Bøger af Karen Wistoft

Mad og måltider har en lang række sociale og kulturelle betydninger i menneskers liv. Denne bog fortæller om måltiders rolle for vore sociale fællesskaber, fx i familien, om de normer og symboler, der knytter sig til mad og som forbinder den med vores identitet og om hvordan kroppens behov og funktioner håndteres i hverdagens rytmer. Den fortæller også om sammenstød mellem madkultur, sundhed og miljøhensyn, om rådgivning om sunde kostvaner og om hvad mad og måltider betyder for mennesker i institutioner som hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitutioner til børn.

Måltidet er blevet et smagsfællesskab, og maden skal smage godt. I folkeskolen er hjemkundskab afløst af madkundskab, hvor børn skal udvikle deres smagskompetencer og smagsdømmekraft. Vi skal derfor vide mere om, hvad smag er, og hvordan vi underviser i smag.Denne bog præsenterer gennem tre dele en smagens didaktik: Første del handler om revolutionen i børnekogebøgernes historie i perioden 1971-2016. Anden del præsenterer en smagssystematik. Bogens sidste del giver bud på en egentlig smagsdidaktik.Smagens didaktik er skrevet til undervisere og studerende på de mere end fyrre madkundskabs- og fødevareuddannelser i Danmark. Men bogen henvender sig også til kokke, madformidlere, forældre, og til alle, som interesserer sig for smag og madkultur.

Børns og unges identitet formes af, hvordan de ser sig selv i de forskellige sammenhænge og relationer, de indgår i. Negative selvbilleder og skrøbelig identitet kan være resultatet, hvis ikke børnene trives i deres sociale rammer.I Trivsel og selvværd. Mental sundhed i skolen introduceres begrebet ”mental sundhed” i en dansk sammenhæng. Bogen sætter fokus på skolens rolle i forhold til børns og unges trivsel, selvbillede og sociale relationer. Hvordan støtter lærere, pædagoger, sundhedsplejersker og andre, der har med eleverne at gøre i skolen, en god og sund identitetsdannelse? Her spiller kompetencer som evnen til at skabe gode læringsmiljøer gennem positive relationer og bevidst arbejde med elevernes selvværd, trivsel, empati og nærvær en central rolle. Herigennem skabes mulighed for at arbejde mentalt sundhedsfremmende i såvel den enkelte klasse som i skolen som helhed.   Trivsel og selvværd. Mental sundhed i skolen henvender sig til såvel sundhedsprofessionelle som pædagogiske forskere og praktikere og til alle andre, der interesserer sig for børn og betragter trivsel, læring og undervisning som sider af samme sag.   Karen Wistoft er lektor, ph.d. ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. Hun forsker i sundhedspædagogik, herunder mental sundhed og mindfulness.

I bogen præsenteres de første resultater fra et forsknings- og udviklingsprojekt med sundhedsplejen i Københavns Kommune. Vægten lægges på at beskrive og analysere de dominerende værdier og problemstillinger, der hersker inden for skolesundhedsplejen. Målet er at giveen klarere beskrivelse af sundhedsplejens værdigrundlag. Bogen konkluderer bl.a., at den traditionelle modstilling mellem sundhedsfremme og forebyggelse er ufrugtbar og ude af trit med praksis, og at der inden for begge områder er behov deltagerorienterede processer og ekspertviden. Endvidere beskrives "målgruppe"-deltagelse som fundamentalt element i sundhedsplejens værdigrundlag, og det dokumenteres, hvordan deltagelse kan forstås, beskrives og anvendes i forskellige former inden for arbejdet med skolesundhedsplejen. Denne første fase følges op af en næste fase, hvor en række nye principper og strategier udvikles, afprøves og dokumenteres.

Det er blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. I denne bog dokumenteres det, at de fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens kun et fåtal oplever mistrivsel.Bogen argumenterer for, at mistrivsel ikke alene kan forklares ud fra vilkår i samfundet, og understreger, at mistrivsel ikke kan ”udryddes”. Målet er ikke at udrydde trivsel, men at bidrage til, at børn og unge har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. Kort sagt: At de bliver trivselskompetente.Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, politikere og forældre samt alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges liv.

