Bøger af Jonas Norgaard Mortensen

Den traditionelle måde at tænke politik og samfund på er ved at have udspillet sin rolle. Vi har brug for nogle nye pejlemærker for, hvordan vores private og fælles liv kan være, vokse og virke.Det indebærer et opgør medbåde en sig-selv-nok-individualisme, en forbrug-gør-mig-lykkelig-materialisme og en staten-klarer-tingene-passivisering.Der er et alternativ: Personalismen er et glemt, men gyldent menneskesyn, der forsøger at indkredse, hvad et menneske er, og tage de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af det. Det bygger bl.a. på Martin Buber og Emmanuel Levinas’ tænkning og har været en inspirationskilde for Martin Luther King, Desmond Tutu og andre store skikkelser i den nyere historie.Mennesket er ifølge personalismen relationelt, engageret og værdigt. Personen og relationen mellem personer er udgangspunktet for alt: Mennesket har en iboende værdighed, og den gode relation mellem mennesker er afgørende for det gode, engagerede liv og det gode samfund.Personalismen er stort set ukendt i Danmark. Derfor forsøger Jonas Norgaard Mortensen på samme tid at introducere personalismen, vise dens idéhistoriske ophav, fortælle om dens tænkere og praktikere – samt vise, at personalismen har et yderst relevant bidrag til debatten om samfundets udvikling i dag.Bogen ”Det fælles bedste” er en ny og opdateret udgave, hvor der tilføjet et nyt efterskrift, hvor personalismen sættes i relation til psykologien og stiller spørgsmålet: Hvordan kan personalismen inspirere psykologien til at blive mere relationel og værdibaseret i både teori og praksis?

Den traditionelle måde at tænke politik og samfund på er ved at have udspillet sin rolle. Vi har brug for nogle nye pejlemærker for, hvordan vores private og fælles liv kan være, vokse og virke. Det indebærer et opgør med både en sig-selv-nok-individualisme, en forbrug-gør-mig-lykkelig-materialisme og en staten-klarer-tingene-passivisering.Der er et alternativ: Personalismen er et glemt, men gyldent menneskesyn, der forsøger at indkredse, hvad et menneske er, og tage de sociale og samfundsmæssige konsekvenser af det. Det bygger bl.a. på Martin Buber og Emmanuel Levinas’ tænkning og har været en inspirationskilde for Martin Luther King, Desmond Tutu og andre store skikkelser i den nyere historie.Mennesket er ifølge personalismen relationelt, engageret og værdigt. Personen og relationen mellem personer er udgangspunktet for alt: Mennesket har en iboende værdighed, og den gode relation mellem mennesker er afgørende for det gode, engagerede liv og det gode samfund.Personalismen er stort set ukendt i Danmark. Derfor forsøger Jonas Norgaard Mortensen på samme tid at introducere personalismen, vise dens idéhistoriske ophav, fortælle om dens tænkere og praktikere – samt vise, at personalismen har et yderst relevant bidrag til debatten om samfundets udvikling i dag.”Jeg bliver helt rystet og samtidig bevæget over, at personalismen, hvis eksistens jeg ikke har kendt før nu, synes at være den røde tråd, der går igennem alt, hvad jeg brænder for og har brændt for, så længe jeg kan huske. Bogen rammer mig lige der, hvor hjertet banker, tårekanalerne sidder og modet til at forandre blusser op.” Journalist Karen Lumholt

Center for Karakterdannelse vil skabe en fornyet faglig bevidsthed og bevægelse om karakterdannelse i folkeskolen.Vi kan som skolefolk konstatere, at børne- og skolelivet på den ene side vakler i en opbrudstid med mistrivsel og sårbar eksistens og på den anden side bærer værdierne, fagligheden og visionen fra en enestående Nordisk oplysnings- og dannelsestradition.Center for Karakterdannelse går for alvor i luften fra 2026, og bogen er central for de næste mange års arbejde. Blandt bidragyderne er Svend Brinkmann og Lene Tanggaard.

