugere og Augmented Reality Games; samt analyser af andre cases og projekter, der er beslægtede med MoOZ-projektet

Antologien handler om computeren som medie, og om de træk der gør computeren til et medie. Men den handler først og fremmest om de træk, der gør computeren til et særligt medie, - og særlig som medie: Computerens karakter af multimedie, hypermedie og interaktivt medie. Gennem sine 13 bidrag forsøger antologien at lægge brikker til et billede af det fremvoksende digitale medielandskab.

Computeren og Internettet får en stadig mere central plads i de samfundsmæssige kommunikations- og informationssystemer. Internettet har overtaget en lang række kommunikative funktioner fra andre medier. Meget tyder på, at statslige og internationale institutioner, virksomheder og hovedparten af den aktive befolkning i løbet af få år vil bruge Internettet som det primære kommunikationsmedie. Computeren og Internettet er således allerede blevet døbt "det 4. medie", dvs det medie der vil overtage positionen fra - i hver deres historiske perioder - avisen, radio og tv som det det samfundsmæssigt dominerende medie. Bogens artikler behandler forskellige aspekter af den nye netværksbaserede computer-kommunikation: Internettets medieformer og tjenester; WWW som kommunikativt system; læsningen af hypertekster; netværksmedier og interaktivitet; hypertekst og hypermedia i virtuelle miljøer; søgemaskiner og intelligente agenter på WWW; multimedier og det postmoderne; repræsentation og interaktion i 3D-virtuelle verdener.

Television is one of the most successful technological consumer products ever produced. It has spread to virtually every household in Western society and for many TV has become their most important source of information and entertainment. Tv, however, is not a static medium - neither as a technology nor as a service. Game consoles, VCR's, cable and satellite systems have already begun to change the image of what TV is and what it can be. In the years ahead, television faces even more radical changes and developments. Terms liker interactivity digitization, convergence, networked multimedia, the information super highway, integrated full service networks, content-on-demand, two-way cables, direct broadcast satellites, datacasting etc. point out some of the aspects involved in this process of change. Briefly, what is at stake is the delivery of interactive, digital, multimedia service to the home. The anthology describes and discusses various aspects of this transition. In this context, the phrase "television of the future" covers the entire spectrum of new multimedia content and services - from traditional TV sets to multimedia personal computers; from network computers to game consoles; and from terrestrial broadcasting, cable systems, to satellite TV.

Antologien handler om, hvordan reklamen til stadighed finder nye veje, når den taler til vores forestillinger, ønsker og behov. Reklamen er kulturens refleksion - reklamen søger at give os indtryk, som vi kan forvandle til udtryk i varebrug og livsstil. Reklamen griber sociale og psykologiske behov og sætter tegn, symboler og mening på spil. I denne bogs analyser af reklamer, er formalisering og systematisering af forestillingsdannelsens ""veje"" en afgørende dimension og semiotiske tilgangsvinkler udgør en afgørende dimension. Jørgen Stigel: Det vigtigste er som regel det, der ikke er der : om kulturproduktion, reklame og propaganda. Christian Jantzen: Mærk varen : reklamen som mærkevarens kulturelle udtryk ; Strictly for men. Jens F. Jensen: Teknologiensretorik : eller: Kan man virkelig sammenligne en prof. fodboldspiller med en printer? Gunhild Agger: Fra fabrik til forførelse : - om dansk reklames udvikling i perioden 1880-1920. Ove Christensen: Tegn til salg : reklame-semiotik og den kulturelle kontekst

The concept of aesthetics is traditionally connected with art and high culture (e.g. literature, theatre, pictorial art etc.) whereas mass media such as television are usually associated with a lack of cultural quality, originality and authenticity - and consequently with a lack of aesthetics. And, undoubtedly, most television programmes will fail if judged by the aesthetic standards and valuation criteria of traditional art forms. However, television as a medium also has aesthetic aspects. The aesthetics of television concern the medium's means of expression, its forms, conventions and "styles". But it also concerns the content and the relationship between content and expression, as well as the relationship between programme and genre, programme and audience etc. The aim of the anthology is to describe and analyse television as an aesthetic phenomenon. It addresses the question from different approaches and in a variety of ways: general, aesthetic problems concerning the audio-visual media, the special aesthetic means of expression belonging to the television medium, the quality of the individual programme, the distinctive features and aesthetic codes of individual TV genres, enunciation and forms of address in television etc. Among the TV genres and programme formats dealt with are: talk shows, television documentaries, police series, TV sport, TV fiction, TV advertising, everyday talk on television, comedy series, TV journalism, and interactive programme formats.