Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Jonas Fruensgaard

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jonas Fruensgaard
    229,95 kr.

    I dagene inden han sendes i krig, indtaler Muhammed en række kassettebånd til sin far, som han brød med fem år tidligere. På båndene beretter han om familiens flugt fra Irak til Danmark, indkvarteringen på et dansk asylcenter og opvæksten i et belastet boligkvarter. Han fortæller om sit liv efter bruddet med faren og den fortsatte kamp for at passe ind. Båndene er en fragmenteret oprulning af Muhammeds liv på godt og ondt og hans måde at forstå og genetablere forbindelsen til sin far og til sig selv.Alt det der kunne blive dit er en gribende fortælling om identitet, klasse og kultursammenstød. Om at vokse op på bunden af et dansk samfund, der forholder sig stadig mere kritisk til indvandrere og flygtninge. Og om at skabe sig et sted og et sprog at føle sig hjemme i. Endelig er det en fortælling om de seneste to årtiers danske krigsaktivisme, som stadig har enorme konsekvenser for de berørte lande og befolkninger.

  • - Den nye stormagt bag facaden
    af Jonas Fruensgaard
    147,95 kr.

    Brasilien er inde i en rivende udvikling. Landet er gået fra at være verdens mest forgældede uland til at overtage Storbritanniens plads som klodens sjettestørste økonomi. Brasiliens nye status som stormagt har gjort landet toneangivende i drøftelserne af globale spørgsmål inden for FN, G20, WTO og det magtfulde BRIKS-samarbejde. Og med værtskaberne for VM i 2014 og OL i 2016 har Brasilien en enestående mulighed for at profilere sig på verdensscenen. Men indadtil står Brasilien over for store udfordringer, som truer landets udvikling. Brasilien er ramt af de største demonstrationer siden militærdiktaturets tid. Befolkningen protesterer mod enorm social ulighed, kriminalitet og korruption. Får Brasilien ikke løst sine problemer, risikerer konflikter at splitte landet og sætte de mange fremskridt over styr.I denne bog tegnes der et nærgående portræt af Brasiliens forvandling. Bogen går både bag om landets udvikling inden for økonomi, politik, kultur, religion og stiller skarpt på befolkningens levevilkår, udfordringer og muligheder i det aktuelle Brasilien. Uddrag af bogenDet er efterår 2009 i København. To af verdens mest magtfulde mænd er på vej til den danske hovedstad. USA’s præsident Barack Obama og Brasiliens præsident Lula da Silva. De kommer begge med ét uforeneligt mål. At vinde værtskabet for OL 2016. Sjældent har to præsidenter investeret så mange ressourcer og kæmpet så indædt for værtskabet af De Olympiske Lege. Det skyldes, at der er langt mere på spil end selve æren ved at være vært. Brasilien har hårdt brug for OL til at fremvise landets transformation fra uland til indflydelsesrig og anerkendt stormagt i centrum for en af verdens største begivenheder. Et succesfuldt OL vil kunne bane vejen for udenlandske investeringer og kapital, hvilket den brasilianske økonomi er stærkt afhængig af for at fortsætte fremgangen. Brasilien vil desuden stå stærkere på den internationale scene og kunne lægge yderligere vægt bag sine interesser i forhandlinger med omverden. Værtskabet, som i givet fald skulle tilfalde Brasiliens mest berømte by Rio de Janeiro, er et prestigeprojekt for Lula, som han personligt har kæmpet for siden 2005. Kritikere har kaldt Lulas drøm om at fernisere Brasiliens fremgang og dele den med hele verden for en besættelse.Om forfatterenJonas Fruensgaard (født 1984) er Kristeligt Dagblads Latinamerika-korrespondent og RÆSONs Sydamerika-redaktør med base i Brasilien. Han er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, er BA i Cultural Encounters og har vundet Kravling-prisen. Jonas Fruensgaard har desuden skrevet speciale om Brasilien og rapporterer løbende fra landet for en række øvrige medier.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.