Nuestras formas tradicionales de pensamiento sobre la política y la sociedad están quedando obsoletas. Necesitamos algunos nuevos puntos de referencia para volver a imaginar el carácter, el bienestar y el funcionamiento posibles de nuestra vida privada y en común. Tal re-imaginación implicaría acabar con el individualismo del “sálvese quien pueda”, así como con el materialismo de “el consumo me hace feliz” y la pasividad de “el Estado se encargará.”Hay una alternativa: el personalismo es una perspectiva de la humanidad, olvidada pero valiosa, que busca describir lo que es un ser humano y luego extraer sus con- secuencias sociales. El personalismo se basa en el pensamiento de Jacques Maritain, Martin Buber, Emmanuel Mounier y Karol Wojtyła, entre otros; y ha sido fuente de inspiración para Martin Luther King Jr., Desmond Tutu y otras personalidades importantes de la historia reciente.De acuerdo con el personalismo, los humanos son seres relacionales, comprometidos y poseen dignidad. La persona y la relación entre personas son el punto de partida universal: los seres humanos tienen una dignidad inherente, y las buenas relaciones entre los humanos son cruciales para una vida digna y comprometida y para una buena sociedad. El Bien Común.El personalismo ha sido muy ignorado en el pensamiento político y filosófico. En este libro, Jonas Norgaard Mortensen se propone introducir el personalismo, al mismo tiempo que muestra sus orígenes históricos, acercando al lector a sus pensadores y a quienes lo han practicado, y muestra que el personalismo tiene una contribución muy relevante que hacer en el debate actual sobre los desarrollos éticos, sociales y políticos.

I Guldborgsund Kommune er dannelse en bærende værdi og vision. Kommunen har en erklæret ambition om at være ”Danmarks dannelseskommune” og har prioriteret dannelse gennem initiativer som Dannelsesrygsækken, Filosofi i Folkeskolen, MasterClass om dannelse, Kulturtjenesten, forskningsprojekter og nationale konferencer om dannelse.”Det skal kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund,” er et slogan og pejlemærke for kommunens ambition. Sloganet udtrykker ambitionen om, at kommunens store satsning på dannelse vil præge børn og unge og sætte sig så bemærkelsesværdige spor, at det simpelthen kan kendes på en voksen, at det har været barn i Guldborgsund.Hele Guldborgsund Kommunes dannelsesarbejde munder nu ud i bogudgivelsen ”Det skal kendes. Dannelse som kommunal vej og vision”. Visionen med bogen er båret af en passion for at styrke dannelsens plads, nøglepersoner og praktik i alle landets kommuner. Bogen indfanger og formidler Guldborgsund Kommunes vej og vision som dannelseskommune, og har som formål at inspirere og kvalificere dannelsespraktikere i hele Danmark.Bogen rummer blandt andet ti teoretiske tekster om dannelsesfilosofi skrevet af ti professorer samt ti praktiske beskrivelser af dannelsessteder. Med bogen ”Det skal kendes” kan alle tage med på Guldborgsund Kommunes dannelsesrejse og få inspiration, viden og baggrund, teori og praksis samt redskaber til at tage rejsen selv.Bogen er redigeret af direktør og forfatter Jonas Norgaard Mortensen. Læs mere på www.dannelseskommune.dk

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler:Kedsomhed kvæler den gode læringAf Nadia Holmgren, Mette Marie Ledertoug,Nanna Paarup og Louise TidmandHver fjerde elev i folkeskolen keder sig i en sådan grad, at det går ud over både trivsel og læring. Denne artikel beskriver, hvorfor den usunde kedsomhed er så destruktiv, og kommer med anvisningertil, hvordan man kan mindske kedsomheden. Dette gøres gennem en helhedsorienteret tilgang, der inddrager elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse, og hvor læring og trivsel vægtes lige højt.Når ledelsen udstikker klare fælles værdier og visioner, blomstrer arbejdspladsenAf Else Marie Bech, Finn Godrim og JonasNorgaard MortensenDenne artikel beskriver den udvikling, vi i samfundet har taget fra et fælles værdisæt til et individuelt. Artiklen argumenterer for, at dette individuelle ansvar kan medføre psykisk mistrivsel og vanskeligheder i forhold til at skabe mening og retning i livet. Derfor er det afgørende, at uddannelseslederen tør og formår at udstikke rammer, visioner og meningsfulde fælles værdier.Forældresamarbejdet i dagtilbuddet styrker barnets læringsmiljøAf Ida Elbæk og Sanne LindDenne artikel undersøger, hvordan man etablerer og leder godt forældresamarbejde, hvor forældre og dagtilbud sammen støtter op om barnets udvikling. Artiklen pointerer, at når relationen mellem forældre og det pædagogiske personale er god, understøttes barnets trivsel og læring på bedst mulig vis, da den gode relation fordrer videndeling, samarbejde og nysgerrighed på hinandens valg og beslutninger.Samtalens betydning for udvikling af pædagogisk praksisAf Kim Martin NielsenI januar-nummeret af Ledelse i Morgen skrev Kim Martin Nielsen om lederens rolle i forhold til at kvalificere kollegial coaching og analytiske dialoger i kollegafællesskabet med henblik på at fremme de professionelles læring og udvikling. Denne artikel tager skridtet videre og beskriver, hvordan arbejdet med at opbygge en refleksiv og samarbejdende læringskultur helt konkret kan se ud i praksis. Artiklen gennemgår tre redskaber til brug i teamets samtalepraksis.

