Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I haver foldes menneskers drømme ud som et 'anderledes sted' forskånet for tilværelsens sorger og bekymringer, et arkadien, et elysium, et levende paradis. Myten er velkendt, og dog må man undre sig: Hvorfor er paradisforestillingen specielt knyttet til en have?Meningen med at dyrke sin have har ændret sig gennem tiden fra middelalderens klosterhaver til nutidens urban gardening. Historisk har alt fra små rosenhaver til store romantiske landskabshaver været rum for religiøs fordybelse og kontemplation, for høvisk og erotisk kærlighed, for lærdom og anet sammenhæng mellem menneske og natur.Haven som begreb, dens historie og praktisk-sanselige dimension flettes i denne bog sammen med litteratur tilbage fra Augustins åbenbaringer over Jane Austins pittoreske landskaber og helt frem til moderne økopoesi og ny viden om planter i kunst, arkitektur og medieformidling, hvor herhjemme Søren Ryge Petersen, Signe Wenneberg, Rasmus Ejrnæs, Christian Yde Frostholm, Camilla Berner, Stig L. Andersson og andre inspirerer naturfølelse og hverdagsliv i haven. Det sker med visionen om et bæredygtigt samfund, der bygger på økologi, biodiversitet, grøn aktivisme og et genfortolket ideal om det aktive liv, vita activa.
Trådte mennesket ud af mørket med oplysningen, eller trådte det ved siden af? Er oplysningens projekt for længst forældet, er det stadig i gang, eller er det i virkeligheden knap nok begyndt?Store spørgsmål vendes og besvares her i lyset af knap så omfattende, men dog vigtige emner: hvordan en friere forfatning eller en idé som velfærd opstår, om læringsmål altid har været så bindende som i nutidens pædagogik, om forholdet mellem vores identitet som køn eller bare menneske var bedre i balance før end nu, om digterne spillede en mere fremtrædende rolle i oplysningstidens samfund, om jura og religion kom i ligevægt, eller om man kan aflæse ideologi af en have. Og for resten: Hvem lagde grunden for den nordiske model?1700-tals svar på 2000-tals spørgsmål ledsages i bogen af billeder fra Christiansfeld – med eksempler på funktionalisme i 1700-tallets arkitektur og design.
Bogen er til enhver med lyst til at udtrykke sig kunstnerisk på skrift. Den formidler en forståelse for skrivningens kunst. Unge og ældre hjælpes til at danne en egen ’stemme’. Erkendelsesmotivet er væsentligt. Bogens formål er at bidrage til at styrke dansk litteratur ’nedefra’. Alle med et håb om at blive bedre til at skrive får her et løft fra særdeles talentfulde og erfarne forfattere."... den befriende oplevelse af at finde en fortællestemme, der kan bære, var ganske særlig. Det gav en ny erfaring af, hvad litteraturen som kunstart kan, og hvordan sproget træder til, når man lytter og finder noget i ordenes univers, ligegyldigt hvilken tekst og genre, man arbejder med." Om forfatterneKarin Esmann Knudsen, Anne-Marie Mai, Maja Lucas, Jørgen Aabenhus, Anita Nell Bech Albertsen, Ulrik Lehrmann og Trisse Gejl er alle engageret i disciplinen skrivekunst.
Denne bog sætter fokus på skrivelyst og læring. Skrivning er kompleks, krævende og givende for såvel voksne som børn, men er også en nødvendig social, kommunikativ og kognitiv kompetence, som må have en central placering i undervisningen. Bogen giver en række eksempler fra praksis og giver forskningens bud på, hvad skrivelyst er, og hvordan man kan fremelske og fastholde skrivelyst i grundskolen både i dansk og i skolens øvrige fag. Læseren kan lade sig inspirere af hver artikels unikke perspektiv på skrivelyst og læring, men også af artiklernes form og udtryk. Skrivelyst og læring henvender sig til lærerstuderende, lærere, læsevejledere, læsekonsulenter og alle andre, der beskæftiger sig med eller er optaget af børns læsning og skrivning samt skrivelystens betydning for børns læring.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.