Det er blevet en offentlig sandhed, at næsten halvdelen af alle børn og unge mistrives. I denne bog dokumenteres det, at de fleste trives ud fra almindelige kriterier for, hvad det vil sige at have det godt, mens kun et fåtal oplever mistrivsel.Bogen argumenterer for, at mistrivsel ikke alene kan forklares ud fra vilkår i samfundet, og understreger, at mistrivsel ikke kan ”udryddes”. Målet er ikke at udrydde trivsel, men at bidrage til, at børn og unge har færdigheder, viden, kompetencer og styrke til at leve et rigt liv og at håndtere den modgang, der uundgåeligt vil komme. Kort sagt: At de bliver trivselskompetente.Bogen er skrevet til lærere, pædagoger, politikere og forældre samt alle, der professionelt eller privat beskæftiger sig med og har indflydelse på børns og unges liv.

Sundhedspædagogik i sundhedsfremme kan også anvendes på diplom-, master- og kandidatuddannelser inden for pædagogik og sundhedsvidenskab.Bogen diskuterer udvalgte kernebegreber og synsvinkler i sundhedspædagogikken, som har essentiel betydning for sundhedsfremmende interventioner og aktiviteter, hvor målet er at opbygge ressourcer og skabe sundhed og trivsel for forskellige målgrupper. Den giver således det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme.Kritisk sundhedspædagogik er en nøglefaktor i arbejdet med sundhedsfremme. Den kritiske sundhedspædagogik tager sit udgangspunkt i et positivt og holistisk sundhedsbegreb og refererer til social og individuel empowerment og udvikling af handlekompetence gennem dialog mellem sundhedsprofessionelle og borgere situeret i en specifik kontekst.Når man arbejde med sundhedsfremme navigeres mellem to komplekse felter: det pædagogiske felt og det sundhedsfaglige felt, som har forskellige målsætninger, metoder og evalueringsmodeller, som gør det vanskeligt at svare på de centrale spørgsmål, som praktikerne stilles over for i deres hverdag, fx: ”Hvad er den bedste måde at forbedre sundheden på?”, ”Hvordan involveres brugerne i sundhedsfremme?” eller ”Hvordan skabes der viden om, hvad der virker?”Meningen med denne bog er ikke at give entydige svar på disse og lignende spørgsmål, men forfatterne inviterer læserne til refleksion på baggrund af det teoretiske og værdimæssige grundlag for sundhedspædagogik og sundhedsfremme, som bogen præsenterer.

Praksisfaglighed i skolenHvad er praksisfaglighed, og hvordan kan du som underviser integrere praksisfaglighed i din undervisning?Praksisfaglighed kan ikke indrammes som et præcist didaktisk begreb, men forsøger at etablere en bedre balance mellem fagenes kundskaber og det levede liv. Fagligheden skal støtte, udfordre og motivere alle elever gennem en bedre balance mellem skolens boglige, praktiske og kreative indhold, hvilket vil sige en mere praktisk og konkret – og mindre stillesiddende undervisning.Igennem alle antologiens kapitler får du som læser kendskab til inspirerende tilgange og konkrete metoder til at integrere praksisnære elementer med fokus på æstetiske, kropslige og praksis-musiske læreprocesser i undervisningen. Bogen kan dermed også fungere som inspirationsguide til at implementere praksisfaglighed i fagene.Samtidig adresserer bogen også, hvorfor praksisfaglighed kommer til udtryk i politiske ambitioner, og den argumenterer overbevisende for praksisfaglighedens afgørende rolle i at fremme et dannelsesideal, der vil styrke fremtidige generationers deltagelsesmuligheder i samfundet.

Alle faggrupper, der arbejder med pædagogik, har interesse i at vide, om det, de gør, virker efter hensigten. Derfor er der talrige eksempler på forskning, der undersøger effekter af pædagogiske indsatser. Men det er ikke helt så ligetil, som det lyder. Der er stort set aldrig et 1:1 forhold mellem pædagogisk intervention og effekt.I Kausalitet og effektfuldhed viser forfatterne, at traditionelle undersøgelser af årsag og virkning ofte undervurderer den kompleksitet, som eksempelvis læreren møder i klasseværelset. Derfor erstatter de begrebet effekt med effektfuldhed og introducerer en anden og mere kompleks forståelse af begrebet kausalitet.Bogen beskriver de videnskabsteoretiske og metodiske overvejelser bag undersøgelser af kausalitet og effektfuldhed i pædagogiske sammenhænge og præsenterer en række konkrete undersøgelsesdesign, som kan inspirere studerende, undervisere og forskere, der interesserer sig for effektfuldhed i deres arbejde.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser.Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning.De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi.Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den.Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder.Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale.Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.