Enhver form for reformation i en kristen og luthersk forstand må altid handle om relationen til Gud og det andet menneske og forpligtelsen på hinanden. Bogen „Forpligtet på hinanden“ sætter tanker og samtaler i gang om, hvordan det er at være moderne menneske. Og stiller en række spørgsmål til os her og nu på baggrund af Luthers tanker.Kan vi få øje på det lutherske i vores hverdag sådan helt lokalt og lige her og nu? Har det indflydelse på vores måde at være sammen på? Uddanne os på? Måden vi tænker på? Hvordan vores relationer og engagement er, og hvordan vi værdsætter det værdifulde og værdige.Bogens forfattere er alle bosiddende i eller omkring Ry, og nogle af dem tager afsæt i egnen, men bogens formål er folkelig oplysning og debat om reformationens tanker og værdier uafhængigt af, hvor du bor eller hvordan du tror.Den lokale reformation i Ry bliver en konkret og personlig spejling af det danske samfunds tidsånd, brydninger og værdier.Ind imellem kapitlerne er fordelt 95 teser om kirke og kristendom; teser, som alle er samlet ind blandt et bredt udsnit af borgerne i Ry.Hvert kapitel indledes med en tekst om Luthers tanker til det pågældende kapitels emne, og afsluttes med en række spørgsmål som oplæg til refleksion og eftertanke for dig som læser samt til debat og samtale i fx studiekredse.

Vi ser i dag en epidemisk grad af psykisk mistrivsel, som truer både den enkeltes, familiernes og samfundsøkonomiens eksistens. Situationen er alvorlig, og det er tvingende nødvendigt, at vi finder måder, hvorpå vi kan forstå og afhjælpe denne dybe mistrivsel og de fejlslutninger i menneskesynet, der har bragt os ud på kanten.Hvordan kan psykologien hjælpe os mod mere trivsel, bedre fælles velfærd og psykisk sundhed?I denne bog præsenterer vi en psykologisk tilgang, der funderer sig i en relationel forståelse af den menneskelige udvikling. Den funderes i værdier, hentet fra det personalistiske menneskesyn med fokus på relationer, engagement og værdighed.Et menneskesyn og en tænkning, der inspirerede en af psykologiens fædre, William James, lagde værdifundamentet for FN’s erklæring om menneskerettigheder og har inspireret fyrtårne som Martin Luther King og Desmond Tutu.Projektet er nyskabende og provokerende, og måske kan denne relationelle og værdibaserede tilgang lægge kimen til nye og banebrydende perspektiver på menneskelig sundhed og fælles trivsel.

Vor tids værdi- og kulturkamp har iøjnefaldende store fællestræk til mellemkrigstiden, hvor personalismen fandt sin moderne form. Personalister som Martin Buber, Martin Luther King, Europasfædre, Jacques Maritain og andre forenes i ånds- og kulturkampen mod en afpersonaliseret verden, hvor menneskerbliver tingsliggjort til et ”det” eller anonymiseret til et ”man”. Personalismens idéhistorie er i høj grad kontekstuelle reaktioner på det, personalister anså som bekymrende afpersonaliserende tendenser. Et intellektuelt værdiforsvar for, at mennesker aldrig reduceres til et anonymiseret nummer i systemer, et objektiveret middel i totaliserende ideologier eller et tingsliggjort tandhjul i materialismens vækst og udvikling. Idéhistoriske positioner fra thomismen, religionsfilosofi, jødiskfilosofi, fænomenologien og eksistensfilosofi flød som kilder sammen til en personalistisk strøm fra slutningen af 1800-tallet og inspirerede og bidrog til formuleringen af personalismen i første halvdel af det 20. århundrede. Personalisme er et menneskesyn, som radikalt betoner relationer, værdighed og engagement som fundamentet for personers eksistens, liv og samfund. Denne akademiske undersøgelse giver det store panoramiske view over personalismens idéhistorie. Bogen giver et overblik over hvornår, hvor, hvorfor og af hvem personalismens tanker initieres, udvikles og gør sig gældende i moderne tid.